ALifeOfJoyPainAndTears! | 1D♥

16-årige Wega Styles var efter 4 år kommet sig over sin fars død, imens hendes bror Harry Styles tumlede rundt med de fire andre drenge, fra hans band. Harry havde altid været hendes mors ynglingsbarn, og hun skjulte det ikke, derfor har hende og Wega aldrig haft det special godt med hinanden. Wega var anderledes, hun var underlig, man kan ikke forklare hvordan hun var, hun var bare anderledes! Vil uventede følelser komme når Wega flytter hjem til Harry, efter et stort skænderi med hendes mor? Eller vil hun stadig føle det indre had til ham, siden han bare forlod hende, i forhold til hans band eller vil kærligheden sprede sig, og tage overhånd?

48Likes
50Kommentarer
5785Visninger
AA

16. Flight!

Inden jeg overhovedet kunne nå at tælle til 3876 så var det allerede blevet fredag - i næste uge, og Harry var gladere end nogensinde før. Og det skræmte mig faktisk lidt. Bare fordi vi skulle på en weekendophold, kun ham og mig, burde han da ikke væres så.. Ja..

Vi var i fuld gang med at pakke - eller Harry var. Jeg sad bare på sengen og studerede ham. Han var da spændene når han pakkede. Hen til reolen, tilbage til kufferten. Frem og tilbage. Var jeg den eneste som misforstod det?

"Skal du ikke også pakke?" Han nærmede sig mig, hvilket gav mig en underlig maveformmelse - men nok en god én. Eller hvad? Jeg nikkede kort og smilede svagt til ham. "Vi kører altså om en time,"

Jeg bed mig i læben og rejste mig. Han havde ret, det var måske en god idé at begynde at pakke. Jeg mener, jeg har ingengang tøj på - eller jo, jeg sad i nattøj. Og jeg havde ingengang fået pakket en eneste ting. Og jeg tager seriøst rigtig lang tid om at pakke.

Og gøre mig klar.

Jeg når det aldrig.

Det ender med, vi kommer forsent til flyet. Ja overraskende nok skulle vi flyve derhen, hvilket skræmte mig endnu mere. Han vidste udmærket godt, at jeg hadede at flyve. Det havde jeg i hvertfald fortalt ham, dengang vi var mindre. Om han kan huske det, ved jeg ikke.

Jeg forsatte ind på mit værelse - som jeg godt kunne kalde mit værelse nu, fordi at.. jeg har boet her i nogle måneder, og eftersom jeg har sovet og alt det der - ikke misforstå - det herinde, er det lige blevet navngivet som mit værelse. Hallejula!

Jeg fandt den pinke kuffert som lå undersengen. Præsis som den gjorde hjemme - eller ved min 'mor'. Det her er min hjem nu, og det med min mor er fortid. Der er intet sket. Hvem er hende 'min mor?' For jeg ved det ikke. Blablablabla.

Jeg begyndte at samle tøj op fra gulvet, eftersom jeg bare havde smidt det på gulvet, hver aften jeg gik i seng. Nejnej, jeg rydder ikke. Overhovedet ikke. Æh.

Jeg smed det ned i kufferten. Vi skulle jo afsted i 3 dage you know - weekenden; fredag, lørdag og så tager vi hjem søndag aften. Så det var en kort tur. Eller noget.

Faktisk er jeg ikke sikker på dét her - efter alle de perioder vi har været igennem, er det her jo ret åndssavgt, jeg er jo blevet enig med mig selv om, mig og Harry bare er søskende, og vi ikke skal være mere end det. Men hvad fanden?

Han er så fucking tiltrækkende at jeg snart brækker mig. Han var udimodståelig, alt for meget. Der var bare noget i ham, som.. jeg bare ikke kunne holde mig fra.

Vi mindede så meget om hinanden.

Jeg klappede ironisk i hænderne og sukkede. Selvføgelig minder vi meget om hinanden.. Vi er jo kommet ud af den samme kvindes røv.. Daarh.

Jeg vidste faktisk ikke om vi skulle til Grønland eller Hawii. Så tror du ikke det er svært for mig at pakke? Jeg har jo ingen idé om jeg skal tage badetøj med, eller nogle varme sweatere. Hjælp mig.

Selvom jeg har spurgt Harry om hvor vi skal hen, så ville han ikke svare. Han mente at jeg ville regne det hele ud, hvis han sagde, hvor vi skulle hen. Men. Regne hvad ud?

Jeg sukkede lydløst og smed bare en hel masse tøj ned i kufferten, om det så var krøllet sammen eller ej, jeg skulle fucking skynde mig! Desuden går flyet om en time, og jeg skal også i bad.

Oh my..

Jeg når det aldrig.

Det er så typisk mig det her.

Jeg lagde en grøn langærmet trøje, et tørklæde og nogle sorte bukser tilsiden, som jeg ligesom skulle have på. Jeg kunne jo ikke tage derhen i nattøj, vel?

Det ville jo være sygt mærkeligt og folk vil sikkert tro jeg er sinds-

Men det kunne faktisk også være ret sjovt.

Tænk, jeg kom gådene ind i lufthavnen, med selveste Harry Styles, og jeg er iført nattøj? Hold kæft det kunne være sjovt.

Det gør jeg sgu.

Ja, jeg går ud i offlenligheden med min blå andepyamas. Den var så kær, selvom den er til 11 årige, kunne jeg godt lige klemme mig ned i den - skræmmende faktisk.

At jeg kunne passe tøj til 11 årige, jeg burde give mig en klap på skulderen. Swag, det må man sgu nok sige!

Derfor droppede jeg også at gå i bad, så jeg var ikke i tidspres overhovedet. Jeg satte mit hår op i en rodet knold og tilføjede mine søde pinke sutsko, som passede perfekt til dagens outfit. Kæft jeg føler mig awesomme!

Min egen stil. Ooowww yeeaer!

Jeg gik ud på badeværelset og nærmest skubbede alt min makeup ned i tasken, eftersom jeg overhovedet ikke orkede at pakke det ordenligt. Så det flød bare rundt mellem alt mit tøj ned i tasken. Jeg er god til det her, det må man sige.

Selvføgelig pakkede jeg min tandbørste ned i min toilettaske, for ellers ville jeg bare være mærkelig. Og det kan du lige vøve på at kalde mig, dude.

Jeg er alt andet end mærkelig.

Mærkelig er det jeg mindst er, i hele den her verden.

Bare kald mig underlig, men det er min mor der har født mig, så bare giv hende skylden. Hehe.

Hov vent, jeg har ingen mor? Jeg har boet næsten hele mit liv ved en tosset dame, som slog mig - som engang var min mor. Nu er hun bare en idiot på piller.

Okay hvad?

Glem det.

"Wega?" Jeg vendte mig om og så Harry stod i dørkammen med et stort smil klasket på læberene, som havde været der hele morgenen. "Du skal altså se at blive færdig.. Vi skal køre nu..."

"Jeg er også færdig," mumlede jeg og sendte ham et stort ægte smil. Hans øjne gav mig elevartor blikket, mens han kiggede mærkeligt på mig. Hvad?

"Skal du have det der på?"

Jeg nikkede stort, og han grinede svagt, og rystede blidt på hovedet. "Du er mærkelig," han lagde en arm på min skulder, og kyssede mig blidt i håret. "Du har selv inviteret mig, fisk." mumlede jeg og bed mig i kinden, for ikke at springe på ham.

Ja, han er stadig så lækker som altid.

Jeg lagde min kuffert på sengen, mens jeg lynede den og trak den med ud i gangen, hvor Harry stod og ventede utålmodigt. "Vi kører nu." råbte han, og der lød en masse farveller inde fra stuen af. Skulle de slet ikke herud og sige farvel? Jeg mener, de skal ikke se mig i 3 dage, hvordan kan de dog overleve? Snøft.

Jeg rystede tankerne af mig, og gik med min rullede kuffert efter mig med Harry ud af døren.

*

Før jeg vidste af det sad jeg i flyet og kæmpede med at få min sele på - jeg er ikke tyk, men den gad bare ikke bevæge sig en milieter. Harry grinede svagt og hjalp mig, hvorfor virkede den når han prøvede?!

"Harry," mumlede jeg og lagde hovedet tilbage i sædet. "Du ved godt jeg hader at flyve ikke?"

Han nikkede svagt og sendte mig et smil. "Bare rolig jeg er her,"

Jeg smilede taknemmeligt til ham, og flettede vores fingre sammen, da det slog mig.

Jeg havde glemt at pakke undertøj.

''Harry?'' spurgte jeg nervøst og klemte hårdt om hans hånd. 

Nejnejnejnejnej, bare NEJ! Wega for hele hulen, fanden i helvedssovs. Hvad sker der for dig? Hvordan kan man glemme undertøj.. gard.

''Ja?'' afbrød Harry med sin hæse sexede stemme, og kiggede flirtende på mig. 

Harry, du er selv uden om hvis jeg overfalder dig.. en dag. 

Eller nej, vent. DET MÅ JEG IKKE! Han er min Bror. 

''Jeg har glemt undertøj..'' hviskede jeg, og pressede mig selv hårdt ned i sædet. Han sendte mig et frækt smil. ''Hvad har du?'' spurgte han og løftede det ene øjenbryn. 

Ja, klovn. Du hørte hvad jeg sagde.. Jeg har glemt undertøj, tard.

Jeg blev bare ved med at kigge på Harry, indtil det gik op for ham, at det var ham der skulle svare. ''Nå, pudsigt det har jeg også'' sagde han med et smørret smil i fjæset. Harry stop det pis, jeg magter det ikke. Slet ikke når jeg skal flyve om.. like 5 minutter.

''Harry, jeg mener det!'' hvæsede jeg. Han kiggede overasket på mig. ''Vi køber sgu da bare noget, søde'' For det første, havde han lige kaldt mig søde!? For det andet, bandede lille perfekte Harry Styles lige? Oh what?! For det tredje, så hvis han køber det sammen med mig, det kunne jeg lige forestille.

''Hvad så Wega, skal du have den lyserøde med blonder, eller den sorte uden stropper?'' ahahahahahaha. Det ville være akavet. Meget. Og det skulle IKKE ske. 

En høj lyd afbrød mine tanker, og fik mig til at ryste. Mine ben spjættede, og mine åndedræt blev hurtigere, og højere. Harry lagde sin store hånd om mit lår, og gav det et lille klem. 

Du er sukker sød, Harry. 

Jeg lagde forsigtigt min rystede hånd over på hans, som lå på mit lår, ing. Han sendte mig et smil, og lagde hans hoved oven på mit. Jeg kunne mærke hans ånde mod mit hår, og det spredte varme i hele kroppen. 

Harryyyyyy, den overfaldelse der.. 

Mine tænder klaprede, og jeg kunne mærke flere blikke på mig. Ligsom ude i lufthavnen. Det var der ikke noget at sige til. En pige sammen med Harry Styles i lufthavnen, i nattøj, med ænder på, og lyserøde sutsko? Og tøjet var ovenikøbet en størrelse elleve år, så den krøb lidt op i benene. 

Sædet begyndte at ryste, og en piven overtog mine øre. Jeg hoppede op og ned i sædet. 

Det var virkelig ubehageligt, virkelig!

Jeg kiggede nervøst over på Harry, som bare sendte mig et roligt smil. Hvis ikke Harry havde været her, så havde jeg allerede hoppet ud.. 

''Så letter vi, behold jeres sikkerhedsseler på, til jeg siger til'' sagde en stemme. Det gav et sæt i mig, hvorfor snakker den tingest? Med den tingest mente jeg altså.. en højtaler dimsedut? Harry kiggede forvirret over på mig, og lagde forsigtigt sin arm om mine skuldre. 

Min mave blev helt underlig. Hvad skulle det betyde!? 

Jeg gav slip på Harrys hånd, og tog hårdt fat om min mave. Den kunne godt stoppe det. Det var mig der bestemte, MIG!

Sveden dryppede fra min pande, og mine håndflader var klamme, og svedige. Lorte fly. 

''Så kan i tage selerne af!'' sagde stemmen igen. Jeg lagde hovedet tilbage, og lod Harry spænde den op. Han kyssede blidt min pande. ''Ad, sveder du?'' spurgte han og spruttede af grin.

Ja, Harry. Piger kan også svede, darrrh. Tåbe..
Jeg løftede et øjenbryn og så på ham. ''Nej?'' svarede jeg og rullede med øjnene. ''Nå..'' mumlede han. Jeg forsøgte at holde et grin inde, og det gik da.. ikke. 

Jeg brød ud i en lille latter, og glemte fuldstændig alt om hvor jeg var. Ikke i flyveren, men sammen med Harry. Jeg glemte alt omkring os. Tro mig.

''Vand?'' spurgte han og pegede på sutardessen der stod ved min side. Jeg nikkede kort, og sendte ham et smil. Jeg svedte stadig, meget. Jeg tog imod den kolde vand, og hældte lidt ned over håret, og i hovedet. ''Må jeg?'' spurgte Harry mig. Må hvad?

Jeg nikkede uden at vide hvad jeg sagde ja til. Han snuppede vanden ud af min hånd, og knappede forsigtigt min nattrøje op. 

Hvad har han gang i? 

''Vend dig om beordrede han'' 

Jeg turde ikke andet, ej okay. Men jeg vendte mig om. Jeg kunne mærke noget vådt ned af min ryg. Det løb mig bogstaveligt talt koldt ned af ryggen, ahahaha, jeg er genial, i know! 

Jeg kunne mærke nogle store hænder på min ryg. Det sendte varme signaler rundt i min krop. Sé der lød jeg lige liiiiiiiiidt klog, hva? 

Hans hænder bevægede sig langsomt rundt på min ryg, op og ned, til højre, og til venstre. Han hældte lidt mere vand på, og kørte det rundt.

Da slog det mig at jeg kun sad i BH og natbukser, gard. Og så i et fly?! 

♥♥♥

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...