Maybe this christmas

Lucy er en 16-årig pige, som flytter ind hos drengene for at bo i 3 år, mens forældrene er i Afrika for at arbejde. Men med en barsk fortid, er Lucy meget skrøbelig og sårbar. Stærke venskaber blomstrer op, og kærligheden bliver heller ikke væk.Vil drengene hjælpe hende med at komme videre? Eller vil Lucy blive mere deprimeret?

3Likes
6Kommentarer
500Visninger
AA

7. Kapitel 6

 

Det var den 3. december. Om 10 dage var der gået et år. Amy havde snart været død i et helt år. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Klokken var kun 8 om morgenen. Måske kunne jeg tillade mig selv at græde lidt. De andre ville ikke finde ud af det, hvis jeg gjorde det lydløst. Jeg ville for intet verden, lade drengene finde ud af, at jeg var ulykkelig. De gjorde alt hvad de kunne for mig, og var der altid. Jeg lyttede efter. Stilhed.

Da jeg var ”færdig” var min pude helt våd. Til gengæld havde jeg også fået det hele ud, og jeg var klar til en dag, fyldt med godt humør. Problemet var bare at klokken var halv 9, og jeg kunne ikke falde i søvn igen. Jeg listede forsigtigt ud på toilettet, og så mig i spejlet. Jeg lignede lort. Mine øjne var røde, og fulde af søvn. Jeg kunne helt bestemt ikke stå op nu. Jeg greb min iPod, og fandt min yndlingssang. Det var et cover som Louis havde lavet. Look after you. Jeg satte den på replay, skruede højt op, og lukkede øjnene. Det var min måde at blive normal på igen. Musik. Jeg forsvandt ind i min egen verden, og jeg elskede følelsen.

”Kan du godt lide at høre på mig?” sagde en stemme pludselig. Jeg blev så forskrækket at jeg trillede ud af sengen. ”Louis for fanden” sagde jeg, og rejste mig op. Louis sad bare med et kæmpe smil. ”Jeg har taget morgenmad med til min prinsesse”. Jeg kiggede ordentligt efter. På sengen stod en bakke fyldt med croissanter, juice, friske bær og to skåle yogurt. ”Hvor er du dejlig, LouLou” sagde jeg, og kravlede tilbage i sengen. Jeg tog en skål yogurt, og hældte nogle bær på. Perfekt.

”Hvad skal alt det her til for?” sagde jeg med munden fuld af mad. ”Jeg synes bare at det er lang tid siden, at vi har været sammen. Kun os to” Jeg blev helt varm om hjertet. Siden Amy, havde jeg aldrig fundet en ven, som jeg kunne dele alt med. Det havde jeg nu, og Louis var fantastisk. ”Hvor er du sød” sagde jeg med et smil.

Jeg var i gang med en croissant, da Louis ud af det blå sagde: ” Du ved godt at jeg gerne vil trøste dig ikke? Det piner mig at høre dig græde, især når jeg ved at der er intet, som jeg kan gøre.” Jeg tyggede stille og roligt færdig. Hvordan kunne Louis vide at jeg havde grædt? Jeg troede at jeg gjorde det så stille, at ingen kunne høre det. Louis afbrød mine tanker ved at sige ” Lu, jeg er ikke dum. Din pude er våd, hvilket vil sige at du græd, lige inden jeg kom ind. Og så lydtætte er væggene altså heller ikke. Er det stadig Amy?”. Jeg nikkede, og holdt blikket på mine hænder. ”Det er bare så svært at acceptere, at hun aldrig kommer tilbage” hviskede jeg.

Louis flyttede bakken, og gav mig et kram. ”Jeg ved det godt. Men alt skal nok blive okay en dag. Det lover jeg dig”. Louis kiggede mig alvorligt i øjnene. ”Det lover jeg”.

Jeg ville så gerne tro på ham. Men hvordan? Jeg kunne ikke gøre andet, end at se tiden an. Desuden boede jeg også sammen med de sødeste og mest kærlige drenge, jeg nogensinde havde mødt. Måske kunne de hjælpe? Jeg havde i hvert fald åbnet mig, efter at jeg var flyttet ind. Og det var da et lille fremskridt.

Det var op af formiddagen, før jeg bevægede mig ud fra mit værelse. Jeg tror at Louis havde fortalt de andre om snakken, for ingen kom og forstyrrede mig. Jeg havde ikke brugt tiden på andet, end at ligge i min seng, og høre musik.

Jeg gik langsomt ned af trappen, og ud i køkkenet. ”Du er godt nok lækker i dag, min snut” sagde Harry. Jeg kiggede ned af mig selv. Pink hyggesokker, de blå Abercrombie shorts og en rød Coca Cola hættetrøje. ”Tak tak” sagde jeg, og nejede for sjov. Harry og jeg brød ud i grin. Hvor var det dejligt at grine. Louis sendte mig et blik, som for at spørge, om jeg var ok. Jeg nikkede stille, og han sendte mig et opmuntrende smil. ”Jeg skulle lige til at lave en toast, vil du have en med?” spurgte Liam. ”Jo tak” sagde jeg. ”Jeg skal nok hjælpe!”

Toasten var på panden, så jeg hoppede op, og satte mig på køkkenbordet. Liam kom hen og stod foran mig. ”Jeg trænger til et Lucy-kram, lige nu!” bad Liam. Jeg trak ham grinende ind i et kram. Det var længe siden vi havde haft en stund, kun os. Liam var som en bror for mig, og selvom vi boede i det samme hus, savnede jeg ham. Det lød underligt, men det var som om vi aldrig snakkede sammen mere. Hvilket gjorde mig trist. Meget endda! ”Jeg elsker dig Liam” hviskede jeg i hans øre. ”Jeg elsker også dig min skat” hviskede han tilbage. Jeg kunne dufte hans parfume, og det gjorde mig tryg. ”Du må aldrig forlade mig” sagde jeg, og trak mig væk fra ham. Liam kiggede alvorligt på mig, og svarede at det skulle han nok lade vær med. Det var et perfekt øjeblik, lige indtil jeg kunne lugte andet end Liams parfume. Det lugtede brændt.

”Fuck toasten for fanden” råbte jeg. Liam skyndte sig at flytte stegepanden fra blusset. Det endte med at vi måtte skrabe det brændte af.

Da Liam og jeg var færdige med vores brændte toast, spurgte Zayn om vi ikke skulle pynte op til jul. Det var trods alt den 3. december, og der var absolut intet tegn på jul i huset. Vi nikkede alle sammen og gik i gang. Eftersom drengene var verdensberømte popstjerner, havde vi et kæmpe hus, så det var lidt af et arbejde.

Harry havde knap fundet kasserne frem, før ”jagten” gik i gang. Vi spurtede hen til kasserne, og hev til os. Der var fuldstændig kaos, men jeg var ligeglad. Jeg ville have alle sølv-tingene til mit værelse. Og det fik jeg også, efter lidt kamp. Eller egentlig ikke.

”Please Niall. Må jeg ikke nok få sølvjuletræet?” bedte jeg. ”Jeg fik det først, så det er mit” sagde Niall. Jeg gik ned på knæ, og foldede hænderne. ”Søde rare dejlige fantastiske Nialler, må jeg ikke nok? Please” jeg kiggede på ham med hundeøjne. ”Mente du hvad du sagde?” sagde Niall flirtende. ”Selvfølgelig gjorde jeg det!”. Jeg kastede med håret, og blinkede med øjnene. ”Jamen så er det dit”

Da jeg vendte mig for at gå med min fangst, sendte jeg ham mit største smil. Niall var faktisk sød nok, tænkte jeg for mig selv.

Der var gået 6 timer, og vi var færdige med at pynte. Overalt var der nu nisser, julekugler, juletræer osv. Det var helt vildt, så meget julestemning man kom i. Vi sad udmattede i sofaerne, og zappede igennem kanalerne. Jeg gabte, og lagde hovedet på Nialls skulder. 2 sek. efter sov jeg. Eller næsten. Mine øjenlåg var så tunge, at jeg ikke magtede at åbne dem, men jeg kunne sagtens høre hvad de andre sagde.

Jeg mærkede en arm blive lagt rundt om mig. Det kunne ikke være andre end Niall, og det gjorde mig faktisk en smule glad. ”Aww se lige Lucy. Hun begyndte at smile, da du lagde armen om hende” hørte jeg Louis sige.

Røv og nøgler.

Var det virkelig så tydeligt, at det gjorde mig glad. Fuck it, tænkte jeg. De tror jo alligevel at jeg sover.

Efter et par timer, eller det tror jeg i hvert fald, blev jeg pludselig løftet op. ”Jeg bærer hende op i seng” sagde Niall til de andre drenge.

Vent! Bar Niall mig lige op i seng? Var det noget jeg drømte? Jeg åbnede det ene øje på klem. Nope, den var god nok. Han var på vej op ad trappen med mig i sine arme. Jeg lagde mit hoved mod hans bryst. Det lyder nok mærkeligt, men det var som om vi passede perfekt sammen.

Niall lagde mig forsigtigt i min seng, og gav mig dyne på. Jeg lod stadig som om jeg sov. ”Godnat søde” hviskede Niall ind i mit øre. Det gik op for mig, hvor tæt på han var, og jeg elskede nærheden. Inden han gik, gav han mig et kys på panden.

Den aften faldt jeg i søvn, uden tårer, og med et smil på læben. 

Så hvad synes om den indtil videre? Sorry for ventetiden. Og jeg beklager virkelig, for der kommer til at gå nogle dage, før næste kapitel er ude.

Synes I at kapitlerne er for lange? korte? jeg har svært ved at finde en passende længde.   

Jeg sidder og venter på at Liams follow spree begynder her om 20 min. Iiih jeg håber han vil følge mig :) 

Er Nialler ikke bare en nuttet lille gentleman? <3 

kysser xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...