Found Love 2 - One Direction

Ingen skole, rygning, druk, løgne og at være ligeglad med alt, er blevet en del af Ellas hverdag.
Der er gået et år siden Ella tog hjem fra London. Intet er gået som planlagt. Ella er droppet ud af skolen, fester hver weekend, har fået en ny kæreste og ny vennekreds. Hvordan vil det gå når hendes mor tvinger hende til at holde sommerferie i London? Hvordan mon det bliver at se drengene igen efter et år? Og hvordan vil de reagere over den person hun er blevet?
(Det er nok bedst at læse 1’eren først)

56Likes
99Kommentarer
3406Visninger
AA

3. Kapitel 2

Kapitel 2

 

Det er ikke rettet igennem. Undskyld.

 

Jeg vågnede på den mest forfærdelig måde. Den måde jeg blev vækket på, da jeg gik i skole. Min mobils alarm.. Hvor havde jeg dog ikke savnet den lyd, men jeg blev nød til det. Klokken var 9, jeg skulle være i lufthavnen klokken 12, og jeg havde stadig ikke pakket endnu. Bare dræb mig.

Jeg rejste mig op fra sengen, og gik hen til spejlet. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og lod min hånd rode i mit halv blonde halv brune hår. Når ja, i har ikke hørt det endnu. Jeg havde farvet mit hår blond, men det er et godt stykke tid siden, så har fået udgruning, og det der ellers er tilbage af det blonde er gået hen og blevet lysebrunt/gult . Jeg må nok snart fået det farvet igen.

Jeg satte mig ved vindueskammen og åbnede vinduet. Lyden af travle mennesker lød. Jeg tændte hurtigt en smøg og tog et hiv. 

Mine tanker kørte rundt på skift til Niall, min far, Tobias, min mor, og de andre drenge. De har sikkert ikke en gang savnet mig, men det er også forståeligt nok. Jeg rejste uden at sige farvel. Jeg skulle finde en måde at hævne mig på Niall, hvordan ved jeg ikke, men han skal se hvad han har gjort. Han skal have det dårligt med sig selv. Han skal gå den samme smerte igennem som jeg gik. Han var mit første rigtig kærlighed, og selvfølgelig skulle han ødelægge det, ved at lyve for mig.. Måske burde jeg takke Niall? Hvis det ikke var for ham, havde jeg aldrig mødt Tobias. Så jeg burde egentlig takke Niall.

''Ella er du klar?'' Min mor brasede ind af døren, så jeg fik et chok. Jeg træk lidt på skuldrene og skottede smøgen. Hvor mange gange har jeg sagt at du ikke skal ryge her inde'' Sagde hun og viftede med hånden foran hovedet. ''Ret mange gange'' Sagde jeg, og gik hen til mit skab for at finde noget tøj. Det blev bare mine sorte bukser, er stor grå sweatshirt hvor der var en hånd der rækte fuck. Meget simpelt, men behageligt.

Endelig! Efter at have brugt over en time på at pakke, var jeg endelig færdig med alt. og det passede fint da jeg skulle være i lufthavnen om en halv time. ''Skal vi kører?'' Spurgte jeg, og tog et æble fra bordet. Hun nikkede og gik straks igang med at tage sko på. 

Vi sad i bilen i stilhed. Vi havde intet at snakke om. Det have vi faktisk ikke i et år, men jeg var begyndt at vende mig til det. ''Glæder du dig?'' Spurgte min mor og prøvede at lyde glad. ''Hvad tror du selv?'' Spurgte jeg hårdt. Hun sukkede og svarede ikke på spørgsmål. Jeg tog musik i ørene, så jeg ikke kunne hører på mere af hendes pis.

''Ella?'' Sagde min mor. Jeg tog irriteret mine hørertelefoner ud af ørene, og kiggede irriteret på hende. ''Husk nu at være sød ved din far, og gør hvad han siger'' ''Hvorfor skulle jeg?'' Svarede jeg flabet. ''Fordi jeg siger det til dig okay. Og snak så ordentlig med mig'' Sagde hun en smule vredt. ''Så snart du holder kæft, så skal jeg nok snakke pænt'' Svarede jeg hende. ''Så det godt unge dame. Jeg gider ikke dit pis mere. Du har bare at opfører dig ordentlig! Og når du kommer tilbage igen begynder du i skole, og sådan bliver det!'' Råbte hun. ''Du prøver hele tiden at styrer min liv, jeg er ved at brække mig!'' Råbte jeg. ''Og hvorfor skal jeg opfører mig ordentligt når han alligevel ikke kan lide mig?'' Spurgte jeg en smule lavt. Det var jo sådan jeg følte. Jeg følte mig ikke elsket af hverken min far eller mor. ''Er det virkelig sådan du føler?'' Spurgte hun. ''Hvordan skulle jeg ellers føle når han sender mig væk'' Sagde jeg og tårende begyndte at trille ned af mine kinder. Samtalen blev ikke til mere da min mor ikke havde noget at svarer. Hun vidste ikke hvad hun skulle svarer, så det var egentlig også forståeligt nok.

Jeg havde sagt farvel til min mor, og det var slet ikke som sidste gang jeg tog til London. Der græd både mig og min mor, men hverken mig eller hende græd denne gang, det blev kun til et lille kram og et vink da jeg stod på rulletrappen. 

Jeg prøvede desperat at finde en kiosk, så jeg kunne få købt et blad og noget slik. Der var mindre end en halv time til mit fly lettede, og jeg kan ikke finde den forbandede kiosk. Jeg kiggede mig omkring og så en mand med en gul vest hvor der stod ''spørge'' på. Jeg gik stille og roligt hen til ham og prikkede ham svagt på skulderen. ''Øøh undskyld, kan du fortælle mig hvor der er en kiosk?'' Spurgte jeg venligt. Manden kiggede først underligt på mig. ''Den ligger lige der'' Svarede han og pege på kiosken som lå mindre end 15 meter væk. Flot Ella, flot. Nu troede manden sikkert at du var blind eller bare syg i hovedet. ''Nåår ja. Det havde jeg sku ikke set. Mange tak'' Sagde jeg og gik hen mod kiosken. Jeg hæv hurtigt et blad ned fra hylen og tog en cola. Jeg lagde hårdt tingene på disken og ventede på at ham den langsomme gamle mand fik bippet det. ''Ja kom nu. Jeg har ikke hele dagen vel'' Sagde jeg vredt. Manden kiggede irriteret på mig. Og efter en evighed blev han færdig! Jeg kiggede på klokken, og fik hurtigt store øjne. Shit, der er et kvarter til flyet letter. Jeg begyndte at løbe over mod gaten, men fik jeg lige nævn at da jeg endelig nåede frem fant jeg ud af at jeg faktisk var i den forkerte ende af lufthavnen. ''aaarh fuck!!!!'' Råbte jeg og begyndte at løbe tilbage. '' Vi vil gerne bede Ella Higgins om at komme til gate 6, hvor flyet letter om 5 minutter'' Råbte de fra højtalerne. Fedt nu vidste alle mennesker der var på lufthavnen at jeg er ved at komme for sent. 

Jeg satte mig tungt ned i stolene, som forresten var mega ubehagelig, godt jeg kun skal sidde her i en time. Men ja, jeg nåede heldigvis flyet, og det var jeg glad for, inden jeg faktisk kom i tanker om hvor jeg er på vej hen. Jeg burde bare have gjort mig mega langsom og håbede på jeg ikke nåede flyet og så bare tage hjem igen. Jeg tog min mobil op fra lommen for at slukke den, da jeg så at  jeg havde fået en sms. Jeg åbnede den og så at det var min far

Zayn henter dig fra lufthavnen, da jeg er til møde. Glæder mig til at se dig.

Ja fedt! Der kom så endnu et bevis på at han ikke kan lide mig. Tænk virkelig at han får Zayn til at hente mig, det gjorde mig faktisk ret ked af det, at han ikke kunne finde tid til at hente sin egen datter. 

Jeg havde fløjet i en halv time nu, så det vil sige en halv time igen. Jeg sad med musik ørene, da jeg mærkede spark på mit sæde. Jeg tænkte ikke mere over det, da jeg mærkede et spark til, og et til. Jeg rejste mig vredt op, og så en lille dreng og hans mor. ''Søde ven, jeg prøver på at slappe af, så hvis du gider at fjerne dine kæmpestore klamme fødder fra min sæde'' Sagde jeg vredt. Drengen kigge bare underligt på mig, og sparkede en gang til, denne gang ret hårdt. ''Prøv at styr dit barn'' Sagde jeg vredt til damen. ''Hvorfor skulle jeg, du snakkede ikke pænt til ham. Og få så farvet det hår, det ligner bræk.'' Sagde hun flabet. Okay var hun ligesom ikke den ældste her? ''Lige så snart du får barberet overskægget, så skal jeg nok også få farvet mit hår!'' Jeg satte mig tungt ned i sædet og rystede svagt på hovedet.

***

Efter en forfærdelig flyve tur, havde jeg endelig fundet min kuffert. Så nu manglede jeg bare at finde ud gangen, og så god som jeg var fandt jeg den på 0,5! Nej okay, det passer ikke. Jeg brugte ca et kvarter på at finde den forbandede udgang! 

Jeg trådte ud i den store forhal, hvor en masse folk stod og ventede. Jeg kiggede mig omkring og fik hurtigt øje på Zayn. Han havde en hue, og solbriller på, men var stadig ret nem at kende. Han fik øje på mig og begyndte at gå hen imod mig. eg stoppede op da jeg var nået helt hen til ham.

''Hey Ella'' Sagde han og trak mig ind i et svagt kram. Jeg prøvede at smile så ægte som muligt. Han tog min kuffert og vi begyndte at gå hen mod udgangen. 

I bilen var der stilhed ret akavet stilhed, men vi havde intet at snakke om. ''Du har fået farvet hår'' Sagde Zayn, men uden at kigge på mig. ''Ja'' Sagde jeg kort og præcist. ''Hvorfor det?'' ''Fordi jeg ville prøve noget nyt'' Sagde jeg. ''Jeg hører også ar du ikke går i skole mere?'' ''Det er korrekt'' Jeg tog min mobil o af lommen for at tænde den. ''Hvorfor?'' Spurgte han og kiggede på mig. ''Vil du virkelig vide hvorfor?'' Spurgte jeg en lille smule flabet. Zayn nikkede. ''Fordi en af dine lorte bedste venner knuste mit hjerte, og ham jeg kalder far ikke vil have mig og derfor sendte mig hjem til Danmark!'' Sagde jeg hårdt. Zayn kiggede med store øjne på mig, og man kunne se at han havde fortrudt at han spurgte. 

Vi kørte ind i en indkørsel som jeg genkendte med det samme. Alt lignede sig selv, det samme hvide hus, de samme blomster i haven, altid gav mig en smule kvalme. 

Zayn tog min kuffert og gik op mod hoveddøren, jeg gjorde det samme. Vi trådte ind i huset, og jeg kunne straks hører stemmer fra stuen. Jeg blev mere og mere nervøse for at se de andre andre, men nok mest Niall. Jeg trådte ind i stuen og fik hurtigt øje på tre drenge sidde i den store sofa, Liam, Louis og Harry. Hvor var Niall? Jeg smilede svagt til dem og vinkede med hånden. De kiggede ret chokeret på mig, det kan jeg så godt forstår, jeg ligner slet ikke mig selv mere. Jeg havde også tabt mig en del, og min tøjstil var nok også blevet lidt anderledes. 

Drengene havde bare kigget på mig i noget tid, inden Liam rejste sig op. ''Godt at se dig igen'' Sagde Liam, og trak mig ind i et kram. Han var altid så sød. De andre drenge fik så også endelig taget sammen til at sige hej til mig. 

''Hvor er min far'' Spurgte jeg. ''Til møde'' Svarede Liam. ''Sikke en far var'' Sagde jeg irriteret og satte mig i sofaen, inden en skinger stemme lød. ''Åååh Ella, Hvor er det godt endelig at møde dig'' Råbte en dame fra døren og kom løbende hen til mig. Hun trak mig ind i et kram og jeg tror virkelig at jeg skulle blive kvalt. ''Liam, hvorfor krammer denne dame mig?'' Spurgte jeg og fik endelig skubbet damen væk. ''Jeg er din papmor fjolle'' Sagde hun og nussede min kind. ''Pap af hvad?!'' ''Din papmor. Har din far ikke fortalt dig det?'' Spurgte hun undrende og trak mig endnu en gang ind i et kram. ''Så slip mig dog. Syge kælling'' Sagde jeg. Hun kiggede trist på mig da jeg sagde det, men det blev dog hurtigt afbrudt af en dør smækkede. Vi kiggede alle sammen hen mod døren for at se hvem det var. Og selvfølgelig skulle det lige være den person som jeg mindst havde lyst til at se. Niall.

Hans blå øjne borede sig ind i mine. Jeg kunne sig hvor chokeret han så ud, ligesom de andre drenge. Jeg fik en stor knude i maven, bare ved at se ham i øjnene. Hvilket jeg ikke burde gøre. Niall skal ikke have sådan en virkning på mig. Han skal slet ikke have nogen virkning på mig. Men stadig, jeg har fået en stor trang til at kaste mig i hans arme og bare mærke den tryghed han plejede at give mig. 

 

_________________________

Der kom så et nyt kapitel. Undskyld ventetiden, men har bare haft travlt her på det sidste. 

Skriv hvad i synes! 

Husk at like :-D

MelisaSC<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...