De Eventyrlige Lande: Elverens Datter

Jeg så længe og dumt på den høje, mørke skikkelse som, lænede sig ind over mig. Ham, som havde myrdet min og Evans far. Ham som havde taget Balthinals forældre fra ham. Jeg rejste mig med et stædigt ansigtsudtryk. Ikke mere, han skulle ikke ødelægge mere. Han skulle ikke pine flere mennesker, og han skulle bestemt heller ikke begynde på elverne. En halvdel af hver af de to art var i mig. Et barn af to verdener, en arving til to troner.
Jeg løftede Balthinals sværd, klar til kamp. Det var ham, den mørke herre, eller mig. Og jeg ville ikke give mig uden kamp.....

22Likes
13Kommentarer
3145Visninger
AA

16. kapitel

”Lady Ewolyn.”

Blev jeg introduceret, da jeg trådte ind i biblioteket igen. Jeg brød mig ikke specielt om det. Det var alt for fint, i hvert fald ifølge mig selv.

”Jamen dog.”

Udbrød Balthinal, og stirrede længe undersøgende på mig. Det gav mig kuldegysninger, at både han og Evan stirrede så intenst på mig. Jeg vidst godt, at det var på grund af at jeg havde været i bad, mit hår var blevet redet ud og klippet. Så det ikke længere så så slidt ud. Og så havde jeg selvfølgeligt fået en fornem blå kjole på. Men det mindede mig på, at mit pandehår var blevet flettet og samlet omme i nakken, så det ikke hang mig i øjnene hele tiden. Så man kunne se mine grimme ører.

Sifu bemærkede mit pludselige nedslåede humør, og udstødte en spørgende lyd. Jeg ignorerede ham, og lod Balthinal og Evan glo færdig.

”Du er pæn.”

Sagde Evan med et let smil. Et broderligt smil. Han så ud til at være kommet sig over chokket. Jeg rødmede vist. Det var der aldrig nogen, som havde sagt til mig før. Sifu strøg ud den lille pung, som hang i mit læderbælte. Jeg havde nægtet at gå ubevæbnet rundt, så jeg bar mit slidte læderbælte med min endnu dårligere dolk i. Men det var bedre end ingenting.

”Skal vi gå i gang?”

Spurgte Balthinal, og virkede komplet uberørt. Det ærgrede mig. Jeg ville ikke have noget imod, at han syntes at jeg var pæn.

Evan gik hen til bordet, og trak en stol ud for mig, som jeg taknemmeligt satte mig på.

”Hvem er mørkets herre?”

Spurgte jeg straks. Evan satte sig ved min side, og Balthinal overfor.

”Nok nærmere hvad er han.”

Rettede Balthinal uroligt på mig.

”En morder og tronraner.”

Sagde Evan med et vredt ansigtsudtryk. Jeg havde helt glemt at Evans far var blevet myrdet af mørkets herre, og at han også var min far. Det virkede stadigt usandsynligt, at det kunne være sandt.

”Blandt andet. Men præcist hvad han er, vides ikke. Nogen siger at han er et menneske, andre en ualmindeligt køn og klog ork. Andre, men meget få, siger at han er en elver. Hvad end han er, så besidder han mørke kræfter. Og de mørke kræfter bruger han mod enhver, som står ham i vejen. Hans mål er at overvinde alle lande, og samle dem under sig. Uanset hvor mange han skal slå ihjel.”

Begyndte Balthinal sin forklaring.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...