Everything Has Changed{1D}12+

Valerie, Viola og Victoria er tre bedste veninder som går igennem alt med hinanden. Derfor vælger de at flytte sammen en lejlighed i midt London. De finder den bedste lejlighed nogensinde efter deres menning, men inde ved siden af bor to bedste venner fra boybandet One Direction. Vil det føre til en lille nabokrig imellem de fem unge, eller vil det føre til ulykkelig kærlighed?((Anbefales fra 12+))

8Likes
1Kommentarer
702Visninger
AA

4. Thought Of You

 

Viola's synsvinkel

Kender I det når man drømmer, og man har det som om, at man falder, og så vågner man og får total stress over det?

Og så tænker I sikkert: "Hvad taler hun om?", men det er så der, hvor jeg er klog og svarer, at det er det, som Vic og jeg har en samtale om lige nu. Val skulle være tidligt på et photoshoot idag, så da jeg stod op fra min skøndhedssøvn, var hun allerede taget afsted, og Victoria sad og spiste morgenmad.

"Men det er jo helt vildt ubehageligt at vågne sådan! Jeg græder altid, når det sker. Det føltes jo som om, at man springer hundrede hjerteslag over!", sagde Victoria og rejste sig, for at sætte sine ting i opvaskemaskinen.

"Græder du virkelig? Så slemt er det da ikke. Man bliver jo bare bange, og så sover man videre! Slemmere er det heller ikke."

"Ej, jo det er det altså. Punktum. Og smut så med dig. Du har en klasse om en time.", skyndede hun på mig, og jeg nåede lige at høre hvad hun sagde, før jeg var nødt til at løbe ud i bad.

Jeg vaskede hurtigt mit hår og hoppede endnu hurtigtigere ud igen. Mit hår og jeg er desværre ikke er særligt gode venner, så hvis jeg føntørrer det, vil det gå helt amok, og jeg vil komme til at ligne en løve dagen igennem.

Ikke sjovt.

Så derfor lod jeg det hænge ned af min ryg, imens jeg tog tøj på, og da jeg var nede på danseskolen 50 minutter efter, var det næsten allerede tørt.

"Hej Viola.", blev jeg hilst af en af mine elever. "Hej! Er du klar til idag?", spurgte jeg friskt om. Der blev nikket et svar til mig, og nogle minutter senere kom resten af mit hold stille og roligt.

"Så alle sammen! Nu må I pakke hyggesnakken væk, og koncentrere jer i stedet for. Jeg har fået jer tilmeldt en konkurrence, hvor de to bedste bliver baggrunds dansere for The Wanted. Så hvis I er fans, eller vil gøre noget ud af jeres drøm, så er det nu I skal tage jer sammen.", sagde jeg alvorligt og kiggede rundt på hver enkelt pige. Alle havde deres små fejl, men det gjorde dem bare endnu smukkere.

"Vi tager to sange og øver to koregrafier. Sangene I kan vælge imellem er...", fortalte jeg dem, og kort efter havde de valgt i føllesskab hvilke sange, de ville danse til.

"Jeg viser jer først nogle af de trin, I skal lade jer inspirere af til 'They Don't Care About Us', og bagefter viser jeg nogle trin til 'Thought Of You', okay?", spurgte jeg dem, og de nikkede alle sammen.

Jeg havde valgt nogle sange som var klassikere. Nogle som var nye og med gode beats i. Og så nogle som var mere stille i det. Pigerne havde heldigvis valgt en sang med Michael Jackson, som jeg stadig var stor fan af, også selvom han var død. Michael Jackson var jo en legende. Og så havde de valgt en sang af Justin Bieber, hvilket jeg ikke var så overrasket over alligevel.

Jeg gik hen til vores musikanlæg og tændte for det, og kort efter begyndte omkvædet af 'They Don't Care About Us' at spille ud af højtalerne, og jeg begyndte at bevæge mig til musikken. Mit-nu tørre- hår svingede om skuldrene på mig, og jeg følte mig helt fri for bekymringer. Det var det dansen gjorde for mig. Den gjorde mig fri for alting, i de sekunder, minutter eller timer jeg dansede.

Da jeg stoppede med at danse, klappede mine elever af mig, og jeg gik hen til musikanlægget igen for at starte 'Thought Of You', og da jeg stoppede med at danse til den klappede pigerne igen, og jeg bukkede for sjovt.

"Det er det jeg vil have at I skal arbejde med, okay? I kommer til at blive delt op i to hold, så enten skal I selv gøre det, eller så gør jeg det for jer.", sagde jeg og sendte dem et smil.

Nogle minutter senere var de alle blevet delt op og begyndte at lave koregrafien.

Valerie's synsvinkel.

Jeg kiggede indtrængende på skærmen på min mobil, før jeg trykkede 'følg'. Jeg havde lige fundet Louis og Niall på Twitter, så jeg besluttede mig for at følge dem derinde. Det kunne vel ikke skade?

Nå, men lige nu sad jeg og kedede mig. Jeg skulle snart ind og have taget nogle billeder, sammen med et eller andet band. Jeg skulle bare fungere som en accesorie som skulle stå og se sød ud. Easy piece of cake.

"Undskyld mig frøken, men jeg skal ligge din makeup, så hvis du vil være sød og rette dit hovede lidt op, ville det være rart.", sagde en stylist, og jeg løftede min hage op, for at gøre det nemt for hende.

Jeg kiggede på hende, imens hun ordnede min makeup og mit hår.. Hun så ung ud, så det fik mig til at tænke op, om hun mon havde børn. Hun var vel omkring de 30 og havde lyst hår med et lag lyselilla. På en eller anden mærkelig måde så det godt ud.

"Du har rigtig sundt hår.", sagde hun pludselig og brød ud i et smil.

Jeg grinte og takkede hende.

"Har du egentlig børn?", spurgte jeg hende nysgerrigt om. Jeg blev bare nødt til at spørge.

"Ja, jeg har en lille pige. Hun hedder Lux. Er der nogen special grund til at du spørger?", svarede hun mig med et lille smil på læben.

"Det var da dejligt! Og nej jeg var bare nysgerrig. Du virker nemlig som en mor type, så jeg tænkte bare på, om du mon var mor.", svarede jeg hende ærligt.

Hun grinte. "Lux er faktisk med idag. Har du måske lyst til at sige hej til hende, når jeg er færdig med dig?"

"Ja, hvorfor ikke?", smilede jeg til hende, og kort efter var hun færdig med mig.

Hun ledte mig hen til et bord, hvor jeg kunne vente, indtil jeg skulle bruges. "Forresten jeg hedder Lou.", fortalte hun, og jeg gav hende mit navn.

Lou gik hen til en høj mørkhåret dreng med krøller, som sad og legede med en lille pige på ca. halvandet. Han kiggede op på Lou, før han rakte pigen til hende, og gik efter Lou hen til mig. Jeg rejste mig nervøst, og bed mig kort i læben, da jeg så drengen tættere på.

Han var virkelig tiltrækkende. Gad vide hvem han er?, tænkte jeg, Lou præsenterede mig for Lux.

Jeg kunne ikke lade være med at smile over, hvor kær Lux var. Hun havde de sødeste spænder i håret, og havde hun et stort smil plastret på ansigtet, da hun så mig. Hun rakte armene frem imod mig, og jeg grinte, før Lou efterlod hende i armene på mig, før hun skyndte sig hen, til en som havde råbt på hende.

Jeg stod lidt akavet med Lux i armene, og kiggede efter Lou, men Lux tog fat i noget af mit hår og hev blidt i det for at få min opmærksomhed. Jeg kiggede på hende, men hun rakte ud efter drengen med krøllerne.

"Arry! Arry!", udbrød hun.

"Øhm... Jeg tror, at hun gerne vil op til dig?", det kom ud som et spørgsmål, også selvom det ikke var menningen.

Drengene rettede sine grønne øjne imod mig, og jeg mistede vejret et kort øjeblik. Han sendte mig et smil, før han blev afbrudt af Lux som sagde "Arry" engang til. Hans hænder snittede mine bare arme, før han tog hende ud af armene på mig.

"Jeg hedder Harry.", sagde han og rakte den ene hånd frem imod mig, og Lux holdte han med hans anden hånd.

"Valerie.", svarede jeg og gav ham hånden. Harry sendte mig et blændende smil, og jeg smilede genert tilbage.

Pis, jeg blev usikker. 

"Så... Kender du Lou?"

"Nej, hun ordnede bare mit hår og sådan idag. Hvad med dig?", spurgte jeg med et lille smil

"Jeg er Lux's gudfar og en ven af familien.", svarede han og løftede Lux op i luften. Hun grinede et sødt grin som lød som små klokker næsten. Hun var virkelig kær. Og Harry var da heller ikke helt grim.

"Valerie! Vi skal bruge dig herovre nu!", blev der råbt efter mig.

"Nå, det er vidst mig. Vi ses vel en eller anden gang?"

"Ja det gør vi.", svarede Harry. Jeg vendte mig om, få at gå hen til manden som havde råbt efter mig.

"Valerie vent! Kan jeg ikke få dit nummer?", spurgte Harry og fik en svag lyserød farve i kinderne.

Jeg grinede og indtastede mit nummer på hans mobil, som han rakte frem.

Han lænede sig frem imod min kind, og skulle vidst til at kysse mig på kinden, men flyttede hovedet hen til mit øre i stedet for.

"Jeg ringer til dig, smukke.", hviskede han med sin hæse stemme, før han vendte sig om, og gik væk med Lux. Jeg stod forbavset tilbage, og kom til at smile som en idiot.

Liam's synsvinkel.

Louis kom løbende ind i stuen og råbte "Suuupermaaan!", kun iført sine supermand underbukser.

"Louis! Tag nu noget tøj på! Vi skal afsted om 10 minutter!", råbte jeg i Louis' ansigt, men han grinte bare og løb ind på hans værelse. 

Jeg sukkede dybt, og vendte mig om imod Niall som sad og spiste.

"Hørte du, hvad jeg sagde?", spurgte jeg ham om. Han nikkede men spiste bare videre.

Jeg sukkede dybt igen.

"Zayn? Er du klar?", råbte jeg imod badeværelset.

"Nej! Men det er jeg snart. Jeg skal lige...", og så begyndte han at fortælle om alle de ting, der skulle i hans hår, før han kunne komme afsted.

Vi havde sovet hjemme hos Louis, og de andre drenge havde valgt at stå sent op, også selvom vi skulle til et photoshoot idag. Nogen gange hadede jeg dem virkelig, men de var også som fire brødre for mig, så jeg prøvede at være tålmodig.

Harry var allerede taget afsted, for han havde lovet Lou at komme og hjælpe lidt med Lux. 

Jeg gik ind for at se hvor langt Louis var nået og fandt ham med fortvielet ansigt.

"Hvad er der galt?", spurgte jeg ham.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal have på". Han gnubbede sin hage. Jeg tog et kig på alt tøjet, der lå spredt ud over sengen.

"Jamen Lou, det er ligemeget hvad du tager på! De har sikkert alligevel noget tøj, de vil have, at du skal tage på!"

Jeg kiggede på mit ur.

"Kom nu, skynd dig. Du har seks minutter.", råbte jeg på vej ud af døren ud til stuen.

"Er alle klar?", spurgte jeg, da vi alle stod i stuen. 

"Let´s go!" sagde Niall højlydt.

"CRAZY,CRAZY,CRAZY UNTIL WE SEE THE SUN!" , råbte resten af drengene, mens vi kørte ned med elevatoren.

Vi ankom til stedet, hvor vi skulle være fem minutter, før vi skulle være til photoshootet.

Louis hvinede for sjov, da han så Harry, løb med det samme hen imod ham. Han sad sammen med Lux og legede med hende. De gav hinanden et tøset kram- igen for sjov-, før Louis også begyndte at lege med Lux.

"Hej drenge!", råbte Lou.

"Hej Lou!"

"Hey Lou!", blev der råbt tilbage til hende, og vi gik allesammen hen til hende. Harry havde nu Lux på armen og rakte hende til Lou, da han kom hen til hende.

Vi fik alle sammen overrakt noget tøj, som vi skulle have på, og bagefter skulle vi hen til Lou igen for at få ordnet vores hår. Jeg fik øje på en pige som sad ved et bord med et blad, og Niall udbrød højt: "Se! Det er Valerie!", og jeg kiggede forvirret over imod pigen, som han havde peget på. Det var den samme lyshårede pige som sad ved bordet.

Hun kiggede forvirret op ved lyden af sit navn og brød ud i et smil, da hun fik øje på Niall som var på vej over imod hende. Hun rejste sig og blev helt omslugt af Niall's krop, mens han krammede hende.

"WHY DON'T YOU COME ON OVER, VALERIE?", råbte/sang Louis med hænderne foran munden, så hans stemme kunne høres tydligere.

Pigen-som åbenbart hed Valerie, blev trukket hen til os af Niall som havde en arm om hendes skulder.

"Hej Louis.", sagde hun og sendte ham et smil. Hun kiggede hurtigt rundt på os andre, og hun brød ud i et smil igen, da hun så Harry.

"Hey Valerie.", smilede Harry.

Der var en lille stilhed, men Valerie valgte at bryde den.

"Er I så de andre fra det der boyband? Undskyld, men jeg kan ikke huske jeres navne. Jeg hedder Valerie.", grinede hun

"Ja, det er vi, og jeg er Liam.", svarede jeg, og Zayn nævnte også hans navn, før vi fik at vide, hvor Valerie kendte de andre drenge fra.

"Så du bor altså ved siden af Louis?", spurgte Harry for tredje gang eller noget. Vi havde alle fået skiftet tøj, og vi havde også fundet ud af, at Valerie skulle posere sammen med os.

"Ja Harry. Det gør jeg.", grinede hun.

"Sammen med dine to bedste veninder?".

"Ja igen Harry. Det gør jeg.", sukkede hun men stadig med et smil på læben.

Valerie's synsvinkel.

Vi fik besked på at stille os op på et podie med et stort hvidt... lagen eller noget bag ved, og jeg blev placeret imellem Harry og Zayn. Der blev taget nogle fjolle billeder af os, men så  vi blev bedt om at være seriøse.

Zayn placerede sin arm rundt om min skulder, og Harry placerede sin hånd nederst på min ryg. Jeg satte mit model ansigt på, og mærkede Harry's hånd glide længere ned. Han fik et ondt blik fra mig, og jeg fik et uskyldigt smil tilbage, men jeg kunne læse på ham, at han mente mere bag det.

Da photoshootet var færdigt, skyndte jeg mig væk fra Harry og skrev til Victoria. Det var menningen, at hun skulle hente mig, når jeg var færdig.

"Valerie, skal vi ikke køre dig hjem? Vi skal også aflevere Louis, og I bor jo i samme lejlighed.", spurgte Harry og skulle til at ligge sin arm rundt om mine skuldre, men jeg gav ham et blik der sagde "Don't touch me, cunt ".

Jeg rystede på hovedet. "Victoria -en af mine bedste veninder-, hun kommer og henter mig snart.", svarede jeg og sendte ham et lille smil. "JEG VIL KØRE MED JER!", råbte Louis som åbenbart havde overhørt vores samtale. Jeg kiggede over på ham, og så at han stod og stirrede på os.

"Okay Lou!", råbte jeg tilbage. Harry kiggede skuffet på mig. "Du ville jo ringe til mig, ikke?", smilede jeg, og hans smilehuller stod dybe i hans kinder, da han smilede til mig.

Jeg kiggede over imod døren, hvor der var blevet råbt mit navn. Vic stod i døren og vinkede til mig. Jeg grinede og lavede tegn, til at hun skulle komme over til os. Hun gik genert hen til os, og jeg præsenterede hende for de drenge, hun ikke havde mødt endnu. De kom godt ud af det med hinanden, og kort efter sad vi alle tre ude i Vic's bil. Altså Louis, Vic og mig.

"Vic, din bil er altså for sej!", udbrød Louis som sad på bagsædet. "Den er fucking baby blå!"

Justin Bieber med Boyfriend kom på radioen og Victoria gispede højt og dramatisk. "DET ER JUSTEEEN!" råbte hun højt.

"IF I WAS YOUR BOYFRIEND I´D NEVER LET YOU GOOO" råbte Vic og mig i kor.

"KEEP YOU ON MY ARM GUUURL.", råbte Louis bagfra, og Vic og mig begyndte at grine så højt, at Louis stoppede. "Hvad?", spurgte han forvirret om, og vi fortsatte med at synge, indtil vi nåede lejligheden.

"Vi ses i morgen! Jeg laver aftensmad.", sagde Louis og krammede os farvel, før han låste sig selv ind i sin lejlighed.

Vic og jeg gik selv ind i vores lejlighed, som var ulåst, for Vi var allerede hjemme. Da vi trådte ind i entreen, kunne vi dufte vores specielle pasta/kylling/chili/alt-hvad-man-nu-lige-har-i-køleskabet ret, som vi selv havde fundet på engang for mange år siden efterhånden.

***************************************************************************************************************************************************

Okay megaa langt kapitel i forhold til de andreeee!! Det er ikke rigtigt rettet igennem!

Det har så også taget næsten dobbelt så lang tid, men vi er også tilfredse med deeet!!

Giv os feedback, peepz. Tak :-))

Møs Freja&Jose xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...