ALifeOfJoyPainAndTears! | 1D♥

16-årige Wega Styles var efter 4 år kommet sig over sin fars død, imens hendes bror Harry Styles tumlede rundt med de fire andre drenge, fra hans band. Harry havde altid været hendes mors ynglingsbarn, og hun skjulte det ikke, derfor har hende og Wega aldrig haft det special godt med hinanden. Wega var anderledes, hun var underlig, man kan ikke forklare hvordan hun var, hun var bare anderledes! Vil uventede følelser komme når Wega flytter hjem til Harry, efter et stort skænderi med hendes mor? Eller vil hun stadig føle det indre had til ham, siden han bare forlod hende, i forhold til hans band eller vil kærligheden sprede sig, og tage overhånd?

48Likes
50Kommentarer
5270Visninger
AA

9. Stay home with me..

Wegas synsvinkel

Jeg kiggede kort over mod Harry, som bare sad og kiggede ned på hans sammenfoldede hænder. Jeg sukkede lydløst, og kiggede op på Zayn. Han sad og fuldte med i serien.

Igen kunne jeg mærke Harrys blik - han havde kigget på os mange gange nu. Og hver gang, fik jeg bare et sus i maven.

Wega, det her er noget lort. Du ved godt at Harry kan lide dig, så hvorfor sidde og gøre sådan noget pis her?

"Nå, skal vi se at komme afsted?" Liam fløj op af sofaen og smillede frisk til Harry. Han nikkede kort, mens han blik stadig lå nede på hans hænder. 

Jeg kunne mærke min side, der hvor Zayn havde sat, blev helt kold, da jeg rejste mig og lod tæppet glide ned på gulvet, "Der er vidst en der allerede er klar!" grinede Louis. Jeg fnøs og rystede blidt på hovedet. 
Selvom det var rigtigt.

Jeg sukkede, behøver jeg at skifte? Jeg mener... jeg er ikke den kønneste i kjole. 

ELLER, jeg er køn! Det er ikke dét. 

Men mig i kjole.. Njaaaaaaaeh.

"Skal du ikke skifte?" lød der en svagt hæs stemme i mit øre. Det var Zayns, selvfølgelig. Jeg rystede lyn hurtigt på hovedet, men han sendte mig bare et forvirret blik.

Idiot. Jeg gider ikke skifte! Hvad er der galt med det!?

Han fnøs kort, og forsvandt så ind på hans en af gæsteværelserne. Jeg opdagede hurtigt at jeg stod alene i stuen. De havde alle forladt mig. Snøft. 

Jeg hørte en svag hosten bag mig, hvilket fik mig til at springe 09876278 meter op i luften. "Nå Wega," Jeg kunne allerede genkende stemmen. "Så der forgår noget mellem dig og Zayn?" Han rejste sig op, og gik nogle skridt hen mod mig, mens jeg langsomt gik bagud. Hvad sker der?

Jeg rystede på hovedet, "Nej.. Vi er bare venner," En klump dannede sig i min hals, da han tog næsten helt op af mig. Harry, lad vær!

"Nå, virkelig?" hviskede han. Med den stemme der. Uuuuf! 

"Ø-øhh.." Jeg kiggede ned i jorden. Han var så fucking tiltrækkede. Hvad fuck skulle jeg sige?! Jeg var mundlam. 

Hvad fanden?

Har min egen bror gjort mig mundlam? Hvad fuuuuuuckkkkk..

Jeg sukkede lavt. Og kiggede op i hans.. vidunderlige... grønne øjne. Har jeg nogensinde sagt hvor grønne de FAKTISK er? Mmmmhh.

Han bed sig forsigtigt i læben, hvilket sendte forkerte signaler op i min krop. 
Det sker hver gang den spasser bider sig i den lorte læbe! Så hold dog opppp! 

Et smil bredte sig på mine læber. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Men jeg kunne ikke holde min facade. Den er væk nu. Pist væk. 

Død,

Forsvundet.

Jeg kan ikke holde masken overfor Harry. Overhovedet ikke. Det er han alt for dejlig til. 

Og sød, og sexet, og vidunderlig, fantastisk, undmodstålig, TILTRÆKKENDE.. Stop Wega.

"Hvad er der?" hviskede han, med stemmen. Den stemme som gjorde en helt våd i trussen. Hvad er der lige han gør siden han er så undmodstålig? 

"Ingenting," jeg prøvede og fjerne blikket fra ham, men det lykkes ikke. Han øjne lyste sådan op af glæde. En glæde over at han havde mig for sig selv - lige nu. 

"Harry.. Jeg," begyndte jeg, men kunne ikke få mig selv til at afslutte sætningen. Jeg havde lyst til at fortælle ham det, face to face, at ligemeget hvad, ville det her ikke gå. Han er min fucking bror. 

Det ved i, men det er han! Og det her er for.. dumt.

"Shh," han lagde sin finger over min mund. Jeg kunne mærke jeg begyndte at ryste, "Du behøver ikke snakke, men bare nyd det," 

Sorry. What? Nyde hvad?

Nyde at han står med sin finger over min mund. Hvad er der at 'nyde' med det? Han er fo..

Pludselig kunne jeg mærke hans læber mod mine. Jeg trak mig lidt ud, "Harry..." 

"Shh babe," hviskede han, og derefter trak mig hårdt ind til ham. Babe?

Jeg prøvede at trække mig ud, men han var for stærk. Pokker tage dig storebror.

Langsomt begyndte hans ene hånd at stryge min krop, mens hans anden stadig lå omkring mit liv, så han var sikker på, jeg ikke kunne 'flygte'

Hvilket jeg havde lyst til, men på en måde ikke. For det her var rart. Det føles godt nok virkelig forkert.. men.. Men hvad? 

Han trak sig langsomt ud, så han kunne kigge mig dybt i øjne, "Skal vi ikke blive hjemme i aften?" han sendte et frækt smil, mens han foldede vores hænder sammen.

Skulle jeg sige ja? 

Altså, jeg vil jo også feste.. Men.. det kunne være rart med lidt 'alene'-tid med ham.. Eller hvad?

Jeg nikkede langsomt på hovedet, og sendte ham et stort ægte smil.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...