Undercover Lover ~ One Direction

Den yndige men specielle Bella Torn, er den bedste undercover FBI agent der findes i London og omregn, men det bliver hurtig sat på prøve, da hun finder ud af at hun skal på en undercover mission, overfor det berømte boyband one direction. Hun går under navnet Caroline Fisher, og skal forsøge at blive venner med dem, imens hendes kolega som spiller hendes onkel, snakker forretning med deres manager og drengene. Men hvad drengene ikke ved er at, Caroline i virkeligheden er der for at beskytte dem, da en er drengene er nært truet. Hun finder ud af alt ikke er som et spil hun helt sikkert vil vinde? Og det ikke er altid så let at nå i mål når det kommer til at såre folk hun holder af på vejen?.

34Likes
28Kommentarer
2503Visninger
AA

7. Kapitel 7.

Zayns synsvinkel.


Vi kiggede alle uskyldigt op på Caroline, Gud hvor var det dog pinligt. "Svar mig!" Vrissede hun, og sendte os alle et skuffet blik. "Ikke noget!?" Stammede vi alle, og smilede idiotisk. "Torn er det drengene?" Var der en der hviskede, en mørk stemme, en mande stemme?. "Im ... "Svarede hun irriteret, og kiggede tilbage på computeren. "Hvem er torn?" Mumlede jeg forvirret. Caroline stivnede hurtigt, og ændrede sit skuffede blik, til et noget mere nervøst blik. "Øm ... Det er mig, eller jo det er mig?". 

Hun gned sine hænder, og skimte manden inde i skærmen et blik. "Jeg troede altså Natalie bruglias sang var til en mand?" Sukkede Niall og kiggede ned i gulvet. Forhelvede Niall så få dog banket noget fornuft, ind i din lille jordnød. "Nej nej det er mit efternavn!" Sagde hun hurtigt, med en snært af nervøsitet i stemmen. Nu var jeg bare mere forvirret. "Hed du ikke Fischer?" Spurgte jeg. Hun nikkede bekræftende og bed sig i læben. "Hedder du Fischer eller Torn?" Sagde Harry lidt hårdt, for det gav et sæt i Caroline. 

"Jeg hedde Fischer" hun trak den, det kunne jeg høre. Vi lagde alle hovedet på skrå, og kiggede afventende på hende. "Og torn, det vil sige jeg hedder Caroline be .. Torn Fischer!" Fortsatte hun, og smilede stort. Vi nikkede forstående på hovedet, og gengældte hendes smil. "Har de opd .." Sagde manden i skærmen, inden Caroline med et vente sig om og trykkene afslut opkald, så var der ikke mere af den mand. 

Hun vendte kroppen mod os igen, og smilede igen med tænder, det så ret dumt ud. Hun klappede sin MacBook i og gik ud af døren. Vi følgte alle hende med øjenene, og gik langsomt efter hende, ud i køkkenet. "Nå jeg må også til at hjem af!" Sagde hun hurtigt, og havde allerede sine sko på, inden vi dårligt nok nåede ind i køkkenet. "Skal du ikke blive her noget mere?" Foreslog Liam. Hun smilede sødt til ham og sendte os alle et skævt smil. "Nej jeg må se at komme hjem af, jeg skal ordne nogle ting". Hun tog sin jakke på og åbnede døren. "Nå .." Svarede han skuffet og kiggede ned i gulvet. 

Caroline undslap et grin, og gik over mod ham for at give ham et kram. Han gengældte det og det varede længe. Hun drejede om på hælen, da de var færdige, vinkede kort til os andre og lukkede døren efter sig. Niall vendte sig om med et smil om læben, men det ændrede sig hurtigt da han opdagede vores andres forvirrede ansigtsudtryk, med et lattersmil. Han kiggede underligt på os, og slog ud med armene. "Hvad?!"

 

Caroline synsvinkel. 


Jeg var kommet ud af døren imens jeg havde glemt noget. Fuck, så skal jeg jo tilbage. Nå så må jeg gøre det, jeg vendte mig om mens jeg bevægede mig hen til deres dør. Ja jeg var ikke noget længere. Jeg kiggede ind af døren imens jeg kunne høre deres skrækslagende stemmer. Jeg sukket kort imens jeg trådte end og gik ind i stuen. 
”Hey, drenge!” jeg kiggede hen på dem imens de alle stod inde i et hjørne. Deres skræmte blikke kunne tydeligt ses selv her fra hvor jeg stod. 


”Caroline gå!” stammet Liam imens han kiggede bag mig. Jeg vendte halvdelen af min krop imens endnu en gang personen stod der. For helvede, er du virkelig så opsat af de drenge. Det er bare mennesker.
”Hvad sagde jeg ikke til dig, du skal ikke være her!” personens hvæs gjorde det svært for mig at lade vær med at grine. Men jeg holdte det inde, er jeg ikke god? 

”Det har du egentlig ikke sagt. Jeg er nu meget god til at huske ting, men det har du aldrig sagt” jeg kiggede flabet på ham imens mine tænder lyste rummet op. Ej så meget lyste de ikke…
Personen hev mig ind mod sig imens han fumlet rundt i hans taske? Hvad, har personen sådan en med? personen hev mit hoved ind mod sit bryst imens han fandt sin kniv. Jeg sukket kort imens han hev den op mod min hals.

Det gør faktisk lidt ondt.

 

Stop lige

Tak.

”Helt ærlig, du strammer altså kniven en anelse.” jeg smilede beroligende til drengene imens de stadige havde deres skræmte blik tværet ud i hele ansigtet. 

”Hold din kæft” personen stoppet kort. Inden personen hvisket mig i øret. Frækt… ”jeg ved godt hvem du er, jeg skal nok holde det for mig selv. Men så lad mig afsluttet min opgave.” hans hånende udtryk, det gav mig virkelig trip på. Jeg er ikke her for er snakke. Tøse snakke. Nej jeg er her for at mærke blodet strømme igennem mine hænder imens jeg kigger ned på personen.

 
”Jeg er ikke bange for dig, eller min hemmelighed slipper ud. Jeg er her for at mærke dit sidste åndedrag fade ud i ingenting” hvisket jeg tilbage imens jeg smilede hånende. Jeg kunne mærke hans rystende hånd. Helt ærlig. 
Hold din hånd i ro, ih.


”alle har en hemmelighed, og hun er...” han kiggede hånende hen på drengene imens jeg rev fat i hans arm. Armen personen havde kniven i. Jeg rev hans arm rundt så den var ind mod ham. Hans skræmte blik var tydelig. ”Jeg siger det kun en gang til. Jeg er kun her for dit sidste åndedrag” jeg hvæset det ind mod hans øre imens jeg smilede.

”Du betyder intet, eller kun for fængslet” hvisket jeg til sidst imens jeg lod min suk flyde igennem lydmuren

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...