Lyset i Mørket

Katelyn Olivia McGrath er død. Det har hun været i 5 år, og er nu en engel. Katelyn har aldrig oplevet at nogen har elsket hende, og begik selvmord da hun var 14 år gammel. Hun er nu havnet i Lysets Palads, stedet for gode engle. Hun har ikke fået sine englevinger enddu, da hun først skal have taget sin 5 års uddannelse som budbringer. Hun er nu færdig med uddannelsen, og venter på at tage sin endelige eksamen. Men da en Mørkets Engel bryder ind i hendes livs harmoni, og overtager alt, må hun kæmpe for at prøve at overvinde det begær, og den lyst, den fremmede dreng vækker i hende.

3Likes
2Kommentarer
490Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Fem måneder senere sad jeg så på en sky, lidt væk fra paladset. Jeg sad og skriblede i mit sanghæfte som sædvanelig. Om to uger får jeg mine englevinger! Så kan jeg endelig blive en rigtig engel! Jeg var helt oppe og køre over at det snart skulle ske. Jeg vidste slet ikke at om ikke særlig længe, ville der ske noget som ville ændre mit liv for altid.

 

 

Om morgenen havde jeg set mig i spejlet, og tænkt det samme som jeg gjorde hver morgen. Forkert. Det var det mest beskrivende ord om mig. Jeg følte mig forkert. Mit udseende virkede også på en eller anden måde forkert. Som om det ikke var mig. Jeg havde altid elsket mit lange blonde hår, der gik til lenden, med det pæne pandehår, men da jeg blev teenager var det som om det var helt forkert. Jeg begyndte at hade mine fregner, og mine blå øjne. Min solbrune hud, gav mig nærmest kvalme. Jeg havde det ikke dårligt med mig selv, jeg følte bare at det var forkert. At jeg ikke var i den rigtige krop.

Tilbage til skyen. Jeg sad der. Med mit sanghæfte. Jeg havde det som om nogen betragtede mig. Jeg fik gåsehud, da jeg mærkede vindpustet fra et vingeslag. Jeg nåede ingengang at reagere, før skyen blev revet væk under mig. Jeg faldt. Jeg skreg. Fægtede med armene, i et tåbeligt forsøg på at stoppe mig i at falde. Jeg lukkede øjnene hårdt i. Jeg kunne mærke vinden rive i mit hår, og tårerne presse på. Luften var ved at blive presset ud af mine lunger, fordi jeg faldt så hurtigt. Jeg samlede mine sidste kræfter, og skreg skingert en sidste gang.

Så blev luften slået ud af mine lunger, idet jeg ramte noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...