Undercover Lover ~ One Direction

Den yndige men specielle Bella Torn, er den bedste undercover FBI agent der findes i London og omregn, men det bliver hurtig sat på prøve, da hun finder ud af at hun skal på en undercover mission, overfor det berømte boyband one direction. Hun går under navnet Caroline Fisher, og skal forsøge at blive venner med dem, imens hendes kolega som spiller hendes onkel, snakker forretning med deres manager og drengene. Men hvad drengene ikke ved er at, Caroline i virkeligheden er der for at beskytte dem, da en er drengene er nært truet. Hun finder ud af alt ikke er som et spil hun helt sikkert vil vinde? Og det ikke er altid så let at nå i mål når det kommer til at såre folk hun holder af på vejen?.

34Likes
28Kommentarer
2621Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Nialls synsvinkel.

 

"Er du allerede oppe"?, mumlede Harry træt, da han trådte ind i køkkenet. Hvad mente han med allerede, klokken var da ti. Jeg nikkede egentlig bare, og gav mig til at spise videre af mine morgenmad. Harry kløede sig et par gange i håret, inden han satte sig ned på stolen, overfor mig.

"Hvad skal vi så idag?" Spurgte jeg, og lød som et lille barn der glæder sig til et eller andet. "Ikke rigtig noget" svarede han, og tog nogle cornflakes op i en skål.

"Vi kunne jo gå i parken?" Foreslog jeg, og det så ud som en god ide, for Harry kiggede straks op på mig, og lidt efter nikkede han. "Tjo det kan vi da godt!". Jeg smilede kort til ham og bevægede mig hen mod vasken med min skål.

"Morning boys!" Sagde Zayn, og strakte armene da han kom gående mod os. Jeg lavede en halv vinke bevægelse og satte skålen i opvaskeren. "Er de andre ikke stået op endnu?"

Spurgte han, og kiggede op på uret. "Jo, men de er ude at købe ind til imorgen!" Svarede jeg, og satte mig igen ned, hvor efter jeg åbnede computeren og tændte den. Da jeg havde trykket koden til Twitter, lod jeg en finger køre ind enter og jeg kom selvfølgelig ind på min profil, med et hav af mails. Måske var det en dårlig ide, at følge alle de fans?.
Nogle gange fik jeg lidt dårlig samvittighed over de fans, der spurgte om jeg ikke nok ville følge dem, men de blev overset fordi der var så mange der spurgte. Jeg orkede ikke at læse mailene lige nu, og da jeg gik ind på min profil, var der heller ikke ligefrem noget spændene, så jeg valgte at logge ud igen. Men det nåede jeg ikke rigtig, før Zayn satte en pegefinger på skærmen og udbrød "hvad er det?".

Jeg kiggede nøje på skærmen hvor der var en, der lige havde skrevet. "Det er bare en fan" mumlede jeg, og kørte musen over på log ud. "Nej vent, en fan ville da ikke skrive, 'jeg fucking dræber dig'?", og ja Zayn havde ganske ret, for lige der på min profil var der en der havde skrevet, at han simpelthen ville dræbe mig?. Jeg kiggede skræmt på drengene, og de sad begge helt mundlamme, og ingenting gjorde.

"Det skal du ikke bekymre dig om Niall, personen ved ingengang hvor du bor, og det er sikkert bare for sjov", trøstede Harry, og sendte Zayn et hurtigt blik. Jeg vendte min opmærksomhed, mod min arm hvor hårene ligeså stille begyndte at rejse sig. Tænk at der simpelthen var nogen der ville dræbe mig.

Men måske havde Harry ret, måske var det bare noget pjat, sådan var det vel at være kendt.

 

***

 

Tanken om at der var nogle der ville dræbe mig, kørte stadig rundt i hovedet på mig. Og da vi nåede parken blev jeg faktisk bare mere utryg, af alle de mennesker. Hvad skulle jeg egentlig gøre, når alle fansene kom styrtende lige om lidt, prøv og tænk hvis ham der havde skrevet det, var imellem dem?.
Ej niall stop, det er rigtigt hvad Harry sagde det er jo bare for sjov. Jeg kan ikke gå og være bange hele livet, og som de siger, kendis livet har sine udfordringer.

"Tænker du stadig på det der?" Sukkede Harry, da vi gik langs stien, med Zayn lige i hælene. Jeg ville nu gerne sige hvad jeg mente, men jeg ville ikke lyde som en kylling, så jeg valgte bare at ryste på hovedet. "Nej da, hvorfor tror du det?", spurgte jeg og gemte min bange facade. Harry nikkede forstående på hovedet. Jeg nåede ikke rigtig tænke, før en tog fat på min skulder, og skreg mig ind i hovedet.
Jeg vendte mig kort om for at skubbe personen væk. Men da personen landede på jorden, kunne jeg ikke andet end at holde mig for munden. For på jorden lå Zayn, og ømmede sig. Harry stod også med åben mund, og nu kom alle fotograferne. Tis hvad ville de nu sige, måske ville overskriften lyde "Zayn skubbet er voldelige Niall" eller "voldelige Niall skubber Zayn", var det ikke det samme?. Hvad nu hvis jeg ville miste alle mine fans?, og dem der bedste kunne lide Zayn, ville måske hate mig. Jeg slog mig selv med en flad hånd, lige i panden og det fik fotograferne også, men det tog jeg mig nu ikke af. Med et sad jeg nede ved Zayn, og hjalp ham op på benene igen. Vi var nu omgivet i en ring af mennesker, der tog billeder af os. Zayn sendte mig et ondt blik, imens han børstede jorden af sit tøj. Jeg sendte ham et undskyldende blik, og vendte mig om for at gå, de fleste af menneskerne stod med mikrofoner, og spurgte mig om en masse ting. Jeg valgte at ignorere det, og forsøgte at mokke mig ud af flokken, hvorefter Zayn og Harry gjorde det samme. "Hvad gik det ud på?!"vrissede Zayn, og gned sig hen over skulderen. Jeg trak på skuldrene og svarede ikke. Zayn tog pludselig fat i min arm, og vendte mig hårdt om, jeg forsøgte at puffe hans arm væk og kiggede spørgende på ham. "Er det pågrund af det der, på Twitter?" Spurgte han irriteret. Det var det jo egentlig, men jeg havde sagt til Harry en gang, at det var det ikke. "Nej, jeg blev bare forskrækket!" Svarede jeg hårdt tilbage, og vred mig ud af zayns greb. "Niall ve ..." Zayn blev afbrudt, af harrys telefon der ringede. Jeg vendte mig langsomt om, og gik mod dem. "Hvem er det?" Spurgte jeg nysgerrigt og strakte hals ind over telefonen, på telefonen stod der med store bogstaver 'Will Bloomfield ringer' en del af vores management. Harry stak en finger i det højre øre, og tog telefonen op til det venstre. "Det Harry?" Sagde han, og vendte sig om. "Nu?" Fortsatte han, og jeg kiggede nysgerrigt på Zayn. "Øm okay, vi kommer nu", jeg sukkede lydløst og kløede mig i håret. "Øh vi skal møde Will på En restaurant lige her henne, der kommer en der åbenbart vil tale forretning. Igen sukkede jeg, men denne gang højlydt så de begge kunne høre det. De kiggede irriteret på mig, gav mig et puf i ryggen, og vi gik ligeså stille mod restauranten. *** Harrys synsvinkel. "Du sagde lige her henne!" Brokkede niall sig. Zayn tyssede kort på ham, og holdt stadig om sin arm. "Skal du til lægen, med den arm der?" Spurgte jeg, og Niall blev helt stille. Zayn trak på skuldrene og rystede på hovedet. "Det er ikke så slemt!" Mumlede han. Da vi nåede restauranten, blev et udmattet ansigt, til at kæmpe smil hos Niall. Han spredte armene ud og løb mod dørene imens han råbte "frihed....!!!". Mig og Zayn undslap et kort grin og gik ind i restauranten, hvor niall allerede havde sat sig ned. Overfor ham sad Will, en nået ældre herre og en ung pige på vores alder. Will rejste sig op, og gav os alle et kram, og vi satte os ned. "Harry styles" sagde jeg da jeg gav manden hånden. "William Anderson, hyggeligt at møde dem", jeg gengældte hans svar med et nik og gav derefter min hånd til pigen "Caroline Fischer" svarede hun, og jeg nikkede kort til hende med et smile om læben. Det samme gjorde de andre, og jeg foldede mine hænder foran Will. Skriver nok mere, men du skal sige hvad du synes der fx skal ske??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...