Undercover Lover ~ One Direction

Den yndige men specielle Bella Torn, er den bedste undercover FBI agent der findes i London og omregn, men det bliver hurtig sat på prøve, da hun finder ud af at hun skal på en undercover mission, overfor det berømte boyband one direction. Hun går under navnet Caroline Fisher, og skal forsøge at blive venner med dem, imens hendes kolega som spiller hendes onkel, snakker forretning med deres manager og drengene. Men hvad drengene ikke ved er at, Caroline i virkeligheden er der for at beskytte dem, da en er drengene er nært truet. Hun finder ud af alt ikke er som et spil hun helt sikkert vil vinde? Og det ikke er altid så let at nå i mål når det kommer til at såre folk hun holder af på vejen?.

34Likes
28Kommentarer
2605Visninger
AA

11. Kapitel 11.

Med et gik bagagebæret op, og en mørk skikkelse kom frem. Personen havde en sort elefant hue over hovedet, så man kun kunne se personens øjne.

Personen greb fat i kraven på mig og tog mig op mod ham/hende.

Mine hænder var bundet, så jeg kunne ikke gøre noget

Jeg prøvede at vride mig fri, men det var umuligt. Personens øjne havde en kraftig farve, og de borede sig ind i mine.

Da jeg kom helt tæt på kunne jeg dufte personens parfume.

Okay det her var ikke en mand, eller medmindre personen brugte

Hvad jeg kunne lugte

Somday parfume, eller hvad den hed.

Kunne personen her lide Justin bieber?.

Ligesom mig.

Fedt.

STOP!

Niall fokus.

 

"jepni disa të holla ose ju jeni të vdekur!" Råbte personen, med en lys stemme.

Okay det har var en pige.

Hey ..

Jeg taber da aldrig til piger!.

Men jeg forstod heller ikke hvad hun sagde, hvad sagde hun?.

Jeg forsøgte bare at smile, og personens øjne blev fyldt med vrede.

Med et bankede hun mit hoved ned i siden, så det meste blev en smule tåget.

Hun bukkede sig helt frem mod mig.

"Më jep disa para!!!!!!!" Skreg hun, og tog pludselig en dunk, hvor der med tydelig bogstaver stod "brændbart væske!".

 

Hun tog igen fat i kraven på mig, men denne gang smed hun mig ned på asfalten. Jeg ømmede mig i lang tid.

Hun tog pludselig fat under dunken og begyndte langsomt og vende den lodret, mod mig. Hvad havde hun gang i?.

Og så gjorde hun det, hun var sindssyg i hovedet.

Væsken landte i mit hår og ned af mit tøj. Jeg klemte læberne hårdt sammen, for ikke at skulle få det i munden.

"Stop ... Hjælp!" Prøvede jeg at få fremsagt, med sammenbidte tænder.

 

Hun smed dunken fra sig, og gled sin hånd ned i sin lomme, med langsomme bevægelser. Op fra hendes lomme kom en lille ting, og efter et stykke tid kunne jeg godt regne ud, hvad det var.

En lighter.

Fuck ...

hun gjorde det ikke, hvorfor skulle hun gøre det.

Men jeg tog jo selvfølgelig fejl!. Det der lille klik fra lighteren, som jeg ellers aldrig havde haft nogle problemer med, blev pludselig den værste lyd i verden.

"Bie bie Naiil....!" Sagde hun ondkabsfuldt, uden og kunne udtale ordene ordentligt. Et smil, bredde sig over hendes læber. Ildet brændte stadig fra lighteren.

Hun fjernede stille en finger, og smilede endnu mere håndfuldt.

Så fjernede hun endnu en finger, som om hun talte ned til noget.

Der var nu kun tre fingre tilbage.

 

Tanken om at jeg skulle dø steg mere i hovedet, da hun havde slapt endnu en finger, og der nu kun var to fingre rundt om lighteren.

En tåre gled ned af min kind, jeg kunne intet gøre. Jeg lukkede øjnene, det var det sidste glimt jeg så af vores smukke jord, troede jeg. For der lød kort efter et stort klask af en art, og et skrig, et smertefulde skrig.

Jeg spærrede øjnene op, og den "albanske" pige lå nu på knæ. Over hende stod en mørkhåret pige, med en skyder rettet mod hende.

Caroline?.

Fuck ja det var hende, Caroline!.

Hun sparkede pigen i siden, så hun vendte om på ryggen. Hun greb fat om huen på pigen, og trak den af hende. Pigens hår var langt med bølger, men jeg kunne ikke se hendes ansigt.

Jeg fik det pludselig dårligt, rigtig dårligt. Alt blev tåget, jeg prøvede at fremstamme caros navn, men det blev ikke andet end lydløst luft.

 

Harrys synsvinkel:

"Hvor er hun?!" Sagde jeg, imens jeg gik frustreret frem og tilbage i lokalet.

"Slap nu af Harry, hun kommer sikkert tilbage!" Svarede Zayn, som om alting var totalt ligegyldigt.

Jeg stoppede op og stirrede vredt på ham, så han nærmest lænede sig tilbage i stolen af afskrækkelse. Jeg pegede fingeren mod ham, og gik et par skridt mod ham. Ja jeg var sur.

"Er du ligeglad?, totalt ligeglad!" Vrissede jeg, så zayn puttede hænderne op i vejret.

"Det sagde jeg ikke!?" Svarede han, som på mig godt kunne virke lidt flabet.

Jeg rystede kort på hovedet, og gik over mod skoene og jakkerne.

Drengene rejste sig op, da jeg begyndte at tage mit overtøj på.

Louis satte sin hånd på min skulder, imens jeg var godt på vej ud af døren.

"Harry..." Han stoppede kort, jeg kiggede kort på ham.

Harry stop nu!" Fortsatte Louis, og jeg vendte mig kort om.

"Lad mig være forhelvede!" Snerrede jeg og vendte om, med et billede af drengenes skuffede ansigter i hovedet.

Men jeg tænkte ikke andet end på Caroline.

Bare der nu ikke var sket hende noget.

Og hvad med niall?, han havde været væk i et par dage.

Fuck..

Niall ..

Min bro, min aller bedsteven!.

Bare han var okay.

Bare de var okay!.

Jeg begyndte langsomt at sætte i løb, ud af lejligheden og ud på gaden

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...