Den lukkede dør.

En historie om, hvordan et normalt pige, Line bliver revet ud af sin normale hverdag til en verden kaldet Umbra. Umbra er et sted, hvor alt det unaturlige finder sted. Hun er bestemt til, at redde Umbra fra den onde troldmand Ignis. Hun er bestemt til, at drage ud og besejre Ignis. Hun møder venner, og fjender på denne rejse og hun vil møde en masse andre udfordringer på denne rejse.

1Likes
0Kommentarer
250Visninger

1. Håndtaget

Jeg åbnede mine øjne og mærkede straks glæde bruse ind over mig. Ikke sådan bogstavelig talt vel. Men fordi jeg vidste, hvad der skete den dag. Jeg vidste, at den dag ville mit liv blive vendt op og ned, men på den gode måde. Jeg vidste, at i dag skulle jeg flytter hjem til min mor igen. Hun havde siddet i fængsel i 4 år for kopiering af penge. Men den dag kom hun ud, og jeg skulle flytte ind i det store hus som far havde boet imens hun havde siddet i fængsel. Så jeg havde sådan glædet mig til, at komme  tilbage til min mor og min far. Jeg vidste, at det ville blive godt. Jeg havde sådan savnet både far og mor imens jeg havde boet hos min onkel Rune. Min far kunne ikke passe mig alene, så derfor sendte han mig op i Nordjylland til hans ældre bror Rune. Eller ældre ved jeg nu ikke om han var. Han var 57, men anyway. Jeg rejste mig hurtigt op og mistede min kropsvarme da jeg smed den lidt kludeagtige dyne fra mig. Han boede i et kæmpe hus, men sommetider glemte han, at tænde for varmen i det. Jeg krummede mig straks sammen og prøvede, at holde det meste af varmen i mig imens jeg gik ned af den lange og knirkende trappe som snoede sig igennem den lange gang. Jeg satte hurtigt mit lange brune hår op i en sjusket knold med den elastik som jeg havde siddende om håndledet. Da jeg endelig nåede enden af trappen gik jeg min onkel i møde. En mellemhøj mand med sjusket brunligt og gråligt hår. Ikke tynd ikke tyk, men midt i mellem. Han havde en gammel stil, hans busker blev holdt oppe af et par seler og hans skjorte var kedelig brun med tern på. Han kiggede på mig og smilede. "så er det i dag hva?" Han smilede lidt og roede mig lidt i håret. Jeg nikkede bare kort og gik videre. Jeg brød mig ikke rigtig om min onkel. Ikke fordi, at han havde gjort noget, men fordi, at jeg blev nød til, at bo sammen med ham imod min egen vilje. Så derfor undgik jeg ham for det meste. Jeg gik ned mod køkkenet som lå en den anden ende af huset. Jeg vidste ikke hvorfor, men det var som om, at den lange gang havde forandret sig. Farverne var ligesom lidt med slået sammen med hinanden og det hele så så mærkeligt ud. Den lange gange gik fra, at være lang og pæn. Til uendelig og alligevel kort. Jeg var lidt forvirret og tænkte, at jeg måske stadig drømte. Så derfor nev jeg mig i armen og lukkede øjnene. Og i det jeg åbnede dem igen stod jeg foran en stor lukket dør. Den var meget flot og der var indskåret mange mærkelige tegn som jeg ikke havde set før. Jeg forstod det slet ikke nu. Hele mit hoved var i oprør og jeg selv uden på stod helt stille. Jeg betragtede den store dør og lagde mærke til en ting. Håndtaget. Det som om, at det var levende. Det store håndtag bevægede sig og skiftede form hele tiden. Jeg kiggede på det undrende og hoppede forskrækket tilbage da det fik øjne og mund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...