Maybe this christmas

Lucy er en 16-årig pige, som flytter ind hos drengene for at bo i 3 år, mens forældrene er i Afrika for at arbejde. Men med en barsk fortid, er Lucy meget skrøbelig og sårbar. Stærke venskaber blomstrer op, og kærligheden bliver heller ikke væk.Vil drengene hjælpe hende med at komme videre? Eller vil Lucy blive mere deprimeret?

3Likes
6Kommentarer
498Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

“Lucy, så er det nu” råbte min mor. Jeg tog et sidste kig på mit værelse. Farvel. Så skyndte jeg mig ned af trappen, og ud i bilen. Jeg så sørgmodigt på mit hus. Eller gamle hus, som jeg nu skulle forlade for altid. Min mor startede bilen, og vi kørte mod lufthavnen.

Tankerne for rundt i hovedet på mig. Jeg tænkte på den afsked jeg skulle tage om en halv time. 3 år uden min mor og far, i en fremmed by, hos 5 drenge.  Jeg havde allerede taget den store tur, med mine ”veninder” dagen før. Selvom vi havde lovet hinanden at holde kontakten, vidste jeg godt, at det gjorde vi ikke.

Mine forældre arbejdede for børns vilkår, og skulle derfor bo i Afrika i 3 år. De havde tilbudt at jeg kunne komme med, men jeg var 16 år. Der var ingen fremtid for mig i Afrika, så nu skulle jeg til London.

Min mor havde mange veninder, og en af dem var Karen Payne. Ja du hørte rigtigt, mor til Liam Payne fra One Direction. Liam og jeg var meget tætte, og havde været som søskende så lang tilbage, som jeg kan huske. Derfor skulle jeg nu bo sammen med Liam, og de andre drenge fra bandet, i et hus i London.

Jeg havde altid været en person som ikke kunne lide overraskelser, og som hadede forandringer. Jeg var bange, og jeg savnede allerede min far. Jeg havde altid været fars pige, og at skulle undvære ham (og min mor) i 3 år, virkede helt uoverskueligt.

Novemberregnen trommede mod bilen, og som vi nærmede os lufthavnen, blev jeg nervøs.

”Lucy, er du okay?”. ”LUCY” råbte min mor. Jeg åbnede øjnene med et sæt, og det gik op for mig at jeg græd. ”Er du sikker på dit valg? Du kan stadig nå at tage med os til Afrika!” sagde min mor. Et øjeblik lød det fristende, men jeg måtte være stærk nu. Jeg tænkte på Liam, og sagde; ”Ja, jeg er sikker!”.

***

Farvel Wolverhampton, hej London tænkte jeg, idet flyet lettede. Jeg måtte synke en ekstra gang, for at undgå, at græde igen. Det havde været så forfærdelig at sige farvel til min mor, og det gjorde det ikke bedre, at jeg skulle side alene i et fly. Jeg var rædselsslagen for at flyve. Et år da vi skulle på ferie til Thailand, fik jeg rysteture, og måtte sidde med en stewardesse hele vejen.

Heldigvis gik denne tur hurtigt, og jeg begyndte at længes efter Liam. Jeg havde savnet ham, de sidste par år. Det var jo ikke ligefrem fordi de havde meget fritid, de drenge. Vi havde snakket i telefon, sms’et og skypet, men det var ikke det samme. Mest af alt savnede jeg hans broderlige kram, og vores kælenavne til hinanden.

Jeg var knap steget af flyet, før et par stærke arme, krammede mig bagfra. ”Hvad så Lu, har du savnet mig?” sagde Liam. ”Liam, hvor er jeg glad for at se dig!” nærmest skreg jeg. Han gav mit arm et klem, tog min kuffert, og trak mig af sted hen til bilen.

”Hvordan gik flyturen?” spurgte Liam bekymret. Han vidste godt, hvordan jeg havde det med fly. ”Jeg var bange i starten, men jeg klarede det vel udmærket” svarede jeg. Jeg blinkede et par tårer væk. Liam kiggede hurtigt på mig, og så tilbage på trafikken. Jeg sad nu og græd lydløst, og trods aftenmørket, så han det godt.

Liam holdte bilen ind til siden, og vendte sig mod mig. ”Lucy, hvad er der galt?”. Jeg svarede ikke. Han lagde en arm om mig, og jeg begyndte at hulke. ”Jeg er bange” hviskede jeg, og gemte mit hoved i Liams favn. ”Lucylove, selvfølgelig er du bange. Du skal bo hos nogle, du aldrig har mødt. Men jeg lover dig, at de vil elske dig.” Jeg sendte ham et smil, der sagde tak. Jeg vidste at han forstod det. Han startede bilen, og vi kørte resten af turen til mit nye hjem i London. 

 

 

Heej :) Ja det her er min første fanfic, så kom endelig med kritik 

Jeg håber i indtil videre kan lide den.

OG SÅ KOMMER KISS YOU MUSIKVIDEOEN UD I DAG!! FU*C JEG GLÆDER MIG!!!!!!!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...