Lyset i Mørket

Katelyn Olivia McGrath er død. Det har hun været i 5 år, og er nu en engel. Katelyn har aldrig oplevet at nogen har elsket hende, og begik selvmord da hun var 14 år gammel. Hun er nu havnet i Lysets Palads, stedet for gode engle. Hun har ikke fået sine englevinger enddu, da hun først skal have taget sin 5 års uddannelse som budbringer. Hun er nu færdig med uddannelsen, og venter på at tage sin endelige eksamen. Men da en Mørkets Engel bryder ind i hendes livs harmoni, og overtager alt, må hun kæmpe for at prøve at overvinde det begær, og den lyst, den fremmede dreng vækker i hende.

3Likes
2Kommentarer
489Visninger
AA

1. Begyndelsen

Mit navn er Katelyn Olivia McGrath. Og det her er min historie.

Lad os starte fra begyndelsen. Den dag jeg døde. Det lyder dumt, men det var faktisk begyndelsen på mit liv.

Jeg var 14 år gammel. Jeg boede i et lortehus, og havde et lorteværelse. Min mor var alkoholiker, og min far var aldrig hjemme. Og når han så var, slog han mig. Igen kunne lide mig. Jeg kunne heller ikke lide mig. Jeg havde kun én ven. Og hun havde valgt at gå imod mig. Jeg bestemte mig for at holde kæft om mine forældres problemer, men da jeg blev gammel nok til at sige fra overfor min far skred han. Min mor fik et enormt sammenbrud, og kom på en klinik for alkoholikere. Jeg blev sendt hjem til min mormor, men fortrød straks alle de problemer jeg havde skabt. Jeg var ikke til nogen nytte i denne verden. Jeg valgte at begå selvmord, og blev efterhånden mere og mere sikker på min beslutning. Den sidste dag i mit liv var den bedste. Jeg fik min livret til aftensmad. Jeg fik lov at se hvad jeg ville i fjernsynet. Jeg valgte netop dén dag, fordi jeg vidste at ingen ville forvente det. Og at ingen ville lægge mærke til det.

Jeg husker tydeligt den dag jeg så det varme lys. Lod mig blive opslugt af det. Det var en følelse jeg aldrig har følt før. For første gang nogensinde følte jeg mig lykkelig. Lige indtil det stoppede. Og jeg lå i en hvid seng i et stort rundt, hvidt rum. En dame i trediverne, iført en hvid skjorte og en stram hvid nederdel til knæene, stod ved siden af sengen, med et clipboard i hånden. Hendes isblå øjne lynede muntert, og hendes rødblonde krøller dansede da hun nikkede. "Godt, at du er vågen."
"Hvor er jeg?" Jeg havde en underlig tanke om at jeg var på hospitalet. Men sygeplejesker går da ikke sådan klædt? Og sådan her ser en sygestue da ikke ud? Tankerne fløj rundt i hovedet på mig.
"Du er i Lysets Palads, min kære!" Hendes lette latter bekymrede mig. Var det noget jeg burde kende til?
"Og... det er?" Jeg bed mig nervøst i læben, da hun grinede igen.
"Dit nye hjem! Kom med mig!" Hun trak mig op ad sengen, og jeg så ned ad migselv. Jeg var iført en langærmet hvid kjole der gik til anklerne, og havde et hvidt bånd om maven.
"Hvor fører du mig hen?" Jeg så let mistroisk til, imens hun skriblede på sit clipboard.
"Åh, ikke alle de spørgsmål! Det er så trættende! Bare vent og se, så forstår du alting!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...