Undercover Lover ~ One Direction

Den yndige men specielle Bella Torn, er den bedste undercover FBI agent der findes i London og omregn, men det bliver hurtig sat på prøve, da hun finder ud af at hun skal på en undercover mission, overfor det berømte boyband one direction. Hun går under navnet Caroline Fisher, og skal forsøge at blive venner med dem, imens hendes kolega som spiller hendes onkel, snakker forretning med deres manager og drengene. Men hvad drengene ikke ved er at, Caroline i virkeligheden er der for at beskytte dem, da en er drengene er nært truet. Hun finder ud af alt ikke er som et spil hun helt sikkert vil vinde? Og det ikke er altid så let at nå i mål når det kommer til at såre folk hun holder af på vejen?.

34Likes
28Kommentarer
2516Visninger
AA

10. Kapitel 10.

Caroline’s synsvinkel:

 

Jeg sad stille sammen med Harry imens jeg kiggede kort væk. Mit hjerte og min hjerne havde sat sig ud af drift, jeg viste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Der var noget specielt over Harry jo længere tid vi tilbragte tiden sammen. Han var helt nede på jorden imens jeg havde forventet det helt modsatte. Jeg kiggede kort på Harry imens jeg opdaget at han også kiggede på mig. Det fik mit hjerte til at springe et slag over, for fanden. Jeg skal helst bruge mit hjerteslag, det er jo ligesom det man overlever på, og ilt.

 

HAHA.

 

”Caroline?” jeg kiggede endnu gang på Harry mens jeg nikkede kort. ”Ja, Harry?” jeg smilede retter sagt dumt, og hvorfor jeg gjorde det er mig en gåde stadige. ”Hvad skal vi lave?” grinede han kort imens han dasket mig lidt for hårdt på skulderne. Jeg kiggede undrende på Harry, hvorfor gjorde han også det nu? ”Hvad med at se noget fjernsyn? Jeg savner det” grinede jeg uskyldig. Han nikkede kort inden han tog fjernbetjeningen. ”Går du ikke lige ud i køkkenet. Og laver noget te?” jeg smilede endnu en gang uskyldig imens jeg kiggede spørgende på ham. Han vendte dog bare hovedet til mig, inden han slog en latter op.

 

”Ligner jeg en tjener?” jeg nikkede bare kort. Jeg ville gerne lige ringe til mit arbejde og få noget mere information omkring hvad kuglen sagde i testen. ”Fint.” jeg smilede bare som tak. Tak, tusind tak.

Jeg tog min mobil imens jeg åbnede den. Den viste en fin startside med apps. Alle de apps man kunne finde, alt der havde relevant for mit arbejde. Jeg tastet hurtig et nummer ind imens jeg trykket på ring op. Jeg tog den op til øret imens jeg kiggede ud mod køkkenet. Jeg skulle jo se om Harry smug lyttet.

 

”Jackson her” min direktørs stemme var tydelig og formel. ”Hej direktør” jeg havde forvandlet min stemme til det mere fornem, men jeg hadet virkelig hele det med at skulle snakke sådan. ”Oh hej Agent Torn” Jeg rejste mig op imens jeg kunne høre noget sige klik. Sikkert det varme vand der fortæller det er færdig med at koge.

 

”Har du noget mere information omkring din opgave” hans stemme var stadige monoton. Hans stemme ændret sig ikke spor. Jeg rystet sukkende på hovedet. ”Nej desværre. Det er det samme, men hvad med de prøver jeg sendte?” min stemme var tydelig nervøs, men hvorfor lige det. Måske fordi jeg kunne fornemme noget være fuldstændig galt.

”Jeg har besluttet at jeg erstatter med en anden agent” jeg måtte klippe med øjne en masse gange før jeg fik forstået det. ”Undskyld sir, men er det ikke dumt. Drengene har lige vænnet sig til mig” jeg sukkede indvendig, jeg ville ikke tages af sagen. Det kunne være mit gennembrud.

 

”Det er min beslutning!” pause. ”For drengene” han afsluttet sætningen, alt imens jeg stod med åben mund. ”Fint sir, du kan sætte mig officielt af sagen. Men jeg føler der er noget galt. Så jeg bliver.” jeg var faktisk lidt ligeglad med om det var min direktør.

”Det kan du godt glemme Bella” hans skrappe stemmen blev tydeligere. ”Nej Sir. Det vil jeg ikke, jeg holder af drengene. Sådan bliver det sir” jeg kiggede kort på Harry der var kommet ud og stod bare og kiggede underlig på mig. Ja jeg havde glemt han var der.

 

Fuck. Lort.

 

”I morgen kommer du, og vi inddrager din pistol!” han holdte pause. ”9 skrap!” jeg sukkede kort inden jeg bed mig i læben. ”Jeg kommer ikke sir” min stemme var overraskende meget tydelig, og bestemt. ”Så er du ikke en del af teamet mere” der sukkede jeg højt og inderlig. ”Fint sir” jeg bed mig hårdt i læben for ikke at græde.

 

 

***

 

 

En uge efter:

 

Drengene og mig var blevet mere og mere urolig for Niall. Han svaret ikke, han var ikke på twitter. Han var ingen steder henne. Og mig, jeg var ikke mere en agent, ikke officielt hvert fald. ”Caroline, du er så stille?” Liams blød stemme gjorde det umuligt at tænke på det. Jeg kiggede kort på Liam imens jeg sendte ham et kort smil. ”Jamen jeg tro jeg tager på en lang gå tur” jeg smilede uskyldig imens Harry kom hen og krammede mig. Mig og Harry var begyndt at flirte mere og mere, og altid var det ikke helt uskyldig.

”Ikke uden mig” hvisket Harry i øret på mig imens jeg sendte ham et surt blik. ”Uden nogen af jer” min stemme var hurtig blevet kold. Jeg kiggede svagt væk, jeg hadet når min stemme blev kold. Men det var et forsvar mit system havde sat foran mig.

 

”Ikke på nogen måder!” Louis brød end imens jeg sukket. ”Jo, jeg klare mig selv” jeg nikkede kort inden jeg lod mit blik ramme Harrys. Jeg kiggede kort og bedende på ham, han viste hvad jeg mente. ”Okay. Du er her 9!” jeg kiggede på uret imens jeg nikkede kort. Den var 6, så lang tid til jeg skulle være her, men mig op i røven. Jeg kommer når jeg vil! Hvis jeg overhovedet gør det.

”Jaja” afværget jeg. Jeg kunne altså godt passe på mig selv, jeg er stadige en speciel agent. Bare så i ved det. ”Jeg vil ikke have i åbner for nogen!” fastlog jeg rigtig strengt imens jeg kiggede på dem alle sammen, de nikkede bare kort. Jeg tro også de var nervøse, tænkt på hvis en af de andre forsvinder.

 

”Hvad hvis det er dig?” spurgte Harry urolig imens jeg kiggede kort på ham. ”Jamen så kan i godt åbne. Men jeg tro ikke jeg kommer her igen. Jeg tager nok hjem” jeg nikkede kort, og smilede uskyldig. ”Nej!” denne gang var det Liam der havde brugt al sin styrke i stemmen. Jeg smilede bare træt imens jeg rejste mig op og gik ud i gangen.

 

 

*** 

 

 

Jeg havde bevæget mig i lang tid nu, måske flere timer. Men hvad fanden skal jeg gøre når jeg ved der er noget galt men har ingen ledetråd. ”Undskyld mig?” jeg kiggede kort på en fremmede imens han havde stoppet mig. ”ja, hvad kan jeg hjælpe dig med?” mere nåede jeg aldrig at sige enden han smadret sin hånd ind i min mave. Jeg tog mig hurtig om maven imens jeg mistet pusten for et kort sekund.

”Hvad fanden laver du?” min stemme var kold imens jeg fik rejst mig. Han skubbede til mig imens jeg hev fat i hans arm og drejede ham rundt så han mistet balancen. Han fik hurtig balance imens vi begyndt at kæmpe mod hinanden. Vores arme og ben som kun var ude på at slå hinanden ned.  

 

”Hvem er du?” jeg vrisset det igennem mine sammenbidte tænder, jeg havde fået ham lagt ned imens jeg holdte om hans arme. Han var stærk, men jeg havde styr på det. Eller sådan. ”Rager dig ikke.” grinede han med besvær imens jeg kiggede ned på ham. Jeg sukkede kort inden jeg trak hans arme længere op imens han udstødte et gisp. Ja det gjorde ondt, men noget i mig sagde at han viste noget om Niall. ”Frankrig” hostet han, han var ved at blive mere og mere slap. ”Frankrig hvad?” hvæset jeg surt imens jeg slog ham i ryggen så han udstødte et skrig. Et lille et, men et for meget.

”Niall” jeg nikkede kort. Jeg vendte ham kort om imens jeg smadret hans hovedet ned i jorden så han ikke rørte sig mere. Det var brutalt, men han var sikkert indblandet i Nialls bortførelse.

 

”Tak” jeg rejste mig op imens jeg hev ham ind i en gyde og fik vendt mig om imens jeg satte i løb. Det her var først begyndelsen, jeg kunne fornemme det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...