Forever Young - One Direction [+13]

Katarina James Watson var i 1864 med i et forsøg som skulle redde hendes liv. Hendes familie var i stor farer og da hendes søster var forsvundet, havde hendes far kun hende tilbage. Han elskede hende over alt på jorden, og ville for alt i verden ikke have at noget skulle ske noget med hende. Derfor blev Katarina puttet i en speciel maskine som skulle holde hende i live uden at hun ville kunne bevæge sig. Hendes far blev dræbt og med ham i døden gik den eneste anden person, der vidste at Katarina lå gemt under jorden, i hans maskine, Dr. Pierce. Årene gik, men ingen fandt Katarina indtil nogle bygnings flok stødte på hende. Året var 2012 og lægerne troede hun var død, men de tøede hende op. Og der var hun, ikke en dag ældre. Katarina, som husker 1864 som var det i går, vågner op til en helt ny verden hun umuligt kan kende. Eksperter begynder at undersøge hendes fortid og finder frem til hendes familie. Alle bliver chorkerede da de hører at hun er i familie med Louis Tomlinson fra 1D.

86Likes
80Kommentarer
3865Visninger
AA

4. Another one, really?

 

Undskyld at det først kommer nu men jeg har været steder uden internet... Here you go + det er ikke rette igennem og tusind tak til alle som læser med!

”Tjaa, en af dem, ham i kender, tja han hedder som end…”

Hun holdte pause igen, hvilket fik mig til at holde vejeret igen. Hun forstod virkelig at fange folk.

”Louis Tomlinson”

Det var som om verden gik i stå. Bare lige et par sekunder. Vi drejede alle hovederne mod Louis som stirrede tom på skærmen hvor der nu var reklame pause. Der var ingen der sagde noget i første omgang. Men så lød der en masse larm nede fra gade og Zayn rejste sig for at kigge ud. ”De er her allerede” Vi omtalte næsten altid paparazzierne som dem eller de. Vi vidste godt hvad de lavede her; Har du en kommentar til at du er i familie med Katarina? Katarina var hendes rigtige navn.

Zayn satte sig bare ned igen, ingen gad tage stilling til dem.

Så begyndte programmet igen.

Hendes rene latter flød gennem rummet mens håret blev svunget over den ene skulder.

”Vi er tilbage med Kathrine som vi skal snakke lidt mere med”

Hun nikkede.

”Så, Kathrine… Jeg har hørt en lille fugl synge om at du faktisk her rimelig mange talenter…”

”Det ved jeg nu ikke helt om jeg vil kalde det”

”nå nå… nu vil jeg komme med nogle udsagn og så skal du bare svare sandt eller falsk”

Hun nikkede blot som svar.

”Okay. Du kan tale flydende Fransk og Latin?”

”Oui!” grinede hun.

Tja, klog er hun også…

”Dette er første gang du er uden for hospitalets mure?”

”Det er også rigtigt”

”Du bryder dig ikke om vores moderne musik?”

”Helt ærligt, nej”

Et grin lød fra Niall.

”Du har allerede et celebrity chrush?”

”Ja, det er jo også nogle nye ting jeg har lært, det var ikke normalt for 148 år siden. Der blev man ikke forelsket, man blev gift med den rigeste mand der ville have en. Men jo jeg har et celebrity chrush” svarede hun ubemærket.

”Er det en fra One Dirction, måske?”

Vi kiggede alle på hinanden, jeg håbede på hun svarede mig eller nej. Det var altid en sejr at finde ud af at man er nogens chrush. Jeg håbede på det blev et nej, fordi det med Louis.

”Måske”

Ej…

Flot Harry det sagde du høj.

Nu var det mig de kiggede på.

”Hvad mener du med det, Harry” Louis lagde tryk på mit navn.

Tænk, Harry tænk….

”Jeg mente bare at, ja du ved ehm…”

Drengene brød ud i et latter anfald.

”Har man fået et chrush på ’Hun er sikkert grim hende frk. JW’?”

”Nej” Svarede jeg bestemt og rejste mig for at gå. Jeg nåde lige at få et glimt af hende, eller mere hendes hånd. Der sad en ring og på ringen stod der ’True love will wait’. Purity ring. Jeg smilede ved tanken og jeg ved ikke hvorfor.

 

Kathrines synsvinkel:

”Det gik da godt” kom det fra bagrunden. Jeg kunne ikke se hvem det var pga. lyset men jeg kunne nemt høre hvem det var, Rebecca. ”Ja, det var også rart at der ikke var vildt mange.”

Hun kom ud i lyset og nikkede. Vi gjorde klar til at tage hjem jeg fik min jakke og pludselig rakte Rebecca mig et par mørke solbriller. Jeg så uforstående på hende. ”De er her og der er mange af dem” jeg forstod stadig ikke det med brillerne, men tog i mod dem og tog dem på.

Nu forstod jeg hvorfor jeg skulle have brillerne på. Det var sindssygt. Voldsomme, skarpe lysglimt og pressende spørgsmål. Rebecca måtte skubbe mig ud af mængden.

Da jeg begyndte at opfatte ting igen lå jeg i sengen, Rebecca sad ved min side. ”Hej” sagde hun langtrukket. ”Hvad skete der?” spurgte og opdagede hvor tør min stemme var. ”Du gik ned, gik i sort”

Der gik et par timer med småsnak da Rebecca kom med et alvorligt spørgsmål: ”Du ved godt at du snart skal ud ikke?” jo det vidste jeg godt. Jeg nikkede. ”Vi tænkte på om du havde lyst til at flytte sammen med noget familie?”

”Hvad mener du, flytte in hos Jay?” Jay var Louis’ mor.

”Altså, hele din familie er i Spanien, undtagen Louis, og vi har snakket med ham han synes det er en god ide”

”Hvad flytte ind med en dreng, jeg ved ikke”

”2 faktisk, Harry bor der også og de har masser af plads. Og der er din familie”

Okay, det havde hun ret i og jeg måtte jo prøve at leve lidt mere i nuet.

Jeg nikkede.

”Og du synes virkelig det er en god ide?”

”Absolut” forsikrede hun mig.

”Okay”

Og sådan endte den samtale.

 

Harrys synsvinkel:

”Kom nu ud Harry, det var jo bare for sjov” lød det fra bag døren.

Hvorfor skulle de også mobbe mig med at jeg havde taget fejl?

Coldplay begyndte at spille et sted og jeg gik og kiggede lidt og fandt så ud af at det var Louis’ mobil.

”Din mobil ringer” råbte jeg toneløst og gik hen og låste døren op og lod derved Louis komme ind. Jeg rakte ham telefonen uden at kigge hvem de var.

”Hallo?” lød det fra Louis som havde besvaret opkaldet. Jeg kiggee bare ud af vinduet men lyttede dog med.

”Ja det er mig, hvad kan jeg hjælpe med”

”Ja, ja det ved jeg godt”

”Hvad? Men hvorfor mig?”

”Når jo det er jo også rigtigt”

”Det er i orden med mig det er helt sikkert også i orden med Harry”

Jeg vendte mig med et ryk, hvad var jeg indforstået med? Jeg så på Louis som havde et smøret smil på læberne.

”Men hvornår?”

Hvornår hvad?! Jeg var så irriteret, hvad snakkede han om?

”Selvfølgelig er det i orden, vi gør klar med det samme”

Hvad gør vi klar til, jeg kiggede oprørt på Louis. Hvad havde han gang i?

”Ja tak, det skal jeg gøre og i lige måde”

Han lagde på.

Jeg kiggede spørgende på og da han ikke svarede, slog jeg ud med armene. ”Hvad?” spurgte Louis drillene. ”Hvad handlede det lige om?” svarede jeg og ignorerede hans tone.

”Nåår det.. ”Jeg ventede tålmodigt. ”Det handlede bare om at Kathrine skal bo her” sagde han normalt og det tog mig et par sekunder at opfatte hvad han havde sagt.

”Hvad mener du med det?” spurgte jeg hårdt, selvom jeg godt vidste svaret.

”At hun skal bo her, sammen med os” Han lagde tryk på os og grinede let.

Jeg trak vejret dybt. ”Og hvorfor var det lige at du ikke spurgte mig først, jeg bor her sådan set også”

Hans svar var kort og tog ordet fra mig; ”Fordi du har et chrush på hende”

Jeg var da ikke vild med hende, nej bestemt ikke. Ja jeg havde taget fejl  med hensyn til hendes udseene.

Da jeg fik stemmen igen var Louis på vej ud til drengene. ”Nej jeg er ej…” råbte jeg halvt efter ham. Og gik mod stuen.

”…og nu skal hun bo her” hørte jeg Louis afslutte da jeg kom ind.

”Hva, Hazza det er ikke ringe hva?” med den kommentar fra Zayn var jeg skredet igen.

Rebeccas synsvinkel:

De sidste ting var pakket og klart og nu manglede vi bare at få Kat ud i bilen og af sted. Jeg var overasket over at vi bare kunne komme med det samme. Kat kom gående i sit tøj fra interviewet, ud fra toilettet. ”Skal vi komme af sted?” Spurgte hun. Jeg nikkede smilene og vi gik sammen ned af de lange hospitalsgange.

”Farvel og tak” sagde hun da vi gik ud af bagdørene.

Harrys synsvinkel:

Drengene var taget ud og købe ind til i aften, det var i hvert fald det der stod på sedlen i stuen. De havde bare efterladt mig her alene. Jeg begyndte at zappe kanalerne igennem da det ringede på døren, det lignede da ikke Louis at glemme nøglen. Nå, jeg rejste mig og gik ud i gangen for at åbne døren. Det ringede igen. ”Jeg kommer, slap da af” det nåde jeg lige at sige da jeg fik døren åbnet og til min store overraskelse, var det helt sikkert ikke drengene.

Nogle store mørkebrune øjne mødte mine. Wow hun var langt smukkere i virkeligheden.

”Øhm… Hej er det her Hr. Tom… jeg mener Louis Tomlinsons lejlighed?” den blide stemme ramte min øregang som lyse toner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...