Loving Him Was Burning Red | One Direction.

Harry Styles tager på besøg hos hans gode ven Chad som bor i Los Angels.
Harry og Chad tager på café og Harry vælter ind i en servitrice. Harry får hurtigt et godt øje til servitricen Amber Hill. Men Chad får da hurtigt sagt at Amber Hill, kan man ikke få fingrene i lige meget hvad.
Chad sætter hurtigt en udfordring igang om at Harry først skal score Amber, men ikke nok med det dumpe hende bagefter.

Nu vil Harry gøre alt for at vinde vædde målet. Men det er slet ikke så let som Harry tror at få Amber.

Vil de forkerte følelser komme imellem Amber og Harry?
Vil Amber gennemskye Harry's luskedeplan?

'Loving Him Was Burning Red'

6Likes
4Kommentarer
578Visninger
AA

2. Seriously Harry?

''Kom så Amber, du er her ikke for at slappe af. -Du er her for at arbejde røven i laser!'' råbte svedige Tom. Tom var køkkenchef. Han råbte altid af os ansatte med sit svedige ansigt, som var så varmt af alle de ovne han står ved. Romeo gryntede og gav min svedige hånd et klem ''Kom så skatter.'' smilte han. Romeo var der altid for mig, vi havde været venner siden mine forældre døde i en tragisk ulykke får et par år siden. 

Mine øjne begyndte at svig, bare ved at tænke på dem. Tom skubbede mig ud af døren. Jeg kiggede forvirret rundt på de mange gæster, nogle sad og spiste fredfyldt mens de snakkede løs, andre sad og råbte at vi skulle komme ned til deres bord. Jeg begyndte at trippe, men gik så afsted med en masse mad på min bakke. 

Jeg vaklede gennem labyrinten af mennesker, ork ja.. Det var sådan her en travl arbejdsdag var. Bakken vippede til sidde og til sidde, de fyldte glas var ved at flyde over det hele. Jeg gik vidrede, da jeg mærkede et bump i flyde igennem hele min krop, det næste øjeblik lå jeg på gulvet med en bidene smerte i min fod. Jeg ville rejse mig op men to hænder holdt fast om mig. Jeg vente mit hovedet tilbage få at se hvem der lå under mig. Det var en dreng med vilde brune krølle, en lilla-hættetrøje, hans solbriller lå på gulvet. Hans øjne var som smeltet til mine, smedet til aldrig at skille sig igen.

Jeg rystede på hovedet, ''Du må gerne give slip nu.'' jeg bed mig let i læben. Et øjeblik var der skuffelse i hans øjne, men han rystede det hurtigt væk. Han udbrød i en lille hæs latter ''Jo, jeg skal nok give slip nu'' smilte han og nogle smile huller kom til syne, jeg smilte lidt for mig selv. Jeg kom vaklede op at stå, drengen rejste sig hurtigt. En ubeskrivelig smerte bredte sig i min fod. Jeg støttede lidt på den men faldt så igen ned på det kolde gulv, en endnu større smerte kom fra mit ben. Drengen løftede det ene øjenbryn ''Vi burde nok få dig til lægen.'' sagde ham med de vilde krøller. Jeg nikkede og begyndte så at hinke -eller skulle man sige prøve at hinke? I så fald gik det ikke lige så godt. Jeg var ved at vælte bagover da et par stærke arme greb mig, ''Hvad med at jeg bærer dig ud til min bil?'' spurgte han og gav mig et roligt smil. Jeg nikkede, hans arme greb mine ben og løftede mig op. Jeg lukkede øjnene indtil jeg ramte nogle bløde sæder. Her lugtede af ny bil,  drengen virkede ikke som mere end en på min alder, hvordan kunne man så have råd til en ny bil? Og så en lækker en af slagsen. Jeg havde jo ikke engang råd til min egen lejlighed nærmest!

Jeg satte mig til rette, og skruede helt op får varmen. 

Morten brummede da drengen dreje bilnøglen, som havde et lille fiat tegn.

Drengen kiggede skifte vis på vejen, og skifte vis på mig. Han smilte og perfekte tænder blottede sig. ''Foresten hedder jeg Harry, Harry Styles.'' smilte han. Harry Styles, det lyder ret bekendt. Tænkepause. Der, der der!! Jeg har den, Harry Styles fra One Direction? I  knew it! Nu tager du det roligt! ''Amber Hill.'' nikkede jeg på min mest 'cool-of-mode'

Godt så, Harry Styles var gået ind i mig, han havde båret mig ud til hans bil og var nu igang med at kører mig til lægen - Well.. Standard for Amber Hill, not.

''OMG, jeg sidder i bil med Harry Fucking Styles!!!'' fan girlede jeg, Harry grinte igen sin hæse latter.      ''Nå, Amber gjorde det ondt?'' spurgte Harry. Hvabehar? Gjorde det ondt? Well, jeg har sku' da næsten brækket foden, spade. Jeg kiggede forvirret på Harry, jeg kunne se at han holdt et grin inde og tog sig sammen til at sige resten af sætningen, ''-Da du faldt ned fra himmelen?'' Der gik to minutter hvor jeg bare sad og stirrede på ham, havde Harry Styles lige brugt en totalt plat score-replik på mig? Kendiser burde havde noget stil nu til dags.  Harry brød ud i et stort grin, jeg kiggede underligt på ham, han begyndte ovenikøbet at grynte, jeg løftede mit ene øjenbryn ''Calm down dude.'' gabte jeg. 

                                                                     ***

''Tusind Tak.'' smilte jeg til lægen der havde hjulbet med min fod, der var ikke sket noget med mit ben eller min fod, sjovt nok havde jeg brækket min arm. Der hvor det gjorde mindst ondt, kan du mærke ironien?

Lægen nikkede venligt og gik igen. Jeg rejste mig op, og gik ud i vente stuen for at få et glas vand. Jeg gik stille gennem alle stuerne med min akavet arm, jeg kom til ventesstuen hvor der sad små børn der  græd, gamle damer der kyssede deres mænd, mødre der sad og trippede uroligt. Jeg smilte for mig selv da et minde dukkede op da jeg brækkede armen for første gang, stod min mor præcis sådan som nogle af de mødre gjorde mens deres mænd prøvede at berolige dem. Jeg kom ud med armen i gips, min mor kom løbende og krammede og kyssede mig. Mit smil sad stadevig klart på mine læber -præcis som mine klare minder om min mor og far. Jeg lagde mærke til at Harry sad i en af stolene med solbriller og hættetrøje, havde han ventet på mig? Orrrr, jeg er smigret.. ''Amber, er du okay?'' udbrød Harry, jeg smilte ''Ja.. Far'' grinte jeg.

 

På vejen ud fra hospitalet, var det som om nogle kiggede på os. Weird.. Jeg mærkede noget varmt i min hånd, jeg kiggede stille der ned og så at det var Harrys hånd. No go mainn, det gør man bare ikke første gang man møder en pige forhelvede. Awkward.

Jeg trak stille min hånd til mig, det så ud til at Harry ikke lagde mærke til det, puhha.. 

 

Vi stod ved bilen det var stadevig den akavede stemning mellem os da jeg afviste Harry. ''Well, jeg tror bare jeg tager bussen?'' smilte jeg. Harry kiggede ned ''Jamen, hyggeligt at møde dig'' tøvede han. Jeg nikkede og traskede sa afsted i mine pivende, våde converse.

                                                                                                                                                           

Eyy amigos..

Det var så det første kapitel, jeg håber i vil læse med i næste kapitel -som er under ombygning!

Jeg har prøvet at arbejde lidt mere i dybden, altså skrive flere detaljer. 

See Your <3

Lots of love..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...