De Eventyrlige Lande: Elverens Datter

Jeg så længe og dumt på den høje, mørke skikkelse som, lænede sig ind over mig. Ham, som havde myrdet min og Evans far. Ham som havde taget Balthinals forældre fra ham. Jeg rejste mig med et stædigt ansigtsudtryk. Ikke mere, han skulle ikke ødelægge mere. Han skulle ikke pine flere mennesker, og han skulle bestemt heller ikke begynde på elverne. En halvdel af hver af de to art var i mig. Et barn af to verdener, en arving til to troner.
Jeg løftede Balthinals sværd, klar til kamp. Det var ham, den mørke herre, eller mig. Og jeg ville ikke give mig uden kamp.....

22Likes
13Kommentarer
3392Visninger
AA

30. kapitel

”Deres højheder. Der er ankommet nogle gæster.”

Fik vi meddelt. Evan sukkede trist. Han var nødt til gå, sammen med Madeline og lade mig være alene igen.

”Øhm… Prinsessen er også blevet efterspurgt.”

Informerede vagten os om, og lagde et sjovt tryk på prinsessen. Evan udstødte en utilfreds lyd, så vagten skyndte sig at gå.

”Jeg er uduelig. Jeg ligner noget, der er løgn og så får vi gæster.”

Hylede jeg utilfreds, og kastede mit duftevand efter spejlet, hvor jeg kunne se mine grimme ører i. Madeline greb mine hænder.

”Tys, Ewolyn. Det går nok. Evan, gå du bare i forvejen. Så hjælper jeg Ewolyn med at blive klar.”

Bad Madeline. Evan så ud til at ville protestere, men fik et skarpt blik fra Madeline, så han skyndte sig at gå. Han skulle ikke risikere at komme i problemer med hende. Hun hjalp mig med at blive klar igen, og få rettet på min lange kjole.

”Prøv at smile lidt. Jeg skal nok gøre det kort, hvis du ikke syntes om det. Så lader jeg som om at jeg får det dårligt, okay?”

Tilbød hun. Jeg nikkede let, og trak vejret dybt enkelt gang for at berolige mig selv. Så rejste jeg mig, tog Madelines hånd og så kunne vi gå ned i audienshallen. Jeg blev overrasket over at se Balthinal sidde ved bordet. Ham havde jeg ellers ikke hørt fra, siden at jeg var flyttet ind hos Evan for nogle måneder siden. Han var her vel, for at invitere os til sit eget bryllup, tænkte jeg trist.

”Jeg forstår ikke.”

Kommenterede Evan undrende, mens at Madeline og jeg satte os på hans højre side. Han greb ud efter Madeline, uden at fjerne blikket fra Balthinal. Hun tog blidt hans hånd, og strøg den, mens at hun lyttede.

”Jeg mener bare, at vi burde forstærke vores alliance.”

Forsøgte Balthinal at forklare sig. Evan så stadigt undrende ud.

”Vi er venner, Balthinal. Er det ikke godt nok?”

Spurgte Evan. Balthinal trak let på skuldrene.

”Det er let at blive uvenner.”

Gav han igen. Evan tøvede let. Han og Balthinal havde jo været rimeligt uvenner et par gange, mens at de var børn.

”Hvad foreslår du?”

Spurgte Evan undrende. Jeg forstod heller ikke hvor Balthinal ville hen med det her.

”Det er ganske simpelt.”

Sagde Balthinal, og holdt en kort pause.

”Jeg beder om Ewolyns hånd i ægteskab.”

Forklarede han sig. Jeg udstødte en forpint lyd, rejste mig og gik min vej.

”Tillader du?”

Spurgte Balthinal bag mig, men jeg forsatte. Han måtte have fået et nik fra Evan, for han skyndte sig efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...