I Can't Imagine My Life Without You♥ - Niall Horan (OneShot til Katrolle/Katrine)

"Intervieweren nikkede. "Men du havde en masse problemer i starten, ikk? Du ved med at holde det hemmeligt og ikke fortælle det til fans, og du fik sikkert masser af trusler og had fra Directioners, da de fandt ud af det. Var det ikke svært for dig?"

 
Pludselig fløj tankerne tilbage til alle de sjove og selvfølgelig tophemmelige ting vi havde lavet sammen, dengang ingen vidste, at vi var sammen.
Den tid var fantastisk, og jeg fortrød intet.
Ingen vidste noget om os, og det gjorde det hele så meget lettere."

(OneShot til Katrolle)

16Likes
4Kommentarer
1157Visninger
AA

1. I Can't Imagine My Life Without You♥

Jeg sad roligt med det ene ben krydset over det andet og lyttede til intervieweren, der sad direkte over for mig.

 "Karine, på dette tidspunkt i morgen ville du være gift med Niall Horan. Du er kun 20 år gammel, og du har været sammen med ham siden du var ..."

 "Cirka 14" svarede jeg med et smil.

 Intervieweren nikkede. "Siden du var 14! Det er kun 7 år! Du må have vidst lige fra starten, at han var den eneste ene, ikk?"

 "Tja" bekræftede jeg

 "Hvordan kunne du vide det?"

 Jeg overvejede spørgsmålet nøje, imens jeg lød tankerne flyve tilbage til den dag. Min første årsdag med Niall.

**

"Niall hvor skal vi hen?" fniste jeg og trak i bindet med den ene hånd, mens den anden lå i et fast greb om Nialls arm.
Jeg snublede, da han førte mig op ad en trappe og var nærmest ved af falde bagover

"Du kunne have fortalt mig om trappen! Så ville jeg have droppet hælene!" klagede jeg.

Niall lo og fjernede sin arm fra mit greb.
Hvad havde han gang i?

Jeg havde ikke engang nået toppen af trappen endnu, og jeg kunne på ingen måde klare den på egen hånd, især ikke med bind for øjnene!

"Hey Niall. Hjælp mig lige! Jeg kan ikke se noget! Må jeg tage bindet af nu?"
Ordene forlod mine læber som en hastig støn, og jeg begyndte næsten af tro, at han bare havde forladt mig.
Jeg skulle lige til at løsne bindet, da jeg pludselig følte Nialls læber mod mine i et blidt og hurtigt kys.

 "Hvad skulle det til for?" hviskede jeg.

 "At gøre dig bange." svarede Niall i et drillende tonefald.

 Så følte jeg hans arme omkring mig, og de løftede mig forsigtigt op og bar mig let op de få tilbageværende trapper.

 Da han satte mig ned, løsnede han forsigtigt bindet.

 "Wow" åndede jeg, da mine øjne havde vendt sig til lyset.

 "Kan du lide det?" spurgte Niall i et nervøs tonefald.

Jeg nikkede hurtigt, og stirrede på de rosenblade, der var spredt ud overalt, på det lille bad med flydede lys, der spejlede sig i overfalden, og duftlys, der glimtede i hvert et hjørne.

 Niall tog min hånd og førte mig hen til en stol, hvorefter han forsvandt et øjeblik.
Han vendte tilbage med sin guitar spændt fast til kroppen og et smil på læben.

 "Katrine, du ser bedårende ud i aften." Udbrød han i en forfærdelig britisk accent.

 "Åh darling, du ser selv så sexet ud" lo jeg frækt og tog guitaren fra ham. "Men jeg foretrækker din naturlige irsk accent."

Niall grinede og satte sig ned. "Tja.. det siger min anden kæreste også..." drillede han.

 "Liam tæller ikke som en kæreste." mumlede jeg og himlede med øjnene.
Som om jeg faldt for den igen!

 Niall lo "Du skal ikke sige til ham, okay?"
Han kiggede alvorligt på mig, og hans øjne slugte mig nærmest.

"LIAM! KOM LIGE! JEG SKAL LIGE FORTÆ..." skreg jeg, før Nialls hånd fòr op og dækkede min mund.

Da jeg kom fri af hans arme, fangede han mig om livet og tvang mig ned på sengen.
Han læber var straks ved mine, og han kyssede mig, til jeg holdt min kæft.
 
**

"Undskyld mig, Miss?" sagde intervieweren, afbrød mine tanker.

 
"Åh undskyld! Ja.. øh! Jeg.. ehm. Nej, jeg har ikke vidst hele tiden, at han var den eneste ene for mig. Da jeg første gang mødte ham, troede jeg, han var en arrogant dreng, og jeg ønskede faktisk ikke at have noget at gøre med ham. "

 "Så hvad fik dig til at skifte mening?"

**

Jeg følte pludselig et ryk i min hår og vendte mig hurtigt om.

 "Niall James Horan! Giv mig så mit hårbånd tilbage! Du er 16 år gammel! Opfør dig lige som en!" udbrød jeg vredt.

Niall lo, da han holdt båndet lige ud for mig og flyttede det hvergang, jeg slog ud efter det. "Hvordan kan jeg opfør mig som en på 16, hvis du ikke giver mig lov?"

 Jeg rullede med øjnene.

Hvad mente han med det?

"Hvad snakker du om?" Udbrød jeg irriteret.

 "Jeg mener, jeg er 16, du er 14 år. Faktisk er jeg ældre end dig, og alligvel behandler du mig som et barn." klagede han.

Jeg vendte øjne igen og krydsede armene. "Nå?" svarede jeg bare flabet, og jeg skulle til at vende mig om og komme så langt væk fra ham som muligt.

"Så giv mig lige en chance.. Hvad siger til at mødes i aften? Hvis du siger ja, vil du få en behandling som en prinsesse. Hvis du siger nej, holder jeg dit bånd som gidsel, indtil du skifter mening. Så hvad siger du? "

Jeg tænkte mig om et øjeblik. Det var mit ynglings hårbånd, og Niall var sød nok ...

 "Fint. Jeg lover at komme, på én betingelse."

 "Hvad er det?" spurgte Niall nysgerrigt.

"At jeg må gå, hvis det bliver for kedeligt!"
 

**

"Nå men Niall tog mit ynglings hårbånd og holdt det som gidsel, indtil jeg sagde ja til en date med ham. Og lad os bare sig, at det var alt andet end kedeligt. Bagefter indså jeg, at han ikke var så umoden og dum, som jeg troede, han var. Plus at han var virkelig sød og utrolig sjov. " smilede jeg fnisede

Intervieweren nikkede. "Men du havde en masse problemer i starten, ikk? Du ved med at holde det hemmeligt og ikke fortælle det til fans, og du fik sikkert masser af trusler og had fra Directioners, da de fandt ud af det. Var det ikke svært for dig?"

 
Pludselig fløj tankerne tilbage til alle de sjove og selvfølgelig tophemmelige ting vi havde lavet sammen, dengang ingen vidste, at vi var sammen.
Den tid var fantastisk, og jeg fortrød intet.
Ingen vidste noget om os, og det gjorde det hele så meget lettere.

Men da vi begyndte at gå ud offentligt, blev det svært . Et særligt øjeblik dukkede op i mine tanker.

**

Jeg kunne høre Niall råbe mit navn, men jeg havde ikke modet til at rejse mig. Selv om jeg lå alene på det kolde badeværelsesgulv og frøs forfærdeligt, havde jeg ikke lyst. Jeg mærkede, hvordan tårerne stadig trillede ned ad mine kinder, og hvordan min mave vred sig.

Her var mørket, og jeg følte mig så dum, fordi jeg ikke havde gidet at tænde lyset.
Det var jo også det de havde skrevet, så måske havde de ret.
Måske var jeg virkelig så blondine dum og bitchet, som de hentydet til?
 
"Katrine? Katrine hvor er du!?" råbte han langt væk.

Jeg hulkede svagt og rullede om på siden, da jeg hørte hans fodstep komme nærmere.

Badeværelsesdøren blev åbnet, og lyset blindet mig pludselig.

 "Katrine! Hvad er der galt!? Svar mig!" Udbrød Niall bekymret og løftede mig op fra gulvet. Han bar mig ind på mit værelse og lagde mig blidt på sengen.
Der stirrede han mig lige ind i øjnene og kærtegnede blidt min kind til tårerne forsvandt.
Tavs sad vi der og sagde ingenting, men bare gloede på hinanden som to idioter.

Da han pludselig lavet et Monky-face, kunne jeg simpelthen ikke holde masken længere og lo som en sindssyg.

Hvordan kunne jeg være ked af det, når han var så fantastisk?

"Ville du nu fortælle mig, hvad der er galt?" smilede Niall skævt, da vi begge havde grinet færdig.

Jeg nikkede kort og pegede over på den bærbar, der stod på mit skrivebord. Niall gik hen til den og scannet kort siden, hvorefter han lukkede den vredt.

Han havde læst det!

Det de havde skrevet om mig.

Det de kaldte mig.

Skrev at jeg skulle gå til helvede,

Dræbe mig selv,

Det var grunden til at jeg havde lagt mig på det kolde gulv og havde overvejet deres ord.
Om de havde ret, for hvad hvis de havde?

Niall satte ved siden af ​​mig og lagde armene forsigtigt om mig. Han nussede min arm kærligt og kyssede mig blidt på halsen.

"Du skal ikke lytte til det de siger Kat. Det betyder ingenting. Du er ikke en bitch. Du er ikke billig og i hvertfald slet ikke grim. Du er smuk, sød, gavmild, charmerende, venlig, fantastiske, og jeg elsker dig højre end noget andet

Jeg smilede svagt og puttede mig helt ind til ham, for kun her følte jeg mig tryg. Ligegyldigt hvad de sagde om mig, vidste jeg at Niall altid ville være der for mig, og det var et eneste, der betød noget.

 **

"Ja, det var virkelig hårdt til tider, men Niall hjalp mig igennem det hele. Han var der altid for mig." smilede jeg stort, imens jeg tænkte:
"... og ville altid være der, for jeg kan ikke forstille mig mit liv uden ham. Uden min Nialler"

••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Personligt OneShot skrevet til Katrolle. Håber du kan lide det Katrolle/Katrine☺

Hvis i kunne tænke jer et personligt OneShot, så tjek min blog♥

-♥LifeOfADirectioner♥
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...