The Mission [1D]

Stephanie er ikke en normal pige. Hun er styrtende rig, men ingen ved hvorfor. Ingen ved hvem hendes forældre er, eller om de overhovedet er i live. Men da hun får et mystisk opkald ved hun ikke om hun vil dræbe personen. For det er ikke hvem som helst. Det er Harry Styles.

Alice derimod er en ganske normal pige. Hun kan dog se lige igennem folk. Så da hun opdager at der er en meget dygtig lejemorder der vil dræbe en. Træder hun i karrekter.

4Likes
8Kommentarer
908Visninger
AA

12. Alice's synsvinkel.

Vi var lige ankommet til festen, der var en masse mennesker omkring os, der var igang med at danse. Jeg stod med armen under Harry og ventede på de skulle spille. Jeg kunne lige ane Stephanie i mængden, hun stod og kiggede over mod Harry, Hun havde en stram sorte kjole på med bar ryg, den sad helt tæt på hende og den var ekstrem kort. Hun havde høje sorte stilleter på der matchede kjolen. Hun havde meget eyeliner på at hun var helt sort omkring øjnene. Hendes vipper var utrolige lange da hun havde meget mascare på. Hendes hår hang løs ned over venstre skulder.

"Se lige hende goth'en," pegede Zayn hen mod Stephanie. Hun så ikke han pegede mod hende, men han skulle ikke nærme sig hende. De sidste der havde gjort det, havde man ikke hørt fra siden. Det var mystisk.

"Du vover på at snakke med hende," snerrede jeg af ham. Jeg vidste hvilken type hun var. Zayn var lige i øjeblikket single, men han havde noget i gang med en der hed Perrie. Han skulle ihvertfald ikke falde for Stephanie.

"Easy girl," Zayn tog hans hænder op i forsvar og sendte mig et smil. Tror ikke han havde tænkt på at snakke med hende. Det var også helt fint med mig.

"Nogle der har set Niall, vi skal snart til at spille," spurgte Liam bekymrende, som kom gående bagfra. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg fik et chok. For det var jeg vant til at folk gjorde. Men det så ud til at Harry spættede.

"Nogle der blev lidt forskrækket?" grinte jeg og slog ham blidt på skulderen. Han kiggede fornærmet på mig og krydsede sine arme. Pigefornærmet.

"Hallo, Niall?" spurgte Liam igen, da han var ved at blive utålmodig. Nå ja, de kunne ikke finde Niall.

"Han er vel her et sted?" spurgte Harry ligeglad. 

Niall's synsvinkel:

Jeg hang bare oppe i baren omringet af fans, der prøvede at flirte med mig. Men jeg var i min helt egen verden, for jeg sad nemlig og kiggede på Alice og Harry der "hyggede" sig. Jeg var var at få kvalme. Kunne hun ikke bare se på de signaler jeg sendte til hende? Det eneste gode i aften var at hun havde set hvor meget jeg havde gjort ud af mig selv.

"Hey flotte," en pige med langt sort hår og stram kjole kom hen til mig med en drink i hånden. Hun var køn - ja, men jeg var slet ikke interreset i nogle lige nu.

"Hey," jeg kiggede kort op på hende med et smil, for at kigge over på Alice igen. Hun satte sig ved siden af mig, som den eneste. Hvordan er det lige gået til at alle de andre er smuttet?

"Jeg hører du skal spille i aften," svarede hun med en fræk stemme. Hun gjorde sig virkelig umage med at få kontakt med mig, så hvorfor ikke?

"Jeps, det er rigtigt," jeg vendte mit hoved for at kigge på hende mens jeg talte til hende. Så kunne jeg vel også glemme Alice lidt?

"Vil du høre en hemmelig?" hun lagde sig ind mod mig og hviskede det i mit øre. Men det havde ingen virkning på mig. Så jeg fik fremtvunget et lille falsk smil, som lignede et ægte.

"Klart," svarede jeg med et skuldertræk, mens jeg ventede på hun ville svare.

"Du er nok den her i rummet jeg helst vil.." hviskede hun frækt, så hun fik et glimt i øjet. Jeg fik store øjne, som hun troede var et godt tegn. Hun lænede sig frem for at kysse mig, jeg sad stadigvæk med store øjne. Da der var nogle der rømede sig. Jeg vendte mig og så Alice. Hendes øjne slog lyn, og hun havde Harry og Liam ved sin side.

"I skal ligesom spille snart," hun prøvede at få sin stemme til at lyde normal, men hendes stemme blev lidt lys. Men hun klarede det helt fint.

Vent, lige lidt.

Jeg havde ramt hende ikke? På et ømt punkt? Kunne hun lide mig? Æh.. Nej, jeg var jo bare den "nuttede dreng". Jeg var ikke lækker, jeg var "nuttet."

"Slf," svarede jeg ligeglad. Selvom jeg slet ikke var ligeglad. Jeg havde da tænkt mig at komme. Men hun kunne selv få noget af min medicin tilbage nu. Jeg smilede hurtigt falsk til pigen, der åbenbart hed Stephanie. Hun smilede tilbage hvor efter hun sendte et ondt smil til Alice. Jeg skulle lige kæmpe med mig, selv for ikke at der undslap et grin fra mine læber.

______________________________________________________________________________________________

Sorry for der er gået så lang tid siden, jeg sidst havde publiceret et kapitel. Men har haft lidt travlt - haha, not!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...