De Eventyrlige Lande: Elverens Datter

Jeg så længe og dumt på den høje, mørke skikkelse som, lænede sig ind over mig. Ham, som havde myrdet min og Evans far. Ham som havde taget Balthinals forældre fra ham. Jeg rejste mig med et stædigt ansigtsudtryk. Ikke mere, han skulle ikke ødelægge mere. Han skulle ikke pine flere mennesker, og han skulle bestemt heller ikke begynde på elverne. En halvdel af hver af de to art var i mig. Et barn af to verdener, en arving til to troner.
Jeg løftede Balthinals sværd, klar til kamp. Det var ham, den mørke herre, eller mig. Og jeg ville ikke give mig uden kamp.....

22Likes
13Kommentarer
3229Visninger
AA

2. kapitel

Sifu udstødte en let lyd, glad for at være hjemme. Der er ingen rovdyr, som våger sig igennem krattet. Og indgangen er så godt skjult, at den ikke er til at finde, medmindre man ved den er der. Hvilket jeg heldigvis gør. Jeg fandt hytten ved et rent tilfælde for et par år siden. Der var tjørnebusken ikke så stor endnu, og jeg havde fået øje på skorstenen. Det havde taget mig flere dage at få lavet hullet ind til hytten, men det skyldtes mest at busken var så tæt og grenene så tykke. Og fordi at jeg skulle passe på, at hullet ikke blev for stort.

Men så snart at jeg var kommet ind til muren på hytten, indså jeg at det var det perfekte skjulested. Og så var jeg ellers gået i gang. Det havde taget mig flere uger, måneder at fået fjernet nok grene så jeg havde plads. Jeg havde fået grene fjernet fra hytten, og jeg havde fået sat hytten i stand. Det havde taget endnu mere tid. Hytten var gammel, og havde stået i skoven i mange år. Jeg var heldig at den ikke var faldet sammen, men det skyldtes tjørnebusken, som havde skjult den fra vind og vejr.

Jeg var blevet færdig, netop som den hårdeste vinter jeg kan huske, ramte skoven. Og den mærkede jeg kun noget til, når jeg skulle udenfor. Ellers kunne jeg sidde inde i stuen ved pejsen og nyde varmen.

Sifu udstødte en utålmodig lyd, og afbrød mine tanker.

”Ja, ja, Sifu. Du skal nok få dine nødder.”

Sagde jeg og grinede over hans ivrighed. Han var begyndt at hoppe på min skulder igen. Jeg fik skubbet hoveddøren op, og lukket den bag mig. Jeg afspændte buen, og stillede den imod døren. For en sikkerhedsskyld. Så ville jagtbuen advare mig, når den faldt, hvis døren blev skubbet til. Jeg gav Sifu min hånd, og hjalp ham ned på bordet, hvor vi både lavede mad og spiste ved. Han udstødte igen sin utålmodige lyd, så jeg rakte op i det midterste af de tre intakte skabe, og hev en af de træskåle ud, som jeg havde lavet. Jeg tog tre nødder i hånden, og satte skålen på plads. Hvis han fik skålen for sig selv, så ville han spise alle nødderne. Uanset hvor ondt i maven han ville få.

”Værsgo Sifu. Men spis dem nu ikke for hurtigt.”

Bad jeg ham, velvidende at han ikke ville lytte. Han kastede sig straks over den største nød, så jeg ikke kunne lade være med at grine. Jeg samlede dagens udbytte op fra bordet, og lagde det ned i min kiste ved min seng. Jeg havde i dag hjulpet en hjort, som havde fået sit ben i klemme. Den havde selv fået det fri, men havde fået en del skrammer. Så jeg havde behandlet det, og den havde til gengæld givet mig en kjole senere på dagen. Underligt ikke? At en hjort giver mig en kjole? Men dyrene ved at jeg kan behandle dem, men at jeg har behov. Så enten stjæler de eller finder ting til mig, som jeg måske kan bruge. I dag var jeg bare heldig at det var en kjole. Jeg har før prøvet at få en muggen kartoffel eller en knækket kniv. Men de er jo trods alt kun dyr, og jeg er bare glad for at de overhovedet gider. Ellers ville jeg nok ikke have det så godt, som jeg har det.

”Kan du høre det, Sifu?”

Spurgte jeg, imens at jeg gik over til pejsen. Sifu stoppede kort med at fortære sin anden nød og lyttede kort, før at han kastede sig over den igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile og tændte op.

”Det var godt, at jeg fik dig hjem inden at det begyndte at regne.”

Kommenterede jeg, og fik gang i ilden, så vi kunne holde varmen. Det blev snart mørkt, og så ville det blive koldt. Vinteren var så småt ved at få fat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...