Undercover Lover ~ One Direction

Den yndige men specielle Bella Torn, er den bedste undercover FBI agent der findes i London og omregn, men det bliver hurtig sat på prøve, da hun finder ud af at hun skal på en undercover mission, overfor det berømte boyband one direction. Hun går under navnet Caroline Fisher, og skal forsøge at blive venner med dem, imens hendes kolega som spiller hendes onkel, snakker forretning med deres manager og drengene. Men hvad drengene ikke ved er at, Caroline i virkeligheden er der for at beskytte dem, da en er drengene er nært truet. Hun finder ud af alt ikke er som et spil hun helt sikkert vil vinde? Og det ikke er altid så let at nå i mål når det kommer til at såre folk hun holder af på vejen?.

34Likes
28Kommentarer
2590Visninger
AA

6. Kapitel 6.

Caroline Fisher:

Jeg kiggede smilende på drengene, jeg havde ikke troet drengene var så nede på jorden. Måske var det derfor drengene var så populære, men man siger populær går hånd i hånd med trusler. Jeg lod mig stille falde ned i sengen, men jeg nåede aldrig at lukke øjne inden jeg hørte døren blive smadret op. Selve hoveddøren.

”Hvad fanden var det?” min stemme var lys, mere end normalt. Jeg kunne ligeså godt spille spillet nu, jeg er jo ligesom på opgave, opgave om liv og død.

”Det ved jeg ikke” Liams stemme var urolig imens jeg fik rejst mig op. De kiggede underligt på mig, jeg smilede bare stille. Jeg skulle vide hvad der skete, så endnu en god løgn.
”Hvad skal du?” hvisket Louis skræmt. Jeg smilede dumt og kort.

”Jeg skal på toilettet?” smilede jeg uskyldigt. Men de rystet stærkt på hovedet imens de hev mig ned igen. Der blev jeg mere irriteret. Hold nu op.
”Hvor ligger min taske?” smilede jeg dumt… Jeg kunne ærligtalt ikke huske det. ”Stuen” smilede Niall imens drengene slog sig godt og ondt i hovedet. Jeg grinede svagt imens jeg nikkede. Inden de nåede at sige noget smuttet jeg ud af døren og hen af gangen, indtil stuen.

Okay, i har forstået det.

Ja.

Jeg nåede hen til stuen imens jeg kiggede ind og sikret mig alt var normalt. Jeg satte i løb hen mod min taske imens jeg fik fat i min pistol. Jeg fik dog også hylsteret frem og sat den på mig inden få sekunder. Efter det bevægede jeg mig stille frem mod gangen ud til døren imens jeg holdte min pistol langs mine ben.

Jeg bevægede langs væggen imens jeg holdte mit åndedrag nede imens jeg faktisk var en anelse nervøs. Måske fordi jeg viste jeg kunne blive Busted når som helst. Og så havde jeg ligesom ødelagt alt.

”Hvem er du?” hvisket en stemme bag mig imens jeg kunne mærke enden af pistolen mod mit hoved. Jeg bed mig hårdt i læben. Jeg prøvede at vende mig om, eller jeg nåede aldrig så langt.
”Hvis du røg dig. Skyder jeg dig” hvisket stemmen stadige, stemmen jeg ikke kunne sætte ord på.

”Jeg vil dig intet. Men hvem er du?” jeg strammede om pistolen jeg havde i hånden. Jeg lod stadige min åndedræt være svag, men stadige med fuldstændig kontrolleret.
”Giv mig din pistol” pause. ”Og intet siger du videre!” smilede hans stemme. Jeg grinede dog bare kort. Jeg var ærligtalt ikke bange for personen. Jeg kunne faktisk nu når jeg tænker om det. Så rystet personen tydeligvis, personen kunne tydeligt ikke skyde. Selv hvis det gjaldt liv og død.

”Jeg er ikke bange for dig. Du har bare tomme trusler. ”Hvisket jeg svagt tilbage. Grinet der rungede ud over alt, stilheden der blev brudt.
”Hvem ved det?” smilede han hånenden, jeg kunne tydelig høre det i hans stemme.  Jeg hev min pistol op og prøvet at vende halvdelen af min arm. Men det lykkes ellers ikke så godt, for lige så snart personen opdagede det. Ja så skød personen, lige forbi mit hoved. Lige end i væggen.

 

*** 

 

Jeg kom stille end af døren imens drengene kiggede chokeret på hinanden. Jeg smilede bare kort imens jeg satte mig ned på gulvet og nikkede til dem. Deres blikke ville forfølge mig, resten af mit liv.

”Hva så?” min stemme rystet, desværre.

”Hvad var det?” Spurgte Zayn kort imens han satte sig ned ved siden af mig. Og gæt hvad jeg opdagede, for fanden. Min pistol.

”Hvad er det der stikker op af din lomme Caro?” smilede Niall undrende. Jeg kiggede ned og bed mig hårdt i læben.
”Ehm, en tampon…” pause. ”Jeg ligger den lige væk.” smilede jeg imens jeg rejste mig voldsomt op og holdte rundt om den. Og så løb jeg lige ud af døren imens jeg lige tog en omgang rundt i lejligheden og sikret mig alt var normalt, at personen ikke var der mere. Og gæt en gang. Han eller for den sags skyld hun var væk. Dejligt. Så behøver jeg ikke denne her, ja min pistol spasser.

Jeg lagde den ned i tasken imens jeg hev tasken op på armen og så bevægede jeg mig ind til dem igen. Deres hvisken jeg tydelig kunne høre bag den lukkede dør. Deres hvisken om hvad det måske kunne ha’ været…

Nå for den sags skyld må jeg hellere lige give en opdatering af hvad der sker. Hvordan jeg er kommet godt ind i drengenes liv, eller sådan halvt.

Hørte i det.

Crime freaking rider.

HAHA

”Hey! Har i lige en computer jeg må låne? Jeg skal lige skype med min mor.” smilede jeg uskyldig imens Niall nikkede, da vi trodsalt var på hans værelse.

”Tak du!” jeg nikkede bekræftende imens jeg greb fat i computerne. ”Har i et sted jeg kan snakke med hende privat?” de kiggede alle underligt på mig. Jeg måtte stikke endnu en irriterede løgn, hvor mange har jeg lige fyret af på 6 timer.

Holly cow.

”Ehm, private sager. Med mindre i vil vide sådan noget pige ting?” grinede jeg kort imens jeg kiggede undrende på mig. Deres skeptiske blikke de sendte mig. ”Ehm, det vil vi faktisk godt!” Denne gang var det Liam der faktisk kiggede seriøst på mig.

Jeg måtte give dem en god og fed løgn, måske skulle jeg sige jeg måske havde en anelse om jeg var gravid. Eller jeg var smittet med en sygdom… Okay det må blive det med gravid. Det andet er jo ligesom ikke lige så piget. Det er jo normalt, eller hvis man er smittet med en kønsygdom.

”Jeg er måske… Ej det er alt for grænseoverskridende for os alle!” sagde jeg bestemt mens jeg sendte dem et lille smil.

”BeBe!” råbte de i munden på hinanden, selv Liam… Gosh

Fuck.

Mit

Liv.

”Gravid… ” jeg kiggede svagt ned i gulvet imens der blev fuldstændig stille. Ehm, det var sgu en skidt løgn. Nu skal jeg bygge videre på den.
”Men hvis jeg er det, så bare rolig..” smilede jeg falsk, men overbevisende… Jamen velkommen til mit liv.

”Okay. Bare gå ud på gangen… Vi bliver bare her inde med lukket dør.” sagde Louis usikker. Jeg nikkede bare kort, de troede på den. Fanatisk.

 

*** 

 

Jeg sad ude ved gangen imens jeg loggede ind på MI6 database. Jeg kiggede lidt efter indbrud i selve London. Og der fandt jeg noget, jeg kom dog også i tanke om at en af hans kugler stadige var indeni væggen. Så gæt en gang jeg stormede hen mod døren imens jeg lod mig falde ned på gulvet med et bum. Ja kuglen var der stadige, mast end i væggen. 

Jeg kiggede mig omkring imens jeg fandt et stykke plastik og derefter fik jeg lagt det ned i en pose imens jeg bevægede mig endnu en gang hen til computerne imens vinduet hvor man kunne snakke med andre. Altså ligesom en chat.

"Sir?" min chef vendte en om imens han kiggede på computerne. "Ja, Torn?" jeg smilede skævt. Hvordan skulle man sige det, jo der var en mand/dame inde i lejligheden med en pistol.
"Jeg tro vi må rykke drengene væk i en fart" jeg holdte en pause. "Der kom en person ind og havde en pistol... Jeg har en af personens kugler. Vi må finde ud af det her!" sagde jeg bestemt imens jeg kiggede op og lyttet til åndedræt. Deres tydelige åndedrag.

"Drenge, skrid!" råbte jeg hen mod døren imens jeg sukkede. "Det skal vi!" mere nåede han ikke at sige før jeg havde rejst mig og åbnede døren og ud faldt drengene..

"Hvad hørte i?!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...