Thouth Angels Were Meant To Fly

Skye på 17 bor på børnehjem i 2 år efter at blevet fundet på gaden helt alene efter hendes mors og fars død. Skye bliver adopteret af Scooter Braun som arbejder sammen med den verdens kendte Justin Bieber. Scooter tager hende med på arbejde hvor hun møder Justin og efter da bliver de venner. Hun kan dog ikke klare hans kæreste Selena Gomez og hun mener at hun bare bruger ham. Justin bliver træt af at høre på Skye og bliver sur på hende, da Skye løber hjem ser hun på vejen Selena med en anden.

9Likes
20Kommentarer
1529Visninger
AA

12. Christian

Jeg var på vej ned til mit skab med mine fysik bøger, jeg kiggede ned på min mobil i et øjeblik også gik jeg ind i en, vi begge faldt til jorden og alle begyndte at grine.. Jeg samlede mine bøger sammen og hjalp så den person jeg var løbet ind i "Tak" sagde en sød drenge stemme, jeg kiggede op og så en sød dreng.. "Så lidt" sagde jeg, han rejste sig op og hjalp så mig op, "Jeg hedder Christian" sagde han med et sødt smil, kunne ikke selv lade vær med at smile, "Jeg hedder Skye" svarede jeg og gav ham hånden, han var på vej væk da jeg så en cap, jeg samlede den op og gik hen til ham, han havde åbenbart skab ved siden af mit, "Er det her din?" spurte jeg og gav ham cappen,han nikkede og sagde tak, jeg åbnede mit skal og lage mine bøger ind, tog min taske og pung og lukkede det igen, "Så ses vi vel" sagde Chtistian og gik, Cassidy kom hen til hendes skab, "Undskyld! Min lære skulle jo lige gøre noget færdigt" sagde hun smed sine bøger ind, ja bokstavligtalt, hun smed dem ind.. Hun tog sin taske og alt sådan nogle ting.. Ja..

Vi sad på min seng, altså mig og Cassidy, jeg fortalte hende om Christian og alt mugeligt, ligenu sad vi også og spiste frugt, og kiggede på sjove video'er af katte, men Scooter afbrød os.. "Skye! Justin er her!" råbte han, Yay! "Så skal du møde ham!" råbte jeg og trak i hende så hun faldt ned fra sengen, lol..


Justin's P.O.V:
Jeg hørte et bom oven fra, Skye havde vidst en ven på besøg, der kom Skye, men en smuk pige bag sig.. Hun var virkelig smuk, de kom hen til mig og Skye gav mig et kram, jeg gav hende et hurtigt lille kram og sagde så hej til den anden pige, "Justin det her er Cassidy.." sagde Skye og lød en anelse trist.. "Et smukt navn til en smuk pige" sagde jeg og gav Cassidy et stort smil hun gav mig et smil tilbage og sådan stod vi bare og kiggede hinanden i øjne..


Skye's P.O.V:
Justin stod bare og kiggede Cassidy ind i hendes øjne.. Og gav hende de smil han gav mig den gang vi var på stranden og vi kom sammen.. Han flirtede helt sikkert med hende via øjenkontakt.. "Jeg skal nok hjem nu" sagde hun og gav Justin et stort kram som om de var bedste venner og gik bare uden at give mig et.. Da hun var gået gik jeg bare op på mit værelse uden at sige noget til Justin.. Hvorfor sku jeg? Han havde jo bare stået og kigget Cassidy i øjne som om de var kærester, og lod mig være som om han aldrig havde mødt mig før, jeg kunne høre at han gik efter mig, jeg nåde ind på mit værelse, lukkede og låste før han kom ind.. Jeg lænede mig op af døren og gled lige så stille ned så jeg sad op af døren, "Skye hvad er der galt? Hvorfor er du så trist" sagde Justin fra den anden ende, hvad tror han? Fordi jeg fandt ud af at julemanden ikke fandtes? Jeg fnøs bare som mit svar og jeg kunne høre at han også satte sig op at døren i lidt lang tid, jeg tog min mobil og legede lidt med den.. Jeg gik ind på twitter, wow.. Havde godt nok fået mange follows siden sidst jeg kiggede... 674 follows.. Jeg gik bare ud og ind på Instagram, også en del follows der "Skye luk mig nu ind!" sagde en oprevet Justin... Så jeg lukkede op...

Justin's P.O.V:
Vi sad på hendes seng, hun var rigtig ked af det, hun græd ikke, man kunne se det i hendes øjne.. Det var helt sikkert min skyld.. "Skye? Hvad er der galt..?" hun kiggede hen på mig også ned på hendes hænder, "Du var fuldstendig ligeglad med mig i dag.." sagde hun og man kunne næsten høre tårene prasse sig på.. "Undskyld Skye! Det bare fordi.." sagde jeg, hun kiggede bare op på mig og ventede på at høre grunden.. Sandheden var, at der ikke var nogen grund.. "Faktisk.. Har jeg ikke nogen grund, jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men jeg lover det ikke sker igen hvis du tilgiver mig" sagde jeg og tog hendes hænder i mine så hun kiggede op på mig igen eftersom hun havde kigget ned, "Har jeg over hovedet noget valg?" sagde hun med et stort smil, jeg tørrede hendes tåre væk med mine tommelfingre og holdte mine hænder på hendes kinder, vi kiggede hinanden dybt i øjne også kyssede vi.. Så er jeg vel blevet tilgivet?   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...