Maybe this christmas

Lucy er en 16-årig pige, som flytter ind hos drengene for at bo i 3 år, mens forældrene er i Afrika for at arbejde. Men med en barsk fortid, er Lucy meget skrøbelig og sårbar. Stærke venskaber blomstrer op, og kærligheden bliver heller ikke væk.Vil drengene hjælpe hende med at komme videre? Eller vil Lucy blive mere deprimeret?

3Likes
6Kommentarer
531Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

Liam tog min hånd, og åbnede døren for mig. ”HEEEEEEJ LUCY” var der en der råbte. Jeg kiggede overvældet rundt. Det var et kæmpe hus, og meget luksuriøst. ”Jeg hedder Harry” sagde en flirtende fyr, og gav mig et kram. ”Jeg er Zayn”. Jeg kiggede op i de flotteste øjne. De var chokoladebrune. Zayn gav min arm et klem. ”Hej Lucy” lød det genert. Jeg vendte mig rundt, og der stod han. Niall med sin irske accent. Fuldstændig uimodståelig. Jeg rødmede, som han stod der og smilte til mig. ”Hej alle sammen” sagde jeg genert og kiggede ned i jorden. ”Louis er ikke hjemme i dag” sagde Liam. Jeg nikkede bare.

”Kom Lu, så viser jeg dig dit værelse, det er allerede sent.” sagde Liam blidt til mig. Han tog min kuffert og viste vej op ad trappen. En lang gang kom til syne, med en masse døre.  Liam guidede mig halvejs ned af gangen, og stoppede uden for en dør. ”Vil du selv åbne døren?” spurgte Liam. Jeg nikkede spændt, og tog i håndtaget. Til syne kom et drømmeværelse. Helt bogstaveligt talt. ”Hold da kæft” sagde jeg. ”Kan du lide det?” grinte Liam. Jeg svarede ikke, løb bare rundt og pillede ved alle ting. I det ene hjørne stod en kæmpe seng, med masser af puder, tæpper og dyner. Der var et kæmpe vindue ud mod villavejen, og vindueskarmen var dækket med puder, beregnet til at sidde på. ”Tusinde tak Paynee”. Jeg løb over og gav ham et kram. Han kyssede mig på panden, og mumlede godnat.

Værelset var dekoreret i neonfarver, lige som jeg kunne lide det. Jeg havde også fået mit eget badeværelse. Den ene væg var hvid, men dekoreret med en kæmpe plakat af drengene. Mit sengetøj var med drengene på, og der var en pude, med hver af dem på. Jeg grinte lidt for mig selv, og tog nattøj på. En gammel pink T-shirt med LOVE skrevet hen over brystet, og et par mørkeblå Abercrombie And Fitch shorts.

Det bankede på døren. ”Kom ind råbte jeg”, det var sikkert bare Liam. ”Øhm hej Lucy, jeg ville bare sige velkommen til”, sagde Niall. Jeg rødmede. ”Tusinde tak Niall, det betyder meget!”. ”Sov godt, og bare væk en af os drenge, hvis der er noget!” ”Godnat Niall” sagde jeg, stadig rødmende. Det var underligt, at jeg rødmede hver gang jeg så Niall.

Klokken var halv tre om natten, og jeg kunne ikke sove. Jeg ved ikke hvad der gjorde det, måske alle de nye omgivelser. Jeg rejste mig, tog en hættetrøje på, og gik ned i køkkenet. Jeg brugte min iPhone som lommelygte, da jeg er rædselsslagen for mørke.

”Er du sulten?” var der en der sagde. Jeg vendte mig om, og der sad Niall i bar overkrop og spiste Oreokiks. ”Bare tag for dig”, sagde Niall muntert. Jeg rødmede, men satte mig ned over for ham. ”Maridt?” spurgte Niall, og gnaskede videre på en Oreo”. Jeg rystede på hovedet, og svarede; ”Nej, men af en eller anden grund, kunne jeg bare ikke sove”.

Vi snakkede videre i en time, og det var meget hyggeligt. To pakker Oreo var forsvundet, og vi havde drukket en liter mælk, da Niall spurgte om jeg savnede mine veninder. En kamp foregik inden i mig. Skulle jeg fortælle ham det. Fortælle ham det, som kun mine forældre og Liam vidste? Vi havde mødt hinanden for 4 timer siden, kunne jeg stole på ham? Jeg tyggede stille og roligt af munden, og svarede; ”Ja, selvfølgelig”. Sendte ham et mat smil, og kiggede ned i bordet. Det gjorde ondt helt ind i hjertet, at tænke på dengang. Sorgen overvældede mig, og mine øjne blev blanke. ”Lucy, hvad sker der?” sagde Niall blidt, og tog min hånd. Jeg kiggede sørgeligt op på ham.

”For snart et år siden, døde min bedste veninde Amy, af anoreksi. En dag var hun bare væk, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde aldrig haft andre venner end hende, det havde jeg ikke behøvet. Jeg blev meget indelukket, og… ” Niall kom over til mig, og lagde armen om mig. Tårer løb lydløst ned af mine kinder. ”… fordi jeg flyttede skole, fik jeg aldrig en ven som Amy. Når jeg har det sjovt, får jeg skyldfølelse over for Amy. Det er ikke fair, at hun skulle dø” sagde jeg nærmest hviskende.

Niall sad og holdte om mig, indtil der ikke var flere tårer tilbage, så kiggede han mig i øjnene, og forsikrede mig om, at alt nok skulle blive okay. Han tog min hånd, og vi gik op ad trappen. ”Godnat søde”, hviskede Niall og kyssede mig på panden.

Da jeg senere lå i sengen, fandt jeg puden med Nialls ansigt på, frem. Den var den jeg ville sove med i nat. Jeg tændte min iPod, fandt min yndlings spilleliste, og faldt langsomt i søvn. 

 

Enjoy :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...