ALifeOfJoyPainAndTears! | 1D♥

16-årige Wega Styles var efter 4 år kommet sig over sin fars død, imens hendes bror Harry Styles tumlede rundt med de fire andre drenge, fra hans band. Harry havde altid været hendes mors ynglingsbarn, og hun skjulte det ikke, derfor har hende og Wega aldrig haft det special godt med hinanden. Wega var anderledes, hun var underlig, man kan ikke forklare hvordan hun var, hun var bare anderledes! Vil uventede følelser komme når Wega flytter hjem til Harry, efter et stort skænderi med hendes mor? Eller vil hun stadig føle det indre had til ham, siden han bare forlod hende, i forhold til hans band eller vil kærligheden sprede sig, og tage overhånd?

48Likes
50Kommentarer
5250Visninger
AA

27. I love you.

Jeg tror Harry var ret sur, eller sådan noget, fordi han snakkede overhovedet ikke til mig, da vi sad og spiste. Jeg prøvede mange gange at få øjenkontakt, men han prøvede så mest som muligt at lade vær med at kigge på mig, selvom jeg godt kunne mærke at han havde gjort det en gang, men der kiggede jeg væk. Pis da også.

Og Rex? 

Han snakker, og snakker, og snakker, og snakker og blablablabla. Griner og alt det der. Han snakker vidst godt med drengene, bestemt Liam. 

Da vi var færdige med at spise, ryddede mig og Rex op, fordi de andre drenge var bare skredet, og lod os gøre arbejdet. De er søde, ikke? 

Mærk lige ironien her. 

Nej, jeg elsker dem stadig. Mest min dejlige Hazza <33

"Såå..." begyndte jeg og satte en tallerken ned i opvaskeren. "Hvad synes du om dem?" 

"HVAD JEG SYNES OM DEM!?!?" Han lyste op i et smil. "DE ER SÅ.. ORG FORHELVEDE. TAK TAK TAK TAK!" Han lagde hurtigt den gaffel han stod med i hånden ned i opvaskeren, hvorefter han hurtigt var henne ved mig og trak mig ind til et stort kram. "Rex... Lu..ft!" Han slap mig og kiggede undskyldene på mig.

Der lød et akavet host ovre fra døren. Jeg kiggede hurtigt derover og fik øje på de søde krøller. Han kiggede surt på os. Jeg skulle ligetil at sige hej, men så var han forsvundet igen. Okay, hvad sker der med ham?

"Hvad skete der, der?" spurgte Rex forvirret. 

"OMG.." Jeg holdt min hånd op foran min mund, "Har jeg ikke sagt det?!?" 

"Sagt hvad?!" Jeg kunne mærke han næsten sprang af nysgerrighed. Men hvad fuck vil Rex tænke om mig, når jeg siger at jeg er sammen med min bror? 

"Mig og Harry.. Vi.." Jeg skævede til ham. "Er i sammen?" Han kiggede overrasket på mig. Jeg nikkede kort, hvilket fik ham til at kigge bekymret på mig. "Seriøst?" jeg nikkede hurtigt.

"Wega, han er din bror?!" 

"Oooooooooooooooooooog?" Sagde jeg med en ret barnlig stemme. 

"Seriøst din ged, du.. argh." Han rystede blidt på hovedet og trak lidt i sin mundvige, hvilket fik mig til at ånde lettet ud. Han var ikke sur, vred, skuffet eller tænkte.. At jeg var sindssyg. Altså mere sindssyg end det, han allerede tænker om mig. 

"Hvor lang tid?" 

Og hvad fuck skulle jeg svare der? Jeg vidste det jo ikke. 1 uge? NEJ. Bahahha, nej, nok mere 2 måneder eller sådan noget? Nej, jeg ved det ikke. JEG VED DET VIRKELIG IKKE. Men er det ikke også manden der burde vide sådan noget? 

"Altså..." begyndte jeg kort, "Da jeg kom, så gik der en dag.. tror jeg.. og ja." 

"Seriøst?" udbrød han, "FUCK HVOR VILDT!!!!!!!!!"

Okay hvad? Ikke noget med; 'Wega, han er din bror, det går ikke. Det ved du godt. Drop ham, kom videre.' 

Han var virkelig forandret sig, siden han sagde dét istedet for det andet. Wauw, jeg har ikke set ham i lang tid. "Så var det derfor jeg har fået alle de dræberblikke fra ham!" 

Vent.. Hvad?

Har Harry sendt ham dræberblikke? Og Rex virker okay med det?! Jeg er virkelig.. wauw. Harry er hans største idol. Hvordan ville du have det, hvis dit idol sendte dig dræberblikke? Shiiiiiiiiiiiiiiiit Justin, det GØR du bare ikke!

"Du skal nok snakke med ham." "Jamen, jeg er jo ikke færd-" "Jeg går det færdigt. Jeg skylder dig en tjeneste. Gå nu." "Du er den bedste Rex." Også var jeg hurtigt ovre ved ham, gav ham et kram og et kys på kinden, før jeg forsvandt ind i stuen, hvor alle de andre sad.

"Er i allerede færdige?" spurgte Liam overrasket, men jeg rystede på hovedet. "Rex ville gerne tage resten.." Jeg smilede. "Seriøst? Wauw.. Det var da venligt.. Nej, jeg tror jeg går ud og hjælper ham."

Er Liam bøsse? 

Hov.

Nej nej, Liam er bare venlig og derfor går ud og hjælper Rex med at sætte i opvaskeren. Eller hvad? De er da søde sammen.. OMG LIAM ER JO BØSSE! 

"Hvad fanden snakker du om?" Jeg kiggede overrasket hen på Louis som bare sad og grinede stort. Havde jeg lige tænkt højt der? Damn... 

"Ikke noget," løj jeg og sendte ham et svagt smil. "Liam er ikke bøsse." Sagde Niall og rystede blidt på hovedet. 
"Og det ved du alt om, eller hvad?" sagde jeg flabet til Niall, selvom jeg fortrød det bagefter. Hvor fuck kom det fra? 

"Undskyld basse," jeg sendte ham et smil, hvilket fik ham til at fjerne det sårrede blik. "Deeeeeet er okay," Mit blik rørte rundt på personerne i rummet. "Hvor er Harry?" spurgte jeg, eftersom han ikke sad her.

"Inde på jeres værelse. Hvorfor?" 

Jeg ignorerede spørgsmålet fra Zayn, og lød hurtigt hen til vores værelse. Jeg åbnede forsigtigt døren og stak hovedet ind. "Harry?" 

Han sad med ryggen til, og så ud af vores vindue, som faktisk havde en vildt smuk udsigt ned til stranden, hvor solen var ved at gå ned. Det orangelys lyste hele rummet op, hvilket faktisk gjorde det ret romantisk. Perfekt timeing, hva Wega?

Jeg ved ikke om han havde hørt mig, eller om han bare ignorerede mig, men jeg valgte at lukke døren efter mig og forsigtigt gå hen til ham. Hans blik var som limet fast på vinduet, og han så virkelig ud til at tænke.. ret meget. Han var i sin egen lille verden.

Sin egen lille Harry-verden, hvor alle folk gik og åd gulerødder og lignede katte. De boede i huse som var fuld af toiletruller. Hvad fuck, hvor kom det fra?

"Harry?" Jeg satte mig ned i vores seng ved siden af ham. Men han fjernede ikke blikket, hvilket fik mig til at blive ret urolig. Var han død, eller sådan noget? Hvordan kan man være så væk i ens egne tanker, at man slet ikke har opdaget at verdens sejeste person lige er kommet hen til en? Wauw. Han burde få en pris.

Jeg lagde hurtigt en hånd på hans lår, og gav et sæt i ham. Endelig, tak Harry. Velkommen til virkeligheden.

"Wega?" spurgte han overrasket. Okay, surpriiiiiiiiiiice! Er det så 'mærkeligt' at se din kæreste i jeres soveværelse? Wauw. Hvad sker der for ham idag? 

"Hvad laver du her?" 

Har han drukket, eller sådan noget? "Harry, jeg bor her." sagde jeg flabet og trak lidt i min mundvige, men han nikkede bare kort og kiggede ret irriteret på mig. "Hvorfor er du ikke inde ved Skrillex, eller hvad fuck han nu hedder." 

Det gav et sus i mig, og jeg bed mig nervøst i underlæben. Var han.. sur over det? Fordi han havde set mig og min bedsteven kramme?

"Rex," rettede jeg ham. Han rullede kort med øjnene. "Jaja!" sagde han surt og kiggede ned i sengen. "Hvad er der galt med dig, Harry?" Jeg begyndte langsomt at nusse hans lår, men han skubbede min hånd væk. Jeg kiggede overrasket og forvirret på ham, men igen kiggede han ud af vinduet. 

Er der nogle der er igang med at voldtage hinanden, siden det er så fucking spænderne at glo ud af det lorte vindue? 

Han svarede mig ikke, hvilket fik mig til at sukke. Hvad fuck er der galt med ham? Han kunne da umuligt være misunderlig på min bedsteven! Han ved godt, at det ham og kun ham jeg vil have.. Ikke? Har jeg overhovedet sagt det, eller hvad? Omg, det har jeg jo ikke.

"Harry.. Jeg elsker dig," 

Han mødte mig blik og trak lidt i hans mundvige. "Og det er dig, og kun dig jeg vil have. Rex er min bedsteven og du er min kæreste." forklarede jeg, hvilket fik hans smil til at blive større. "Hvordan kunne du nogensinde blive i tvivl?" 

"Jeg elsker også dig."

Sommerfuglende fløj rundt inde i mig, og en varm følelse gik igennem min krop. Følelsen af kærlighed. Følelsen af, jeg har fundet den eneste ene, som viste sig at være min bror. Men hey, kærlighed har ingen granser. Vel?

Han smilede charmrende, hvorefter han trak mig ind til ham. Aldrig har jeg været så glad og lykkelig. 

Kæreste, bror, eneste ene. Harry.

"Og du skal aldrig blive i tvivl mere." hviskede jeg.  Jeg trak mig ud fra ham, og pressede mine læber mod hans. Han gengældte det hurtigt. Det føles så godt med hans læber mod mine, og det føles som om det er en evighed siden vi har kysset. Så det er jo perfekt. 

"Vil du.." begyndte han, "Vil du ikke med ned til stranden og gå en tur langs den?" Allerede der sprang sommerfuglende inden i mig, og jeg kunne mærke mine kinder langsomt fik farve. Som sagt var solen ved at gå ned, så hvad kunne være mere romantisk end at gå langs stranden med sin kæreste? 

"Altid," svarede jeg og pressede kort mine læber i mod hans, hvorefter jeg tog hans hånd i min, og flettede vores fingre sammen.

 

♥♥♥
Husk at like alle i dejlige mennesker! Tak fordi i læser!<3333
- Grislingerne :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...