Forever Young - One Direction [+13]

Katarina James Watson var i 1864 med i et forsøg som skulle redde hendes liv. Hendes familie var i stor farer og da hendes søster var forsvundet, havde hendes far kun hende tilbage. Han elskede hende over alt på jorden, og ville for alt i verden ikke have at noget skulle ske noget med hende. Derfor blev Katarina puttet i en speciel maskine som skulle holde hende i live uden at hun ville kunne bevæge sig. Hendes far blev dræbt og med ham i døden gik den eneste anden person, der vidste at Katarina lå gemt under jorden, i hans maskine, Dr. Pierce. Årene gik, men ingen fandt Katarina indtil nogle bygnings flok stødte på hende. Året var 2012 og lægerne troede hun var død, men de tøede hende op. Og der var hun, ikke en dag ældre. Katarina, som husker 1864 som var det i går, vågner op til en helt ny verden hun umuligt kan kende. Eksperter begynder at undersøge hendes fortid og finder frem til hendes familie. Alle bliver chorkerede da de hører at hun er i familie med Louis Tomlinson fra 1D.

86Likes
79Kommentarer
3998Visninger
AA

8. Secrets and breakfeast.

Katarinas synsvinkel:

Solens stråler havde fundet vej gennem mit vindue. En lille smule irriterende at jeg absolut havde glemt at trække for i går aftes, for jeg kunne sagtens have brugt noget mere søvn.  Men jeg var alligevel en lille bitte smule glad for at jeg var vågnet, jeg glædede mig nemlig allerede til at se drengene igen. De havde faktisk indtil videre kun påvirket mig positivt. Hvilket jeg selvfølgelig var taknemlig over. Jeg satte mig op i sengen og smed mine ben ud over sengekanten, for at lade dem lande på et ubehageligt koldt gulv. Jeg gøs kort, og rejste mig op fra den bløde, og varme seng. Med langsomme skridt traskede jeg over til mit lille vindue, for kort at nyde den gode udsigt over smukke London. Byen syntes at være gået i stå, da der kun var ganske få øhm, for pokker. Hvad var det nu de hed. Biler selvfølgelig. Det var disse her mærkelig ting med hjul, som man kunne sidde inde i, og blive kørt rundt i. Jeg gik hen til mit klæde skab, og fandt en tyk stor trøje frem, som jeg smed over hovedet. Den passede vel fint nok til de nat shorts, jeg havde fået foræret. Stilen var godt nok helt anderledes end min gamle, men der var noget ganske særligt og afslappet over nutidens stil. Men jeg kunne rigtig godt lide den. Nu gik jeg mest med bukser, og en t-shirt eller strik. Da jeg levede med min far i de ældre dage, var det mest kjoler. Dengang var det jo altså heller ikke normalt på nogen måde, at have bukser på som pige. Jeg gik hen foran det lille spejl som hang på vægen, ved siden af det lille klædeskab. Jeg beundrede mig kort, og konkluderede at mit hår sad okay. Jeg fjernede mig fra spejlet og lyttede efter. Her var enormt stille, hvilket egentligt var ret usandsynligt, da jeg boede med One Direction drengene. Selvom jeg hverken havde kendt Louis, Liam, Harry, Zayn eller Niall i lang tid, kunne jeg allerede konkludere at der stort set altid var gang i dem. Jeg listede ud i køkkenet, bare for at være sikker på ikke at vække nogle af dem. Til min store overraskelse fandt jeg Louis sidende alene, på en af de fem stole foran bordet, med en kop varm te i hånden. ”Øhm, forstyrer jeg” spurgte jeg, med en nervøs og undskyldende stemme. Louis sendte mig et venligt smil, og vinkede mig over ved siden af ham. Jeg satte mig op på en af stolene til venstre for ham, og var taknemlig for at jeg ikke havde forstyrret. ”Nej overhovedet ikke” svarede han, og kiggede hen på mig. ”Kunne du tænke dig en kop te” tilbød han, men jeg var hurtig til at afslå. Hvis jeg skulle have en kop te, ville jeg selv lave den. Og eftersom jeg ikke vidste hvor tingene var, gav det ligesom sig selv. ”Oh, okay. Men hvis du nu skifter mening, siger du bare til” forklarede han, og tog endnu en tår af den brændende væske. ”Jo tak” svarede jeg, og var glad for at Louis var så sød. Han var nok den af drengene jeg kom bedst ud af de med. Men nu var vi trods alt familie. ”Sååååå, hvor er de andre drenge henne?” spurgte jeg, uden at lyde for ivrig. Han træk kort på sine skuldre ”Jeg går ud fra at de sover. Men hvis jeg har ret, så kommer Niall lige om lidt” sagde han, i en drillende tone. Jeg kiggede med et lidt forvirrende blik på Louis, da jeg ikke rigtigt vidste hvad han mente. ”Jeg mente bare at han sikkert kommer for at få morgenmad lige om lidt. Han spiser jo nærmest mere end os alle fem til sammen” små grinede han, hvilket smittede af på mig. Jeg havde faktisk godt lagt mærke til, at Niall i hvert fald tog godt for sig, af retterne. Jeg nød faktisk stilheden i mellem os, da den faktisk ikke var akavet og mærkelig. ”Godmorgen” lød det fra døren, og straks kom resten af drengene ind af døren. ”Godmorgen” svarede Louis, og sendte et vink. Liam gik hen i køkkenet med Niall, og Zayn satte sig overfor os. ”Hej Katarina” smilede Zayn, og jeg smilede igen. ”Sovet godt?” lød en hæs stemme, bag Zayn. En rød farve var sikkert til at spore i mit ansigt. Fordi at Harry tja, han havde nemlig ingen trøje på. Jeg ville virkelig gerne kigge væk. Og det mener jeg. Men af en eller anden grund kunne jeg bare ikke. Det var ikke ligefrem passende for en pæn pige som mig, men så længe her ikke var andre der fik nogen form for mistanke. ”Sovet godt” lød det fra Liam, som var gået i gang med at smøre en bolle. ”Jo tak, og tak fordi du spørger. Hvad med dem selv?” svarede jeg, og sendte Liam et smil. I mellem tiden havde Harry taget plads ved siden af Zayn. ”Jeg smutter lige på toilettet” sagde jeg undskyldende, og rejste mig. ”Okay, og du ved godt hvor det ligger, ikke?” spurgte Louis, og jeg nikkede som svar. Jeg gik ud på badeværelset, og gjorde hvad jeg nu skulle gøre, for derefter at vaske mine hænder. Det var enormt smart, det der med vandet der på mystisk hvis kom ud, af den såkaldte, vandhane. Da jeg kom ud skulle jeg lige til at gå ind igen, da jeg hørte drengene diskuterer. ”Seriøst, hvis hun ser det her?” udbrød Louis frustreret. ”Ja du har ret” lød det bagefter fra Niall. ”Vi må altså bare sørge for at hun ikke ser det her” i stemte Zayn, og lød en smule nervøs. Jeg havde virkelig ikke før nu, kunne forestille mig drengene sådan her. Men hvad der var mærkeligere var, hvad var det de skjulte?. ”Bare sørg for at hun ikke ser det. Hun bliver knust” var det sidste jeg hørte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...