Paranoia

Jeg løb. De løb. Jeg pustede ud. Deres ånde var i min nakke. Mit hoved drejede. Mørke ramte mig.

1Likes
0Kommentarer
423Visninger
AA

4. Mac og Cam

 

 

”Cam?” En blød, velkendt stemme fyldte rummet. Jeg strakte min søvnige krop i sengen og åbnede forsigtigt mine søvndrukne øjne. Hans sorte hår faldt ned i hans pande som altid, hans diamant blå øjne kiggede intenst på mig, og det gav mig gåsehud over hele kroppen. Han lignede sig selv. Med de mørke rander under øjnene og det sorte kedelige tøj. Folk kiggede altid på os, når vi gik sammen. Fordi vi var så forskellige. Man ville ikke kunne kigge på os og gætte sig til, at vi var venner, der blev man nødt til at se den måde vi var omkring hinanden.

”Mmm”.. Mumlede jeg med en grødet stemme. Hvor længe havde jeg sovet? Hvad var klokken?

”Du var ikke i skole i dag, jeg ville bare tjekke, at alt var okay?” Jeg rullede om på siden og klappede på den tomme plads ved siden af mig. Han lagde sig med rolige bevægelser ned ved siden af mig, og vores ansigter var kun to centimeter fra hinanden. Bare duften af ham gjorde mig varm. Den fik mig til at føle mig tryg. Han duftede af aftershave og en lidt billig parfume, men det var bare sådan han duftede. Det var hans duft. En perfekt duft til ham.

”Jeg… Jeg havde det bare ikke så godt i morges”. Hans perfekte blå øjne borede sig ind i mine, og jeg havde lyst til bare at vende hovedet væk fra ham.

”Er du sikker? Du ved du kan fortælle mig alt”. Han lagde sin hånd på min lænd. Jeg havde lyst til at trække ham tættere på, men det ville han ikke forstå. Han havde nok ikke de følelser for mig. Jeg havde også lyst til at fortælle ham, hvad der var sket. Mine øjne fangede hans, og et lusket smil spillede på hans læber.

”Det kunne jeg egentlig godt vænne mig til”. Jeg var lettet over han skiftede emne, men min krop blev straks spændt, da han kom ind på det nye. Det eneste jeg gjorde, var at daske ham let på armen, og så faldt vi begge ind i en fælles latter.

”Tak fordi du er her Mac”. Sagde jeg, mens jeg puttede mit hoved ind til hans bryst. Han lagde en hånd om min skulder og klemte den blidt.

”Altid stump, altid”. Jeg smilede for mig selv og nød bare det sidste øjeblik, han ville være her i, da Mac normalt ikke var den, der blev hængende for længe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...