ALifeOfJoyPainAndTears! | 1D♥

16-årige Wega Styles var efter 4 år kommet sig over sin fars død, imens hendes bror Harry Styles tumlede rundt med de fire andre drenge, fra hans band. Harry havde altid været hendes mors ynglingsbarn, og hun skjulte det ikke, derfor har hende og Wega aldrig haft det special godt med hinanden. Wega var anderledes, hun var underlig, man kan ikke forklare hvordan hun var, hun var bare anderledes! Vil uventede følelser komme når Wega flytter hjem til Harry, efter et stort skænderi med hendes mor? Eller vil hun stadig føle det indre had til ham, siden han bare forlod hende, i forhold til hans band eller vil kærligheden sprede sig, og tage overhånd?

48Likes
50Kommentarer
5255Visninger
AA

11. Mood changes..

En lettelse kørte op gennem min krop, da stemmerne ude i gangen forsvandt og jeg hørte hoveddøren smække. Mit blik gled automatisk over på Harry, som bare sad og sendte mig et stort smil. Som jeg gengældte. 

"Hvad så?" spurgte jeg en anelse dumt, og løftede det ene bryn. Hans øjnene borede ind i mine. Fulde af lyst. Men jeg havde ikke lyst lige nu hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg er sulten. 

Han lagde forsigtigt en hånd på mit lår og klemmede til, men jeg rystede den af og sendte ham et drillende smil, som jeg kunne se irritere ham. Undskyld Harry, men lige nu har jeg ikke lyst til at dyrke sex med min bror.

Jeg rejste mig hurtig op og uden at sende ham et blik, gik jeg ud i køkkenet. "Wega," mumlede han bag mig. Jeg er sulten Harry!

Jeg åbnede køleskabet og rev det første jeg så ud. Hvilket var Nialls rester fra take away, men fuck det. Jeg stillede den ind i mikroovnen og gav den 2 minutter. Jeg sukkede lydløst, da jeg kunne mærke nogle varme hænder på mine hofter.

"Seriøst?" mumlede han, og fastholdt blikket mod mikroovnen. Jeg nikkede stort, og kyssede ham blidt på kinden, hvilket gav et sæt i ham. Hvorfor? Det aner jeg ikke. 

Jeg vendte mig, hvilket fik hans hænder til at glide af mine hofter, så jeg stod front til ham. "Du er da også så liderlig hele tiden," mumlede jeg og sukkede. Han sendte mig et frisk smil, hvorefter han lagde sine hænder om min nakke, og trak mit andsigt ind til hans. 

Jeg sukkede mellem kysset, hvilket gjorde det muligt for ham at udvikle det. For fanden da også! 

"Harry," mumlede jeg svagt, men han stoppede ikke. Hans hænder gled ned af min ryg og til sidst fandt mine hænder, hvor han flettede sine ind i mine. Han mumlede et eller andet, som jeg ikke rigtig forstod, men forsatte bagefter. Det her var akavet. 

Han slap min ene hånd, hvorefter den igen kørte op og ned af min ryg. Jeg sukkede lydløst da den gled ned til min røv. Han ville mere end blot det her. Var det derfor jeg skulle blive hjemme? Idiot. 

En lettelse kørte op i mig, da jeg hørte en bippen, hvilket betød min mad var færdig! Jeg trak mig hurtigt ud og vendte ryggen til ham. Jeg hørte et suk, hvilket fik mig til at fnise. Jeg rev nærmest maden ud, selvom jeg kom i tanke om Niall har været i gang med at æde det her. Men jeg tvang bare tankerne væk. Jeg skulle bare spise et eller andet.

Uden at sige noget til Harry, gik jeg ind i stuen, med min mad. Han fulgte godt nok efter, og satte sig ned i sofaen ved siden af mig. "Du er for meget," mumlede han og rakte ud efter fjernbetjeningen som lå på bordet. "Hvad havde du regnet med? Jeg er syg, jeg skal have mad." Jeg skar en grimasse. Han sukkede bare og zappede gennem kanalerne. 

"Husk nu på du er min bror," mumlede jeg og begyndte at spise. Det smagte af lort. Men det var mad, og det kunne spises. 

Han kiggede lynhurtigt hen på mig, og løftede det ene bryn. "Ja, og?" Jeg slugte min mad, og så lidt overrasket på ham, "Synes du ikke at vores 'forhold' er akavet?" 
Han skævede en smule og rystede på hovedet. "Jeg er ligeglad med det," han rykkede sig tættere på mig, "fuck om du er min søster." hviskede han, hvilket gav mig et sus i maven. 

Jeg rykkede mig en anelse væk fra ham, "hvad?" mumlede jeg. Fuck om du er min søster Hvad er det for noget at sige?

"Du hørte det godt," han sendte mig et svagt smil, men jeg kiggede bare ned i min mad igen. "Lad nu vær Wega!" råbte han, hvilket fik mig til at hoppe lidt. Jeg blev liiiiiidt forskrækket.

"Jeg har følelser for dig Wega! Okay?"

Halleluja, det vidste jeg da bare overhovedet ikke.

"Ikke noget nyt," mumlede jeg og rystede på hovedet. "Og jeg elsker dig." 

Og jeg elsker også ham? Hvorfor er det så mærkeligt, han er min bror og jeg har elsket ham ligesiden jeg så ham første gang. Tror jeg. Selvom i den periode hvor han bare skred, hadede jeg ham helt inderst. Jeg tænkte på ham hele tiden, og fra hver dag der gik, blev mit had stærkere. Men sådan er det ikke mere.

"Jeg elsker også dig?" jeg skar en grimasse, men han rystede på hovedet. "Du forstår ikke.." mumlede han og igen rykkede tættere på mig. Denne gang gjorde jeg bare ikke noget, for at komme væk fra ham. 

"Jeg elsker dig for alvor. Ikke på søskende måden. Men du ved," sagde han langsomt, så han var sikker på jeg forstod det hele.

Okay hvad?

Jeg ved godt jeg er tiltrækkede og sådan noget. Men han kan... nej. Ikke min bror. Han er ikke den rigtige for mig. 

"Harry, du er min fucking bror!" råbte jeg og rejste mig. Jeg satte mit mad på sofabordet og stirrede surt på ham. "Og hvad så? Glem det nu Wega! Hvad nu hvis vi siger, at vi ikke er søskende?!" han skævede, og prøvede og holde et smil tilbage. Hvordan kan han smile af det her? Idiot.

"Hvis du ikke var min bror, havde jeg giftet mig med dig, okay? Men Harry, du er min bror, og vi kan ikke være sammen." jeg rystede på hovedet. "Bare fordi vi kom ud af den samme kvinde, betyder det ikke, at vi ikke kan være sammen." Jeg skar en grimasse. Bare fordi vi kom ud af den samme kvinde.

"Tag nu det her seriøst! Forstår du ikke hvad jeg føler for dig..?" han rejste sig og gik tættere på mig. "Hvis du mangler en at knalde med, findes der mange ludere i den her by, okay?" udbrød jeg vredt.

Han irriterede mig lige nu. Vores forhold må og skal ikke blive til andet end det her. Vi er søskende, og ikke ligefrem det nye ægtepar. Langt fra. 

"Wega, det er dig, og kun dig.." han var kommet overrakene tæt på mig, og vi stod kun nogle millimeter fra hinanden. "Og ligemeget hvad, skal jeg nok få dig til sidst. Om du så vil det, eller ej." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...