Maybe this christmas

Lucy er en 16-årig pige, som flytter ind hos drengene for at bo i 3 år, mens forældrene er i Afrika for at arbejde. Men med en barsk fortid, er Lucy meget skrøbelig og sårbar. Stærke venskaber blomstrer op, og kærligheden bliver heller ikke væk.Vil drengene hjælpe hende med at komme videre? Eller vil Lucy blive mere deprimeret?

3Likes
6Kommentarer
501Visninger
AA

6. Kapitel 5

 

 

Jeg vågnede tidligt næste morgen, og lagde straks mærke til snebunkerne udenfor. Jeg elskede sne, mest fordi jeg elskede at lege i det. Jeg var lidt af en drengepige. Jeg gik meget i store t-shirts og hættetrøjer. Jeg elskede at være vild, og få jord under neglene. Og sneboldskampe…

Oh my. Jeg kunne blive ved i flere timer.

Jeg traskede søvnigt ned i køknet efter morgenmad, og selvfølgelig var Niall allerede i gang. Det var dog utroligt som den dreng kunne spise.

”Godmorgen Lucy, sovet godt?” spurgte Niall med sin irske accent.

Fuck altså. Den accent gjorde mig helt blød i knæene, det var så sexet. ”ja fint nok” gabte jeg. Vi spiste vores ristede brød i stilhed, indtil Niall brød den;

”Hvad ønsker du dig i julegave Lu?”

Aww han ville købe julegave til mig. Og han kaldte mig Lu. Hvor sødt. Og hvor så han nuttet ud i dag.

”Det ved jeg ikke helt” begyndte jeg. ”Du behøver ikke at købe noget til mig”.

”Jo selvfølgelig gør jeg da det” grinte Niall.

Han gnæggede jo. Hvor sødt.

Jeg kunne mærke at jeg rødmede, så jeg skyndte mig at skylle min tallerken af, og gik op på mit værelse. Hvad for noget tøj skulle jeg tage på i dag? Det var søndag, så drengene skulle forhåbentlig ikke noget. Det betød et par Joggingbukser og en pink top, lige til en afslapningsdag. Jeg havde dog andre ting i tankerne.

Jeg ville ud og lege i sneen. Og drengene skulle med. Om de ville det eller ej!

Klokken var halv 10, så det var kun Niall og jeg der var oppe. Jeg satte noget musik på, og tændte for min computer. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, jeg kedede mig bare så meget. Det endte med at jeg slukkede den igen. Hold da kæft jeg er nederen, tænkte jeg.

Det bankede på døren, og ind kom Zayn.

Zayn. Mystiske Zayn, med de chokoladebrune øjne. Lucy du er jordens heldigste pige. Du bor fucking sammen med de mest sexede drenge.

”Skal du have morgenmad? For så er det nu. ”

”Nej jeg spiste sammen med Niall, men ellers tak Zayn”. Zayn smilede på en ”når-så-det-gjorde-i” agtig måde. Det forvirrede mig. Og jeg rødmede. Igen. Så vendte han sig om og gik.

Da klokken blev 1, kunne jeg ikke vente mere. Jeg løb ned i stuen, hvor de andre sad og så fodbold. De kiggede alle sammen op, da jeg kom nærmest dansende ind, og gjorde min entre. ”Vil i med ud og lege sneboldskamp?” råbte jeg. ”Please!”

Niall rejste sig med det samme, og sagde ja. Jeg kiggede hen på Zayn, og opdagede at han gav mig det der underlige blik igen. Hvad fanden var hans problem, tænkte jeg. De andre rejste sig, lidt modvilligt, og sagde ja. 5 min. efter stod jeg klar ude i deres kæmpe have, og prøvede sneen af. Den var perfekt.

”Løb Harry” skreg jeg. Vi havde delt os op i 3 grupper, med 2 i hver. Jeg var sammen med Harry, og lige nu var Liam og Zayn på vej i mod os. Hurtigt samlede jeg noget sne, og fik lavet en snebold, som jeg tyrede lige i hovedet på Liam. ”That’s my girl” sang Harry, og kastede en snebold på Zayn. De stoppede begge op, for at få sneen ud af øjnene.

Vi ville have vendt os om, for at finde Niall og Louis, men i løbet af et halvt millisekund, var de over os. Jeg blev skrigende kastet ned i sneen, og mærkede hvordan jeg blev sjaskvåd. En person landede oven på mig, og det tog fuldstændig pusten fra mig. Jeg lukkede øjnene i 2 sek., og da jeg åbnede dem igen kiggede de lige ind i et par krystalblå øjne. Det var selvfølgelig Niall. Jeg rødmede. Igen.

Hvorfor skal jeg altid rødme når Niall kigger på mig? Hvad fuck skete der? Og hvorfor havde jeg aldrig lagt mærke til hans flotte øjne?

Det var som om tiden stod stille. Jeg ænsede ikke andet end Nialls øjne der lyste af glæde, og hans hjerte der bankede mod mit. Indtil…

”Skal i med ind i to?” råbte Zayn. Niall rejste sig hurtigt op, og jeg kom på benene. Jeg børstede sneen af mig, og indhentede de andre. Louis kiggede underligt på mig, og Harry skævede hele tiden til Niall.

Hvad fuck.

Jeg var i gang med at skifte, da det bankede på døren.

Louis.

Kunne jeg have forventet andet. Jeg var efterhånden blevet så tæt med ham, at jeg bare skiftede videre, mens han satte sig på sengen. ”Hvad så, Louis?” sagde jeg. ”Hvornår spørger du ham?” sagde Louis. Hvad snakkede han om tænkte jeg. Spurgte hvem? ”Sorry Lou, men jeg aner ikke hvad du snakker om”.

Jeg gik ind i mit walk-in-closet og ledte efter en bluse. Der var ikke en pæn en, og jeg havde virkelig meget tøj. ”Fuck mit liv altså” sagde jeg i frustration. Louis var hos mig i løbet af 2 sekunder. ”Hvad er der galt, Lucy?”. ”Jeg har ikke noget at tage på” klagede jeg. Louis undertrykte et grin, og gik med raske skridt hen i den anden ende, valgte en hættetrøje, og kastede den til mig. ”Så tager du den på, og kommer ud til mig!” Jeg grinte. ”Javel”

Louis lå i min seng, og læste i et blad jeg havde liggende. Jeg lavede hurtigt en knold, tog et par skisokker på, og kravlede op til ham. ”Hvad så Louis? Du ser så seriøs ud” sagde jeg uroligt. Louis satte sig op, og tog mine hænder. ”Vi er bedste venner ikke?”. Jeg nikkede. ”Vi kan sige alt til hinanden?”. Jeg nikkede igen, og Louis fortsatte: ”Så fortæl mig hvad der sker, mellem dig og Niall!”. Jeg kiggede uforstående på ham. Indtil det gik op for mig, hvad han mente. Alle de blikke fra Zayn. Troede han det nu også? ”Der foregår ikke noget” sagde jeg. ”Helt ærligt, vi er bare venner!”. Louis nikkede bare. Jeg kunne se på ham, at han ikke troede mig.

Det bankede endnu en gang på døren. Denne gang var det Harry, men han stoppede hurtigt op, da han så os sidde i sengen. ”Undskyld forstyrrer jeg en af jeres snakke?” sagde han. ”Nej vi er færdige nu” sagde Louis. ”Liam, Zayn og jeg tager ud og handle. Vil i med?” spurgte Harry. Jeg rystede på hovedet. Jeg var smadret efter en sneboldskampen, og desuden kom der Desperate Housewifes om 10 min. ”Nej jeg bliver hjemme” sagde jeg. ”Jeg vil gerne med” kom det fra Louis med et grin. Jeg kiggede underligt på ham, inden jeg gik nedenunder. Der foregik et eller andet, det var jeg sikker på.

Da de andre var gået, kom Niall ind i stuen, og spurgte om jeg var sulten. Jeg svarede selvfølgelig ja, og han kom ind med en bakke. ”Wow Niall det havde du ikke behøvet” sagde jeg. Niall rødmede lidt (hold kæft det så cute ud), og sagde ”jeg tænkte bare at et glas mælk og en oreo, ville gøre dig glad”. 

Niall ville gøre mig glad. Selveste Niall James Horan prøvede at gøre mig glad. Og hvorfor var det lige, at jeg rødmede igen? Det måtte jeg simpelthen stoppe med.

Vi sad og spiste i stilhed. Det var en dejlig stilhed. Du ved, ikke akavet. Bare hyggelig. Ja det var det rigtige ord. Det var hyggeligt. Jeg nød virkelig at være sammen med Niall. 

Vi aftalte at lege en leg. 20 spørgsmål, hed den. Det gik ud på, at man måtte spørge den anden om 20 ting, og man skulle svare ærligt.

I starten var det bare så noget som fritidsinteresser, første kys, livret (hahahah) osv. Men ved 12. spørgsmål sagde Niall: ”hvordan ville det perfekte kys for dig være?”. Jeg tøvede lidt. Det var ret piget, mit svar. Og også meget personligt.

”Well, det perfekte kys for mig, er ude i regnen. Det skulle være midt på en vej, og det skulle være fuld af kærlighed.” sagde jeg genert.

Niall smilede bare. Det fik mig til at smile. Så det endte med at vi bare sad og smilede dumt til hinanden, indtil vi blev afbrudt af en masse stemmer.

”VI ER HJEMME” råbte Liam. 

 

 

Sorry det tog så lang tid før næste kapitel kom. Men jeg har terminsprøver i næste uge, så jeg drukner i lektier, desværre. 

Men hvad synes i om den? Kan i gætte hvad der kommer til at ske`? 

Well, tak fordi i gider læse den :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...