De Eventyrlige Lande: Elverens Datter

Jeg så længe og dumt på den høje, mørke skikkelse som, lænede sig ind over mig. Ham, som havde myrdet min og Evans far. Ham som havde taget Balthinals forældre fra ham. Jeg rejste mig med et stædigt ansigtsudtryk. Ikke mere, han skulle ikke ødelægge mere. Han skulle ikke pine flere mennesker, og han skulle bestemt heller ikke begynde på elverne. En halvdel af hver af de to art var i mig. Et barn af to verdener, en arving til to troner.
Jeg løftede Balthinals sværd, klar til kamp. Det var ham, den mørke herre, eller mig. Og jeg ville ikke give mig uden kamp.....

22Likes
13Kommentarer
3126Visninger
AA

19. kapitel

Evan gik utålmodigt frem og tilbage foran døren. Nærmest som et rovdyr stod han på spring med sit sværd i hånden. Jeg sad bare på en af vintønderne, og følte mig latterligt forsvarsløs. Ventetiden var desuden et helvede.

Nede i kælderen, hvor vi var, var det fuldkommen umuligt at høre hvad der foregik udenfor. Måske var det en god ting, måske ikke.

”Der sker vel ikke Balthinal noget?”

Spurgte jeg bekymret. Evan så kort undrende på mig, men rystede så let på hovedet.

”Han vil blive Lord efter sin far, så enhver i byen er villig til at give deres liv for at redde hans. Ikke at det bliver nødvendigt, han er en udmærket sværdkæmper og bueskytte.”

Sagde Evan, og kom hen til mig. Han stak sit sværd i skeden, og satte sig på vintønden ved siden af mig.

”Er du sikker?”

Spurgte jeg bekymret. Evan nikkede let.

”Jeg er ham latterligt underlegen. Jeg er god, meget god, sammenlignet med et menneske. Men sammenlignet med Balthinal? Ha, der er jeg omtrent lige så god som et barn.”

Sagde han med et let smil. Jeg kom selv til at smile let, og lænede mig ind til ham. Det var koldt i kælderen. Han lagde beskyttende en arm omkring mig.

”Du holder meget af ham.”

Konstaterede jeg. Evan nikkede let.

”Vi voksede op sammen. Han er få måneder ældre end jeg selv, så jeg ser ham som min storebror. Han har altid været der for mig, og det er jeg taknemmelig for. Jeg håber bare, at jeg kan betale ham tilbage en dag.”

Sagde han med et let suk, der lød som om at han ikke helt troede på at han kunne betale den gæld tilbage.

”Kan du godt lide Balthinal?”

Spurgte Evan forsigtigt. Jeg så ingen grund til at lyve, og nøjes med at nikke ganske let.

”Men han kan garanteret ikke lide mig.”

Skyndte jeg mig til at tilføje. Evan så undrende på mig.

”Hvorfor ikke det?”

Spurgte han. Jeg greb fat i mit øre, og hev surt i det.

”På grund af dem her.”

Sagde jeg hadefuldt, og ville ønske at jeg havde styrke til at ændre på dem. Evan slog mig let over fingeren, så jeg slap mit øre.

”Du er meget smuk, Ewolyn. Og jeg er ret ligeglad med dine ører… lillesøster.”

Sagde Evan med et grin, og kyssede mig kærligt på panden. Jeg kom til at smile, og lænede mig ind til ham efter varme. Jeg havde det alt for koldt, iklædt den tynde kjole, som jeg bar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...