Forever Young - One Direction [+13]

Katarina James Watson var i 1864 med i et forsøg som skulle redde hendes liv. Hendes familie var i stor farer og da hendes søster var forsvundet, havde hendes far kun hende tilbage. Han elskede hende over alt på jorden, og ville for alt i verden ikke have at noget skulle ske noget med hende. Derfor blev Katarina puttet i en speciel maskine som skulle holde hende i live uden at hun ville kunne bevæge sig. Hendes far blev dræbt og med ham i døden gik den eneste anden person, der vidste at Katarina lå gemt under jorden, i hans maskine, Dr. Pierce. Årene gik, men ingen fandt Katarina indtil nogle bygnings flok stødte på hende. Året var 2012 og lægerne troede hun var død, men de tøede hende op. Og der var hun, ikke en dag ældre. Katarina, som husker 1864 som var det i går, vågner op til en helt ny verden hun umuligt kan kende. Eksperter begynder at undersøge hendes fortid og finder frem til hendes familie. Alle bliver chorkerede da de hører at hun er i familie med Louis Tomlinson fra 1D.

86Likes
80Kommentarer
3864Visninger
AA

3. My family, well maybe you know him?

 

Mine øjne stødte på noget meget kraftigt lys. Det skar i øjnene og jeg måtte glippe et par gange med øjnene for at kunne se ordenligt. Lyset kom fra en stor rund ting over mig. Hvad det var, vidste jeg ikke. Jeg satte mig længere op i sengen jeg lå i. Det var ikke som den seng jeg havde der hjemme den var hvid og blød. Jeg så forvirret rundt. Jeg var i et helt hvidt rum, jeg havde aldrig været her før. Jeg kiggede så ned af mig selv. Jeg havde en underlig grøn, tynd underkjole på, men det var ikke min. Lyden af en dør der gik op fik mig til at kigge forskrækket over mod lyden. En dame klædt i samme farve som mig kom hen imod.

Pludselig opstod der en masse spørgsmål og jeg kunne ikke holde dem inde. ”Hvem er de? Hvor er jeg? hvad laver jeg her?...”

Hun afbrød mig med et spørgsmål der gjorde mig endnu mere forvirret ”Rolig nu, det skal vi nok finde ud af, men først må du for tælle mig hvem du er?”

”De skal ikke tiltale mig du, vi kender ikke hinanden” startede jeg strengt ud. Hvordan kunne hun tillade sig at tiltale mig du. Der var kun meget få personer jeg var dus med.

Hun så lidt forskræmt på mig og jeg tog en dyb indånding for at slappe lidt af. ”Mit navn frk. James Waston”

Damen nikkede forstående ”Jeg hedder Rebecca, hvornår er du født?” svarede hun. Jeg forstod ikke hendes måde at tale på, man fortæller da ikke bare ens fornavn, og hvad i alverden skulle hun bruge min fødselsdato til, tænkte jeg. Men på den anden side hvis jeg skal finde ud af noget må man jo starte et sted.

”Jeg er født d. 18 maj, 1845” Sagde jeg med et smil men jeg fik alt andet end et smil tilbage. Hun sendte mig et blik der lå mellem forfærdelse og desperation og spørgsmål. Mit smil faldmede.

”Hvad er der dog galt?”

***

Det var sådan det startede. Det var der jeg fik at vide at jeg havde ligget i doktorens maskine i 148 år vi var nu i år 2012. Det var der jeg så på mig selv, og selv om at jeg i virkeligheden var 167 år gammel, lignede jeg mig selv. Ikke en dag ældre. Det var der jeg blev præsenteret for verden. Og der jeg fandt ud af at jeg stadig var i London.

Det er nu to måneder siden og om to dage skulle verden møde mig; Et overnaturligt menneske. Jeg havde lært en masse på de to måneder, jeg havde lært en masse om påklædningen, sproget, bygningerne, musikken osv. Det var svært at få ind alt sammen, men jeg vidste at der ikke var nogen vej uden om.

Jeg var blevet forvandlet. Det eneste jeg havde tilbage fra mit tidligere liv, var min kjole. Jeg havde den stående på en mannequin i mit værelse.

I morgen skulle jeg til et interview, noget hvor de stiller en masse spørgsmål om mig og min fortid. Jeg var blevet fortalt at jeg var overalt i bladene og aviserne, de fortalte at jeg var kendt, og det betød at alle kendte mig. Hvilket jeg ikke forstod efter som de ikke havde mødt mig før.

Jeg sad stadig i vinduet da døren gik op og Rebecca kom ind, det havde jeg også lært, at nu om dages tiltalte man hinanden ved fornavn for det meste og man var næsten dus med alle, undtagen Dronningen. Og ellers kaldte man hinanden ved kælenavne.

Vinduskarmen var mit yndlingssted. Jeg havde sat mig der over når jeg fik noget fortalt som overvældede mig, det havde givet mig ro at kigge ud i haven.

”Kathrine, kan vi snakke lidt sammen?” Spurgte hun og det fik mig til at dreje mig imod hende. Rebecca og mig var blevet ret gode venner, hun var den jeg stolede mest på. ”Selvfølgelig” Svarede jeg smilende.

Hun kom hen imod mig og jeg rykkede til siden så hun kunne sidde ned.

 ”Jeg ved godt at der er en del forandringer at tage hånd om, men der er nogle nye ting som du bør vide. Der er nogle slægts forskere der har undersøgt din baggrund, og efter at du fortalt om din forsvundne søster, faldt der nogle brikker på plads. Forskerne fandt ud af at din søster levede og hun havde videre ført jeres slægt og de har fundet frem til din familie. Du er i familie med en fra verdens største pop band i verden. Du er i familie med Louis Tomlinson fra One Direction og selvfølgelig også hans familie. De kommer til at gå amok når de finder ud af det” Når Rebecca og mig omtalte ’de’ så mente vi journalisterne og paparazzierne. Jeg havde godt hørt lidt af den moderne musik, hvor One Dircetion også var indblandet.

”Hvem ved det?” Spurgte jeg. Jeg havde det sådan at jeg selv ville fortælle verden om mig, jeg ville ikke have at andre skulle gøre det for mig det var derfor at jeg skulle til interview i morgen. Det eneste de vidste var at jeg var ’gammel’ og at jeg hed Frk. James Waston. I morgen fik de mere af vide, det havde vi lave en aftale om med dem. Ellers ville de bare skrive ting som ikke passede og det ville jeg slet ikke have.

”Mig, dig og forskerne” sagde hun stille. ”Godt”

”Det bliver stort i morgen, hva?”

Jeg nikkede.

”Hvad skal du have på?” spurgte hun.

”Det ved jeg ikke, vil du hjælpe mig?”

”Altid”

Jeg havde haft ekstra svært med det med tøj, man viste så meget hud nu om dage. Lige nu var jeg iført et par slidte jeans og en sort top med en cream-farvet cardigan over. Jeg havde ikke styr på det med mode, men Rebecca havde hjulpet mig lidt på vej.

Vi rejste os og gik over mod mit skab fyldt med tøj jeg havde fået af forskellige mærker. De ville åbenbart gerne have at jeg skulle gå i lige præcis deres tøj. Noget med reklame, eller noget.

Jeg åbnede dørene og så gik vi ellers i krig, jeg elskede det.

 

***

Harrys synsvinkel:

”Det er fandme vildt, frk. James er alle steder og stadig er der ingen der ved hvordan hun ser ud, hun er sikker grim” jeg var blevet godt træt af hende, selv om at jeg ikke kendte hende, hun var overalt.

”Slap af Harry… det er nok snart slut med hende frk. JW” sagde Niall roligt.

Drengene var kommet over til mig og Louis, vi skulle se live interviewet sammen. Alle skulle se det. Selv mig selvom jeg ikke rigtig havde lyst, og dog jeg ville nu gerne se hvor grim hun var. Man kunne kun være grim når man var fra en ’gammel’ som de sagde og hed frk. James Waston.

”Hey, det begynder nu kom, skynd jer” Lød det fra Zayn som satte sig til rette i sofaen.

”Her er vi så, med en sensation over alle sensationer, vi har som den eneste kanal i verden fået lov til at interview Frk. JW. ”

Billedet skiftede til et mindre rum med en stol i midten.

”Kom bare ind”

Jeg holdte vejeret lidt, jeg ved ikke hvorfor men det var nu, nu ville hele verden se hende.

Små skramel kunne høres i baggrunden og så kom en skikkelse gående ind. Hun var høj og flot. Hun havde langt, krøllet, mørkt hår og flotte brune øjne. Hun havde et par sorte læder, skinny jeans på med et par grønne stilletter og en løs sort top med lidt sølv på. Hun så SÅ godt ud.

Et stille wow forlod mine læber.

”Velkommen frk. James Waston…”

”Tak, med kald mig bare Kathrine” afbrød hun. Og smilede et perfekt hvidt smil.

”Kathrine” rettede han og rømmede sig. ”Så Kathrine hvor gammel er du?”

”Det er da ikke noget at spørge en kvinde om...” grinede hun let men rømmede jeg så. ”Jeg er 19 år gammel”

”Hvor længe har du været 19?” qoutede han fra twilight, det vidste hun nok ikke med alligevel.

”Jeg har været 19 siden 1864, det vil sig at jeg har været 19 i 143 år” sagde hun og afventede en reaktion.

”What hun er 167 år gammel?! Hun holder sig godt” jokede Louis. ”Hun er sku da hot” kom de fra Zayn.

Der gik noget tid hvor de snakkede om hvordan og hvor ledes. Så kom de til emnet familie.

”Faktisk er det sådan at nogle slægts forskere har fundet ud af at min søster, som forsvandt, videreførte min slægt og jeg ved nu hvem min familie er”

”Nå lad os høre, hvem er det”

”I kender ham faktisk allerede”

”Hvem mon det kan være?” sagde Niall. ”Det ved jeg ikke, med det er ikke synd for personen at skulle være i familie med sådan en hottie” svarede jeg.

”Tjaa, en af dem, ham i kender, tja han hedder som end…”

Hun holdte pause igen, hvilket fik mig til at holde vejeret igen. Hun forstod virkelig at fange folk.

”Louis Tomlinson”

 

Taark til alle som følger med! Skriv en kommentar hvis i vil have mere:-) i er søde...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...