The Mission [1D]

Stephanie er ikke en normal pige. Hun er styrtende rig, men ingen ved hvorfor. Ingen ved hvem hendes forældre er, eller om de overhovedet er i live. Men da hun får et mystisk opkald ved hun ikke om hun vil dræbe personen. For det er ikke hvem som helst. Det er Harry Styles.

Alice derimod er en ganske normal pige. Hun kan dog se lige igennem folk. Så da hun opdager at der er en meget dygtig lejemorder der vil dræbe en. Træder hun i karrekter.

4Likes
8Kommentarer
983Visninger
AA

10. Alice's synsvinkel.

Hende Steph der, hun er virklig ikke normal. Først sendte hun et papir i klassen hvor hun truede mig, og så kører hun mig hjem. Hun må da fejle et eller andet.

"Tak for turen," jeg smilte høvligt til hende og smækkede døren efter mig. Bilen var helt ren. Der var dog et par risser et par steder, hist og pist men der går nok.

"What ever," Steph viftede med sin hånd som om hun var ligeglad.

Pff, hvis hun skulle være underlig, var det hendes eget problem.

Jeg nåede kun lige at træde ind af døren, da jeg mødte en fyr med krøller stå inde i min gang.

"Hvad laver du her?" jeg så undrende på ham og lagde min taske ned.

"De andre synes jeg skulle beskyttes?" svarede han og kløede sig akhavet i nakken. Men han fik fremtvunget et lille smil.

"De andre?" spurgte jeg undrende.

Jeg gik direkte ind i stuen. Der fik jeg svaret på mit spørgsmål. Jeg så nemlig præcis 4 drenge sidde i sofaen musestille.

"Vi har ventet dig," alle 4 drenge vendte sig om i samme tæmpo og sagde ordene.

"Det kan godt være, men jeg har ikke ventet jer," sagde jeg kækt og satte mig i sofan ved siden af Niall som sad alene i en to mands sofa.

"Er du stadigvæk ked af det?" jeg kiggede alvorligt på Niall, som sad og kiggede på mig.

"Jaa, det er så triiiist," Niall fik taget sin tude stemme på og begyndte at fake græde.

"Nurh, kom her søde," jeg lagde armen omkring Niall og nussede ham i håret. Der kom et host og jeg kiggede op og så på Harry. Han stod og kiggede ned på sine fødder, som om han var nervøs for et eller andet.

"Hvad er der Harry?" spurgte jeg afslappende, mens jeg stadigvæk sad og nussede Niall i håret. (Han havde ikke voks i).

"Jeg tænkte at nu hvor vi skal være på din skole og sådan, så skal du nok være op og ned af mig hele tiden, da der er folk der kan dræbe mig," smilede Harry og kiggede på mig. Jeg slap grebet fra Niall og kiggede undrende på Harry.

"Hvad mener du nøjagtigt med det?" jeg kiggede smilende på ham.

"Øh, jeg mener at du skal følges med mig," smilede han nervøst, hvor efter han kiggede mig alvorligt i øjnene.

"Det er fint nok, jeg havde ikke en anden aftale," smilede jeg. Jeg havde ingen aftale så det gjorde intet at jeg skulle følges med Harry. Han var en sød fyr.

"Hey hvor er Niall?" man kunne tydeligvis høre Liams bekrymrede stemme. Jeg kiggede til min side og så at Niall ikke var der. Hvor lang tid havde han været væk? 5 minutter, eller sådan noget?

"Han gik," svarede Harry hårdt og slog ud med armene. Han satte sig ved siden af mig og begyndte at pille ved mit hår.

"Jeg finder ham," sagde Liam og begyndte at lede overalt efter ham.

"Det er vel ikke.." begyndte Louis men blev hurtigt afbrudt.

"Nej," svarede Harry hårdt og gjorde tegn til Louis ikke skulle snakke mere om det.

"Hvad er det der er med Nialler?" spurgte jeg bekrymrede. Jeg kunne ane til min sidde at Harry havde knyttet sine næver, da jeg kaldte Niall for Nialler.

"Ikke noget særligt, bare en pige han kan lide," Zayn slog ud med armene og kiggede på Harry. Jeg fik et lille slag i maven. Jeg vidste ikke Niall kunne lide en pige? Niall virkede ikke som den person der blev forelsket. Bare en lille glad dreng der elskede alt og alle.

 

Lige før festen:

 

"Vi kommer for sent, kom nu Niall!!!!" Liam råbte op til Niall. Jeg havde fået mit tøj på og de havde deres med.

Jeg havde en kort lilla kjole på da jeg elskede lilla. Et par sorte hullede leggins og lilla høje converse. Mit hår hang ned langs højre skulder i en lang lys fletning. Jeg havde lidt sort mascare på og lidt lipgloss. Mens mine kinder var naturlige røde.

"Jeg kommer," råbte Niall og kom løbende ned af trappen. Han havde det flotteste jakkesæt på og en hvid trøje indenunder. Hans hår sad oprejst. Jeg ville lyve hvis jeg sagde han så grim ud. For det gjorde han slet ikke.

"Hottie," smilede jeg kækt da jeg så Niall. Han smilede kort til mig og gik derefter lige forbi mig. Hvad var der galt med ham?

 

_________________________________________________________________________________________

                 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...