Den mørke kælder

morten er 7 år gammel, men bliver skræmt af en uhyggelig lyd, han er meget bange, han løber ind til sine forældre, han kan næten ikke trække vejret, kommer den uhyggelige lyd efter ham?

0Likes
0Kommentarer
337Visninger
AA

1. Jeg vil ikke op!

Det er tidlig morgen, Morten bliver vækket af mor, præcis klokken 07.00. hun siger at det er en ny uge og at han skal op i skole, men han nægter at stå op.

Morten kigger på sin mor, hun kan se han har grædt, hun spørger om der er noget galt, men han vil ikke svare, inderst inde vil han bare ud med det, men han kan ikke få sig selv til det.

Hun prøver at overbevise ham om at det bliver en god dag, men han svare stadig ikke. Mor kalder på far, med en angst i stemmen. Han stormer op af trappen, da han kommer ind på Mortens værelse, mor kigger på ham, han kan se at det opgivende blik mor sender til far, kan kunne se at der var noget galt.

Mor går ud af værelset, hvor hun bryder sammen i gråd, Morten kan ikke lide det, men bliver liggende i sengen. Far satte sig på sengen, og snakkede rolig til Morten. Så spurgte far om der er noget galt, da Morten høre fars stemme, fortalte han at han havde det værste marridt han nogensinde. Morten fortalte sin far om det marridtet, han var helt inde i sin egen verden imens han fortalte:

Morten var på en smuk blomster eng, hvor en pige løb, med sit lange blonde hår ned til ryggen, den rosen røde kjole fløj rundt, som hun dansese den smukkeste ballet, men der var noget underligt ved hende, han kunne ikke rigtig se hvad det var, fordi hun var så langt, men alligevel ikke, Pigen løb og løb, hun kom tættere på og da så han at hun ikke havde øjne i hovedet, men i hendes håndfaderne. Morten skreg,hans hjerte sad helt oppe i halsen på ham, men pigen, tog endnu et par arme frem fra ryggen, hun tyssede på Morten på munden, hun var iskold, som om hun var lavet af is. Pigen sagde at han ikke skulle være bange for den måde hun så ud på. En skygge drev sig over den smukke blomster eng, han blev bange, men Pigen sagde igen at han ikke skulle blive bange, blomsterne visnede og en skikkelse tog form, Morten blev meget bange, skikkelsen skreg. Skriget var så skingeret at han blev nødt til at holde sig for ørene, lyden blev højere og højere. Morten snuplede på engen, han faldt han i en stor rød pøl af blod, Morten så pigen, øjnene var væk i håndfladerne, hun gispede efter vejret, hendes hjerte var på ved ud af brystet, Morten blev sur, skikkelsen forsvandt lige så stille, hans mod skræmte skikkelsen væk. Pigen åbnede håndfladerene, og øjnene sad igen der hvor de hørete til. Morten smilede og havde redet pigen fra en rædselsfuld død, som også ville blive smertefuld. Pigen tog sin ene hånd op foran sig, for at se hvordan hendes helt så ud. Hun smilede og rødmede, Morten var smurt ind i blod, men han var ligeglad, da pigen havde set hvordan han så ud, satte hun sig op med det andet sæt af arme, og kyssede Morten på kinden, det var det første kys han nogensinde havde fået af sådan en smuk pige, hun og takkede mange gange, da havde han redede pigens liv.

 

Far kiggede på sin søn med tårer i øjnene, han var rørt. Men da for så han var smurt ind i blod, og et rødt kys mærke på kinden. Far var skræmt, det han havde fortalt viste sig at passe, Morten blev bedt om at gå i bad og skifte sit nattøj.

da han var gået i bad, havde han pigen i tankerne igen, selvom hun ikke havde sine øjne hvor de skulle være, var hun den smukkeste pige han nogensinde havde set i sine 6 år. Han vaskede sig godt og grundigt, pigens lyse stemme kom til ham i hans tanker, han kunne ikke lade være med at snakke til hende, og igen stod han i sin egen verden.    

Han kunne se pigen i hans hoved, det smukkeste syn han nogensinde havde set. Han kiggede ud i luften, mens det varme vand løb ned af Mortens lille krop, far bankede på døren, men der kom intet svar.

Da far åbnede badeværelses døren, så han at Morten bare kiggede ud i luften med et smil der var helt op til ørene, han kunne slet ikke komme i kontakt med Morten, far besluttede at slukke for vandet, og da kom Morten til virkeligheden igen. Far spurgte Morten, hvad han tænkte på, men det ville han ikke sige, og da Morten sagde det, vidste far at det var pigen, han tænkte på.

Tiden gik hurtigt, og da far så på sit armbånds ur var klokken allerede 12.00, Morten kiggede på far med et mystisk glimt i øjet, far kiggede væk. Han fik kuldegysninger ned af ryggen, selv hans hovedbunds hår rejste sig.

Igen var Morten helt inde i hans egen verden, med det samme store smil og nu med et lykkeligt blik, far var lige ved at få ham i virkelighedens verden igen, men ville lade ham være i den til han selv kom ud af den igen.

 

Det blev aften og mor kom hjem fra arbejde, Morten kiggede stadig ud i luften, mor spurgte far, hvor han nu gjorde det, og det eneste svar hun fik var at det vidste far ikke, selvom han vidste det, skulle hun ikke have det af vide, det var Mortens og fars hemmelighed. Mor kiggede undrenende på far, sådan var han ikke normalt.  Far så over på Morten, han huskede det kys pigen gav ham på kinden, det var ikke gået af i badet.

Far undrede sig meget over hvordan kysset kunne blive ved med at blive på kinden.

 

 

 

 

 

 

 

 

       

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...