De Eventyrlige Lande: Elverens Datter

Jeg så længe og dumt på den høje, mørke skikkelse som, lænede sig ind over mig. Ham, som havde myrdet min og Evans far. Ham som havde taget Balthinals forældre fra ham. Jeg rejste mig med et stædigt ansigtsudtryk. Ikke mere, han skulle ikke ødelægge mere. Han skulle ikke pine flere mennesker, og han skulle bestemt heller ikke begynde på elverne. En halvdel af hver af de to art var i mig. Et barn af to verdener, en arving til to troner.
Jeg løftede Balthinals sværd, klar til kamp. Det var ham, den mørke herre, eller mig. Og jeg ville ikke give mig uden kamp.....

22Likes
13Kommentarer
3229Visninger
AA

4. kapitel

Jeg vågnede næste morgen, så snart at solen var stået op. Jeg strakte mig let, og pillede så hurtigt fletningerne ud, så jeg kunne gemme mine ører under håret igen. Jeg stod op, og kunne se Sifu skæve træt til mig.

”Bliv du bare liggende lidt endnu, så laver jeg lige morgenmad.”

Bad jeg ham, og straks lagde han sig ned i sin lille hængekøje igen. Han elskede den bare så meget, men det var jo nok fordi at det havde været hans lille tryghedssted, da han var baby. Jeg havde egentligt lyst til at blive liggende i sengen, men jeg havde en lang dag foran mig. Jeg skulle fange fisk, tørre dem og salte dem. Jeg vidste at jeg ville komme sent i seng, så jeg skiftede hurtigt tøj.

Jeg tog de tre skridt, som det tog for at komme i køkkenet og begyndte at finde mad frem. Nødder og frugt til Sifu. Jeg fik næsten det samme, med undtagelse af noget brød, som en ræv havde bragt mig for nogle dage siden.

”Hmm… vi skal også have noget vand med hjem, Sifu.”

Sagde jeg tænkende og havde opdaget at den store spand med vand var ved at være tømt. Det ville tage et par ture til floden, og en del slæb, men jeg havde brug for vandet. Det var den eneste ulempe ved min hytte. Der var ikke noget vand i nærheden. Men jeg fik da skrabet det sidste vand op i en skål til Sifu, så han kunne få noget at drikke. Jeg måtte vente indtil vi kom ned til floden.

”Kom Sifu, morgenmad.”

Bad jeg, og rakte hånden op til ham. Han så kort utilfreds på mig, men hoppede da fra hængekøjen over i min hånd. Jeg fik sat ham ned på bordet, og så kunne vi spise morgenmad. Sifu satte sig træt på bagen, og gnaskede sine nødder i sig. Jeg måtte nøjes med at stå. Min eneste skammel var gået i stykker, og jeg havde ikke materialerne, hverken til at reparerer den eller lave en ny.

”Vi skal ud og fiske i dag Sifu. Så jeg skal huske mine ekstra pile og mit spyd til at bære fiskene på.”

Sagde jeg til Sifu, som roligt spiste videre. Ikke at han ville huske mig på det, men så virkede det knap så ensomt, end hvis jeg ikke sagde noget.

”Og jeg skal have den lille spand med, så jeg får lidt vand med til i aften. Jeg tror at jeg venter med at fylde spanden op til i morgen.”

Tilføjede jeg, og tog nogle blåbær i munden. Pyha, de havde vist ikke været helt modne, da jeg plukkede dem. Men jeg havde ikke råd til spild, og slugte dem med et utilfreds ansigtsudtryk.

”Er du ved at være færdig, så vi kan komme af sted Sifu?”

Spurgte jeg. Sifu udstødte en utilfreds lyd, og skubbede let til skålen. Han var vist heller ikke vild med blåbærrene. Så jeg gav ham en ekstra nød i hænderne, efter at have sat ham op på min skulder.

Jeg fjernede min jagtbue fra døren, og lagde den væk. Jeg var bedre til at bruge langbuen, når jeg skulle stå på klipperne og skyde ned i vandet. Så jeg spændte i stedet den, og trak den over hovedet, så den lå spændt over min overkrop. Så samlede jeg pilekoggeret op med mine ekstra pile i. Jeg greb hurtigt den lille spand og spyddet inden at jeg glemte det. Og så var Sifu og jeg dem, der var smuttet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...