Undercover Lover ~ One Direction

Den yndige men specielle Bella Torn, er den bedste undercover FBI agent der findes i London og omregn, men det bliver hurtig sat på prøve, da hun finder ud af at hun skal på en undercover mission, overfor det berømte boyband one direction. Hun går under navnet Caroline Fisher, og skal forsøge at blive venner med dem, imens hendes kolega som spiller hendes onkel, snakker forretning med deres manager og drengene. Men hvad drengene ikke ved er at, Caroline i virkeligheden er der for at beskytte dem, da en er drengene er nært truet. Hun finder ud af alt ikke er som et spil hun helt sikkert vil vinde? Og det ikke er altid så let at nå i mål når det kommer til at såre folk hun holder af på vejen?.

34Likes
28Kommentarer
2514Visninger
AA

9. Kapitel 9.

Nialls synsvinkel:


”Er du snart færdig?!” råbte Zayn irriteret, ude på den anden side af toiletdøren. Okay jeg sad altså ikke på toilettet, tværtimod, jeg sad faktisk bare og tænkte. 
Jeg var begyndt at få flere trusselmails, fra den samme person og det gjorde mig en smule bange. Heldigvis havde jeg mine fans, til at beskytte mig, men det eneste de gjorde, var egentlig bare at sende trussel mails tilbage.

”Hallo!” fortsatte Zayn og bankede hårde på døren. ”Sig mig er du faldet i tønden?” spurgte han med et grin, imens jeg trak på smile båndet. Jeg åndede lettet op og prøvede at bevare roen, da jeg åbnede døren ud til en Zayn, det var ved at gøre det i bukserne. Okay enten var Zayn virkelig skarp, eller så var jeg virkelig dårlig til at ændre ansigtsudtryk, for han spurgte med det samme. ”Er der noget galt?”. 

Jeg rystede ivrigt på hovedet, selvom det selvfølgelig var løgn. Zayn nikkede usikkert på hovedet og var sikkert ved at gennemskue mig.
”For resten, er du ikke sød og gå ned på Oxford street og hente mit ur, det er lige blevet lavet?” spurgte han og kiggede bedende på mig. Nå ja jeg havde jo egentlig ikke rigtig andet at tage mig til. ”Tjo .. det kunne jeg vel godt” svarede jeg stille, og trak på skuldrene. 
Zayn gav mig tommel op og gik ind på toilettet, for derefter at lukke og låse den.

Da jeg havde fået mit overtøj på, placerede jeg hænderne i mine lommer og gik ud af hoveddøren. Til min store lettelse var der ingen fotografer foran udgangen til lejligheden, det havde nok gået op for dem, at ingen af os kom ud klokken 10 om morgenen. Til min store skuffelse havde jeg knap nok noget at gå 10 meter, før en lille flok piger på tre, kom skrigende hen mod mig. Jeg smilede til dem, men det var dog lidt falsk da jeg ikke rigtig havde andet i hovedet, andet en trusselmailene. 

”Niaaal jeg eeeelsker diiig!! OMG!” skreg den ene af dem mig ind i hovedet, så jeg næsten fik hendes snaskede tyggegummi i hovedet. Jeg smilede egentlig bare og fik nærmest kastet den anden piges blok og blyant i hovedet. ”Må jeg fåå din Autograaf?” råbte hun, som om vi stod til en rockkoncert med 10.000 menensker omkring os. Jeg nikkede kort skrev min krudsedulle, som jeg kaldte det, ned på hendes papir og afleverede blokken og papiret til pigen.

Jeg masede mig forbi pigerne og begyndte langsomt at gå videre. Jeg rakte min telefon op foran ansigt, for at sætte mit hår, da en menneskeskikkelse løb om bag en væg, bag i mig, kunne jeg se på telefonen. Jeg vente mig hurtigt om, for at tjekke om der var nogle, men nej … ingen. 

Jeg vendte mig om igen og begyndte så at små løbe. Skridtene begyndte igen at lyde bag mig, så jeg vendte mig hårdt om igen og fik skimmet mig en fod, der løb om bag endnu en væg. Og så modig som jeg nu var, fik jeg mig selv til at træde et par skridt tilbage, for at se hvem det var. Det var sikkert en fan, men det kunne sagtens også bare være en af drengene, der lavede en prank på mig. Det vidste man jo aldrig.

 

Da jeg kom til det sted, hvor personen rendte om bag og gemte sig, vidste sig bare at være en stor baggård. Jeg stilte mig midt imellem og strakte hals, for måske at kunne se om der var nogle, men stadig ikke. Jeg trådte et par skridt frem og stod nu helt alene, i den store baggård. Det var faktisk pænt scary, men jeg var altså ingen kylling!. ”Hallo?” fik jeg fremsagt, men intet svar. 

”Drenge hvis det er nogle af jer, slår jeg jer ihjel!” fortsatte jeg, men stadig intet svar. Jeg gik længere frem, og kom nu til en åbning, der egentlig bare så mere kold og kynisk ud. Jeg havde egentlig slet ikke tid til det her, men jeg ville vide hvem det var, der lavede sjov med mig. Pludselig lød en høj buldrene lyd bag mig så jeg fik et kæmpe chok. Jeg vendte mig hurtigt om og så at skraldespanden var væltet. Der var nogle lige ved mig … men hvem?.

Pludselig uden at registrere det, blev jeg taget bagfra. En pose blev smit over mit hoved og der var en der tog fat om brystet på mig. ”Hvad sker der?” råbte jeg overrasket og begyndte at panikke. En bildør blev åbnet og der var nu nogle der tog fat, om benene på mig, så der var altså to. Den ene havde en lys stemme og en anden en mørk, så jeg gik ud fra det var en mand og en dame, der var på spild her. 

De to mennesker råbte alt muligt crap til hinanden, som jeg forstod nada af. Det lød lidt albansk af en art og det forstod jeg selvfølgelig intet af. ”Stop! … HJÆLP!” skreg jeg da jeg blev smit ind af bildøren, stadig med posen om hovedet. Bil døren blev hurtigt lukket og bilen blev låst. De havde bundet mine hænder, så det var umuligt for mig at få posen af hovedet, og se hvad der foregik. 

En tåre gled ned af min kind, da de to menneskers stemmer, ikke længere var tydelige, som om jeg bare var efterladt. Hvad betød det her?, skulle jeg være her for altid, skulle jeg tilbring resten af mine dage i denne her bil?, ville der overhovedet være nogen, der opdagede jeg var væk. En ting var i hvert fald 100 % sikkert … jeg var bange, skræmt fra vid og sans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...