De Eventyrlige Lande: Elverens Datter

Jeg så længe og dumt på den høje, mørke skikkelse som, lænede sig ind over mig. Ham, som havde myrdet min og Evans far. Ham som havde taget Balthinals forældre fra ham. Jeg rejste mig med et stædigt ansigtsudtryk. Ikke mere, han skulle ikke ødelægge mere. Han skulle ikke pine flere mennesker, og han skulle bestemt heller ikke begynde på elverne. En halvdel af hver af de to art var i mig. Et barn af to verdener, en arving til to troner.
Jeg løftede Balthinals sværd, klar til kamp. Det var ham, den mørke herre, eller mig. Og jeg ville ikke give mig uden kamp.....

22Likes
13Kommentarer
3150Visninger
AA

8. kapitel

”Balthinal, tror du at hun klarer den?”

Blev der spurgt tæt ved mig.

”Rolig nu, Evan. Hun slog bare hovedet.”

Lød den beroligende stemme fra elveren. Jeg slog øjnene op, og blev en smule urolig. De sad begge to lænet ind over mig. Elveren duppede forsigtigt min pande med noget grønt væske, som lugtede underligt. Evan så bekymret på mig. Jeg blinkede træt.

”Du skal nok klare den. Evan har bare en tendens til at overreagere.”

Forsikrede elveren mig. Han måtte åbenbart hedde Balthinal. Han rakte forsigtigt ud, og rørte ved mine ører. Jeg fløj op, og fik bevæget mig lidt væk, indtil at mit smertende ben bremsede mig. Jeg holdt mig for ørene, og kunne mærke at mit hår var blevet strøget tilbage. De havde set mine grimme, grimme ører, og det gjorde mig simpelthen så bange.

”I må ikke gøre mig noget. Jeg skal nok gå, jeg skal nok gå. I må bare ikke gøre mig noget.”

Sagde jeg bange, og trak benene til mig, da de rejste sig. Evan så uforstående på mig.

”Hvorfor skulle vi dog gøre dig noget?”

Spurgte han undrende, og så chokeret ud over min reaktion. Jeg fjernede let hånden fra det ene øre, så han kunne se det. Og så dækkede jeg det ellers hurtigt til igen.

”På grund af mine ører.”

Svarede jeg med en tynd stemme. Evan så fortsat uforstående på mig, og så så på Balthinal, som måtte forklare.

”Hun er ikke helt elver.”

Sagde han, med ekstra tryk på helt.

”Hun har en menneskelig forældre, derfor ser hendes ører sådan ud. Hun er ikke renblodet.”

Tilføjede Balthinal, og så på mig. Han så ikke ud som om at han ville gøre mig noget ondt, men han så heller ikke venlig ud.

”Og hvad så?”

Spurgte Evan, og var tilsyneladende ligeglad med at jeg var halvt elver og halvt menneske. Men det var bare forkert. Hvilket Balthinal vist var enig i.

”Elver og mennesker blander sig ikke med hinanden. Det ved du godt.”

Nøjes Balthinal med at sige til Evan, som fortsat så undrende på mig.

”Men vi vil da ikke gøre hende noget?”

Spurgte Evan, som for at bekræfte at Balthinal ikke ville gøre mig noget. Balthinal rystede på hovedet.

”Selvfølgeligt ikke. Men var det en af skovelverne, som havde fundet hende… tja, så var hun nok blevet slået ihjel med det samme.”

Sagde Balthinal, og satte sig ved bålet igen. Så langt væk fra mig, som han kunne komme. Som om at jeg ville smitte med min urenhed, og gøre hans rene blod beskidt. Jeg havde allerede besluttet mig for at jeg ikke kunne lide ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...