Sing like you mean it!

15-årige Natasja og er en dygtig sanger har en drøm om at synge for andre, men har frygtelig sceneskræk. Den dag x-factor 2013 kommer, vil Natasjas bedste veninde Melissa optræde og prøve at imponere dommerene. Desværre er Melissa ikke den bedste sanger, og klarer ikke auditionen. Men hvad sker der når Natasja får lyst til at optræde og prøver at se sin frygt i øjnene? Kan hun klare hele vejen til finalen? Og vil Melissa blive vred eller bakke hende op hvis hun klarer sig videre?

3Likes
4Kommentarer
307Visninger

2. På vej

Jeg sov uroligt den nat. Jeg fik ærlig talt slet ikke noget søvn. Så da jeg gik hen til spejlet næste morgen, eller et par timer efter, overraskede det mig slet ikke at jeg lignede en syg gammel ged! Men når jeg redte mit hår, og vaskede mit ansigt, kunne det liige gå med at jeg bare lignede, ja måske et får. Jeg havde det rigtig dårligt med at Melissa skulle på scenen. Jeg sværger, at hvis jeg kunne gøre noget for at holde hende væk fra at gøre sig selv til grin, ville jeg gøre det. Jeg ved godt at jeg burde støtte hende, men jeg ville ikke lyve. Jeg så på mit armbåndsur, og klokken var ca kvart i elleve. Så kom Melissa om lidt. Jeg børstede mine tænder og tog den halskæde på, som jeg havde fået at Melissa dengang vi gik i nulte klasse. Det mindede mig selvfølgelig om første gang vi mødtes..

*Flashback xD*

-Jeg kommer ind af døren, og lokalet er fyldt med fremmede mennersker. Alle børn har deres forældre med. Undtagen mig. Jeg kigger genert rundt på alle børnene, som tilsynladene ikke var lige så nervøses som mig. Mit blik fanger en utrolig pæn pige, som er ret høj af sin alder, har langt glat og nøddebrunt hår og isblå øjne, men det er ikke hende jeg interesserer mig for. Det er pigen ved siden af. Hun har stort blondt hår, grønne øjne og fjæset fyldt med fregner. Hun smiler til mig, jeg smiler igen og går over til hende.

"Hej, jeg hedder Natasja, hvad hedder du?" Smiler jeg

"Jeg hedder Melissa" Svarer hun

"Skal vi være bedste veninder?"-

*Flashback slut..*

Det skete så pludseligt og udetaljeret. Tænk at så få ord kan holde to personer sammen i snart ti år. TiI min opfatning sad jeg meget længe og pillede ved min halskæde, indtil jeg blev afbrudt af en meget højlydt og ivrig banken. Det måtte være Melissa. Jeg åbnede døren, og trådte ind i et kæmpe knus. "Det er idag" Sagde hun, somom det var noget vi havde ventet på i flere måneder. "Jah" Sagde jeg, og jeg lød virkelig begejstret. "Vanessa, jeg går nu!" Råbte jeg til min støresøster. Min mor og min far var taget i sommerhus, og havde efterladt mig med nittenårige Vanessa. "Okay, vi ses i eftermiddag" Råbte hun tilbage, men hun lød ligeglad. "Skal vi gå?" Sagde jeg til Melissa, der allerede var på ved ud af døren. Jeg skyndte mig efter hende. Jeg jeg ville virkelig prøve på at bakke hende op så meget jeg kunne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...