A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
23276Visninger
AA

8. 7.

Ikke rettet igennem - vær så god, dræb mig! ):

Aletheas P.O.V

Jeg var træt, jeg var sur og jeg var gnaven. Men det stoppede ikke mine forældre fra at vække mig så jeg kunne gøre mig klar til den One Direction koncert der åbenbart var i dag. 

Og så vækkede de mig endda klokken 14:30, og lod mig ikke sove længere! Jeg havde været til fest i går, og lignede nok lort. Og jeg havde tømmermænd, og hvis jeg skulle være ærlig havde jeg bare lyst til at ligge mig ned og dø. Men eftersom at for mange mennesker ville savne mig, lod jeg være.

I stedet for gik jeg ud på badeværelset, tændte for vandet så det kunne blive varmt inden jeg steg ind under det. Imens jeg ventede på at temperaturen steg på vandet, tog jeg mit tøj af og kiggede mig kort i spejlet. Det havde jeg en underlig vane med.

Da vandet simpelthen måtte være klart så skyndte jeg mig ind under vandet, og lod det omfavne min krop. Vandet skyllede ned over mig, og det føltes så rart at jeg faktisk næsten glemte at putte sæbe i håret. Men hurtigt kom jeg i tanke om det.

Jeg tog fat i flasken med shampoo i, åbnede for låget og proppede en ordentlig klat ned i min hånd. Jeg var storforbruger af shampoo, og man kunne aldrig sige at jeg brugte for lidt - men den duftede altså godt!

Med øvede bevægelser - ingen misforståelser - fik jeg skummet mit hår godt og grundigt ind, før jeg endnu en gang lod vandet ramme det og skylle det hele ud igen. Jeg stod og legede lidt med mit hår, før jeg endnu en gang tog fat i shampoo'en og startede hele proceduren forfra.

Og så kom vi til balsamen, hvor jeg gjorde præcis det samme. Og da jeg havde været alle tingene igennem stod jeg bare inde under vandet og nød de varme stråler mod min hud. Det føltes dejligt beroligende at det skulle være på den måde.

Jeg ved ikke hvor længe jeg stod inde under vandet, men da jeg følte mig godt og grundigt ren valgte jeg at træde ud af badet, svinge det nærmeste håndklæde om min krop, og så sætte mig hen på toilettet.

Imens jeg sad og lod håndklædet tage det værste vand fra mig, tog jeg fat i endnu et, som jeg kunne nå fra toilettet af, og tog det omkring mit hår. Da det sad som det skulle tog jeg fat i min mobil og gik med det samme i gang med at spille.

Jeg følte på ingen måde at jeg havde travlt, altså.. Det var ikke mig der skulle til koncert, eller jo det var det, men det var ikke mig der skulle gøre indtryk på nogle. Jeg skulle bare vise Harry jeg ikke var interesseret.

Så derfor sad jeg også bare og spillede på min mobil indtil der blev banket tre gange på døren. Koncentreret over mit spil vrissede jeg bare et 'hvad?' Men da der blev ved med at blive banket på døde jeg, og jeg var nødt til at slukke det.

Hurtigt trak jeg håndklædet bedre omkring mig, og gik så hen til døren. Da jeg havde åbnet den så meget så jeg kunne se hvem der stod på den anden side, fik jeg et chok da jeg så min mor stå der. 

"Er du ikke klar endnu?" Spurgte hun med en overrasket og chokeret stemme, og jeg satte min hånd på dørkarmen og rystede, med overskud, på hovedet.

Hendes blik ændrede sig med det samme og hun så ind på toilettet og så hen på mig igen. "Så kom dog i gang, du har en time!" Hunsede hun med mig og forsvandt så igen, og det var som om ordende først trang ind der. Havde jeg kun en fucking time?

Hvordan skulle jeg nogensinde kunne nå det, jeg kunne dårligt nok nå at gøre mig klar til at gå ud til en veninde på en time? Jeg ville jo falde død om af udmattelse.

Jeg skyndte mig at tørre mig færdig, smide håndklædet på gulvet og løbe ind på mit værelse, efter jeg havde fået taget noget nyt undertøj på. Med det samme jeg var kommet ind på værelset, skyndte jeg mig hen til min kommode og havde nærmest tømt den hele før jeg havde fundet hvad jeg skulle bruge.

Men som sagt var det ikke mig der skulle gøre indtryk på nogle, så det endte med at blive en sort top, med et kors i farven guld ned af maven, et par grå agtige bukser, og så fordi jeg havde mine sko ovenpå havde jeg allerede taget mine blå vans på til.

Inden jeg smuttede ud på badeværelset igen, hvor alle mine hår- sminke og smykketing lå, kiggede jeg mig kort i spejlet for at se om tøjet det passede sådan nogenlunde sammen og det gjorde det da.

Noget sagde mig at det havde taget mig længere tid end jeg havde regnet med at finde nogen tøj, så derfor skyndte jeg mig hurtigt at lægge en let make-up. Jeg tog lidt rouge på kinderne, noget mascara, øjenskygge og eyeliner, og til sidst noget lipgloss fordi jeg jo skulle til koncert og lidt måtte jeg godt gøre ud af mig selv.

Mit hår blev der ikke gjort noget særligt ved, det lod jeg bare hænge. Dog puttede jeg lidt ekstra skum i, så de enkelte slangekrøller jeg var født med ville blive lidt pænere, og de næsten krøller jeg havde ville så blive til slangekrøller.

Jeg fangede mit eget blik i spejlet og så tilfreds på mig selv, for jeg havde gjort det hurtigt og flot. Det hele passede ligesom sammen, i farver og stuktur.

Med et sidste tilfreds smil i spejlet, og en enkelt kyssemund for mig selv - for det var vigtigt for enhver pige at gøre sådan til sig selv - forsvandt jeg ud fra badeværelset og ind på mit værelse endnu en gang.

Jeg var nødt til at pakke en taske jeg kunne tage med, så jeg kunne holde diverse bras. Og så jeg kunne have et sted til min mobil når koncerten blev for kedelig, og jeg virkelig ikke orkede nogle af drengene mere.

Man skulle altid have en plan b med sig, og i sær når man havde lavet verdens største fejltagelse ved at snakke flirtenede til en af dem.

Men det jeg nok glædede mig allermest til var at se Zayns øjne når han så mit outfit og mit hår, for jeg ved ikke hvor længe jeg har holdt fast i det outfit og i mådem mit hår sad på. I hvert flad længe nok til at Zayn havde set det før - og så var spørgsmålet bare om han kunne se at det var mig.

 

♀♀♀

 

Jeg havde alt i min taske, jeg havde lige vist ham billetmanden vores billetter, og lige nu var vi på vej op ved de forreste rækker - for selvfølgelig skulle de være så idiotiske at stille os der.

"Kom nu, kom nu, kom nu!" Sagde Ann hysterisk, efter vi havde stået og ventet millioner af år på af kunne aflevere vores billetter, og få lavet nogle backstagepas også. Hvilket bare var dårligt for jeg havde virkelig kedet røven ud af buskerne på mig selv, og mine venner gad ikke svare mig på mine sms'er.

Mit liv var på røven, og i sær da Ann irriteret rev fat i min hånd og trak mig ned mod vores pladser. Hun ville gerne derned, selvom jeg havde sagt til hende at det var siddepladser så der var ingen der tog dem fra os.

Men pigen var fatsvag og fattede ikke særlig meget, hvilket nok lå til navnet fatsvag, men ja. 

Alligevel endte det med at vi stod oppe ved scenen om man kunne se på hende at hun næsten var ved at græde fordi det betød så meget for hende. Og altså jeg kunne godt være en god storesøster så jeg tog hendes hånd, gav den et klem og sendte hende et forsikrende smil.

Hun havde været utrolig nervøs for koncerten og det der ville ske efterfølgende. Og hun havde tydeligvis stadig nerver på, et godt spørgsmål var hvorfor? Altså det var jo ikke hende der skulle op på scenen of fyre den fuldkommen af. Det var drengene der skulle det. Det var dem der havde ret til at være nervøse og ikke Ann. Men alligevel var hun det.

Og lige som jeg havde troet at jeg havde fået nogenlunde kontrol på hende, kom der en gut en på scenen. Jeg fandt hurtigt ud af at han kort lige skulle sige at de kom ind om fem minutter, og at man ikke måtte stille sig oven på stolene.

Men hvis jeg skulle være ærlig så ville jeg ikke tro at særlig mange piger hørte det, de råbte for højt og skreg alt for meget til man kunne høre hvad han sagde tydeligt.

Musikken til en af deres sange gik i gang, og lidt efter kom de hoppede/løbende ind på scenen og lignede ærlig talt bare nogle små børn der havde alt for meget krudt i røven på dem selv. Hvilket de nok også var.

"Er i klaaaar?" Råbte Liam ind i mikrofonen, og klappede en gang i hænderne hvilket fik hele salen til at gå fuldkommen amok. Undtalen mig, jeg stod bare og så fortabt op på dem. Jeg gad virkelig ikke det her.

Og hvis det ikke var fordi at jeg fik øjenkontakt med Harry, havde jeg skyndt mig at finde min mobil frem så jeg kunne tjekke den. Men det var som om hans øjne hang sig fast inde i mine, og holdt mig der. Lige indtil at Liam, igen, begyndte at synge, noget fra en af deres sange.

"Said I'd never leave her
'Cause her hands fits like my T-shirt.
Tounge tied over three words
Cursed.
"

Da han afsluttede første strofe, og holdt den lille bitte pause der var til den næste gik salen endnu en gang amok, og jeg var sikker på at mit hoved ville eksplodere inden jeg kom hjem derfra.

Og fordi at jeg virkelig ikke gad at stå og se på fem drenge der løb rundt og hoppede og dansede som små mongol børn, som de nok i virkeligheden var, så tog jeg min mobil frem og gik ind i mine sms'er. Men stadig var jeg forbandet.

Der var ingen der havde skrevet til mig.

 

Harrys P.O.V

Jeg ved ikke hvad der gjorde at vores koncert ikke var god, men det var den i hvert fald ikke fra Alethea. Lige siden vi har haft øjenkontakt, der havde hun stort set ikke set op fra hendes telefon.

Og et eller andet sted irriterede det mig at hun overhovedet ikke gad at give os en chance på nogen måde, men på en eller anden måde så gjorde det det hele meget mere spændende. At hun var svær at få fat i, det gjorde det bare sjovere at prøve.

For, igen, skal jeg da ikke lægge skjul på at hun lige er sådan en pige jeg går efter. Og når jeg både har hendes nummer, hendes adresse og så er hendes lillesøster en fan. Så kan det vidst heller ikke være meget mere jeg behøver for at komme i kontakt med hende.

Men jeg havde ikke tid til at spekulere over det lige nu, for lige som lidt var det min solo igen. Jeg skulle koncentrere mig om koncerten og ikke om Alethea. Så vigtig var hun heller ikke.

Jeg hørte på at melodien til 'Rock Me' gik i gang, og uden jeg selv lagde mærke til det lod jeg mit blik glide ned til Alethea som rent faktisk kiggede op denne gang. Jeg fangede hendes blik, sendte hende et kort smil som bare fik hende til at se koldt på mig.

En kold fornemmelse røg ned af ryggen på mig, hun virkede så kold og afvisende overfor mig til fordel til sidste gang. Sidst var det mig der var blevet overrasket, og det skulle det åbenbart være igen.

Men det kunne også bare være hun ville bløde op, jeg kunne ikke andet end at håbe på det.

Jeg satte mikrofonen op fra munden, og blev ved med at holde mit blik i Aletheas da hun endnu ikke havde kigget væk. Lige inden jeg åbnede munden for at starte med at synge, sendte jeg hende et kækt smil og kiggede så væk.

Ordene røg ud af min mund, og med det samme begyndte hele salen at huje og skrige. Jeg fattede ikke hvordan det kunne ske hver gang, hvordan de kunne holde så meget af det her, af os.

Hvordan man kunne stille sig op og skrige som en eller anden.. Fan. De var jo fans, men jeg vidste ikke hvor mange vi efterhånden havde været hos, og nogle gange var det bare svært at tro at vi havde så mange fans. For jeg syntes virkelig vi havde været hos mange.

Men det var bare som om der hele tiden kom flere og flere til, som om det hele ligesom bare blev større og større. Næsten ligesom indbyggerende i verden, der blev vi også bare flere og flere.

Men det der var mest syret med vores fans, det var nok det de ville tage sig tiden med. At stå op klokken 04 om morgnen, for at komme ned og se os komme hen på en lufthavn, at de ville have smadret hele deres dag bare for at se en lille bid af os.

Det var nok det der kom allermest bag på mig hver eneste gang.

 

♀♀♀

 

Aletheas P.O.V

Koncerten var endelig færdig, og jeg mener virkelig endelig. For det var næsten ligefør at jeg rent faktisk godt kunne lide og stå og høre på dem. For hvis jeg skulle være helt ærlig, så var de jo ikke særlig dårlige. De kunne synge, ikke at det nogensinde var noget jeg ville indrømme.

Men Ann og jeg var blevet siddende på vores pladser lidt længere end alle de andre piger, fordi vi som sagt tidligere havde fået backstagepas, og nu skulle vi bare hen så vi kunne komme ind til drengene.

Ann var som altid helt vildt nervøs, og hvis det ikke var fordi at hun aldrig svedte når hun var nervøs med i stedet for rystede helt vildt, så kunne man faktisk næsten ikke se det.

For jeg holdt hendes hånd, og på den måde holdt jeg den ene rystende hånd under kontrol så det ikke så helt ligeså voldsomt ud, som hvis de begge to rystede. "Er du klar?" Spurgte jeg hende, efter yderligere et par minutter hvor vi bare havde siddet.

Et forsigtigt nik kom fra hende, og hen bed sig i underlæben. Jeg ville næsten have haft grinet over at hun var så nervøs, men igen ville jeg ikke gøre det, for det var min lillesøster og ikke min veninde.

Jeg rejste mig op fra stolen som vi havde sat os på, og lidt efter fulgte Ann med, da jeg var begyndt at gå hen mod det sted hvor man skulle aflevere sit backstagepas så man kunne komme ind og se drengene. For det var det Ann gerne ville, og det var det vi havde fået billet til.

Så vi kom hurtigt hen til en sikkerheds mand  der bad om at se vores backstagepas. Jeg havde taget dem ned i min taske, så den var jeg nødt til at åbne og lede igennem, før jeg kunne give ham dem. Han tog glædeligt i mod dem, og åbnede så døren så vi kunne komme ind,

Ann nærmest løb ned af den halvlange kedelige og hvide gang man skulle gå ned af, imens jeg bare gik lige så forsigtigt, og satte min taske ordentlig på min skulder. Da jeg kom ned der hvor jeg havde set Ann gå ind af en dør, forstod jeg hvorfor.

Der stod 'One Direction' med guld på døren, og selvfølgelig var hun gået ind uden hverken at vente på mig eller sige noget til mig. Men jeg bebrejdede hende da ikke, sådan ville jeg også have haft gjort.

Hvis jeg altså var 10, og skurpskør. Men det var jeg bare ikke mere, så ved nærmere eftertanke ville jeg nok aldrig have gjort sådan. Det ville bare ikke være mig, ikke længere. Måske en gang for lang tid siden, men ikke mere.

Jeg tog ned i dørhåndtaget på den mørkebrune dør, men den guld skrift på. Forsigtigt åbnede jeg den helt og med det samme blev jeg mødt af en helt masse stemmer der nærmest råbte i munden på hinanden, og ind i mellem kom der et par forsigtige fnis.

Nogle forsigtige fnis som ikke kunne komme fra andre end min egen lillesøster når hun var nervøs. Hun var næsten uudholdelig at være sammen med når hun var rigtig nervøs, men i det mindst kunne hun fnise. 

Da jeg kom helt ind i rummet lod jeg kort mit blik scanne det. Der var ikke så meget derinde, der var en mørkegrå sofa, med et hvidt bord foran sig. Bordet havde en lille hylde under selve bordpladen, sådan en hvor man rigtigt kunne gemme ting på. Bordet stod på et sort gulvtæppe, som så utrolig behageligt ud.

Der var et sminkebord eller hvad man kalder det. Et bord med inbygget spejl? Og det havde en enkelt stol foran sig. På selve bordet stod diverse hårting, og nogle enkelte sminkesager. Hvilket nok vare drengenes, og jeg kunne ikke lade et lille smil ramme mine læber.

For det var da sjovt, drenge der gik med make-up? Men på den anden side, hvis de ikke fik noget på, ville de nok ikke være helt så pæne som alle gik rundt og sagde de var. Og som jeg nok selv var nødt til at  indrømme de var.

Inden jeg kiggede videre rundt, lukkede jeg forsigtigt døren efter mig, som jeg ellers havde ladet stå åben fordi jeg ikke ville opdages med det samme. 

Drengene opdagede mig dog med det samme da jeg lukkede døren, fordi jeg var dårlig til at lukke stille og roligt med døre. Det var bare ikke noget jeg kunne finde ud af sådan rigtigt, og det var faktisk rimelig dårligt.

"Åh! Alethea!" Sagde Louis som den første og var hurtigt oppe og stå. Jeg vidste ikke helt hvorfor han var så hurtig, men han var henne og lægge armene omkring mig før jeg overhovedet havde set på nogle af de andre drenge, der sad henne i sofaen.

"Hej Louis." Mumlede jeg og lagde armene omkring ham, så jeg kunne gengælde hans kram. Han grinede lidt af mig, og blev så skubbet væk af Niall. 

Jeg følte mig ærlig talt ikke særlig tilpas i nogle af deres arme. Ikke Louis, ikke Niall, ikke Liams og slet ikke Zayns. Men alligevel havde de alle sammen krammet mig, eller Zayn havde bare givet mig hånden men bare det at skulle røre ham gav mig brækfornemmelser.

Og hvis jeg nu siger han havde kigget lidt mere på mig end sædvanelig? Jeg ved ikke om det er fordi han rent faktisk kan kende mig, eller det er fordi han syntes jeg er pæn. For jeg er pænere end dengang.

Men jeg gad ærlig talt ikke stå og se på Zayn, så i stedet for kiggede jeg hen på Harry, der havde tilladt sig at fylde hele sofaen nu hvor drengene de var gået hen for at sige hej til mig. Han havde endnu ikke sagt en lyd, men måske havde han fattet mine kolde blikke?

Louis stoppede mig dog fra at kigge kun på Harry, for han hoppede lige ned i maven på ham, så Harry ikke kunne lade være med tabe al pusten og skubbe Louis væk fra sig.

Og fordi jeg havde lov til det, så grinede jeg at Harry. Og jeg grinede af at Louis kunne finde på det, det var lige sådan noget jeg også kunne finde på at gøre. Lige sådan noget jeg altid gjorde på mine venner.

 

♀♀♀♀♀♀♀♀

 

Okay.. Jeg stopper den altså der, fordi at kapitlet ellers bliver for langt.. Eller det gør det måske ikke, men jeg stopper den altså der for jeg skal gøre rent på mit værelse, og det kan jeg ikke når jeg har en historie at fokusere på!

Men alt i alt, tusind, tusind, tusind tak for alle likes og favoritter! I gør mig lykkelige!

AFHBGROKDLENFJWENADLS - MirahBrinchG læser min historie, den her! Årh, det er som om en drøm er gået i opfyldelse manner! Skrig.

Men ja, hvad tror I der kommer til at ske resten af aftenen, og hvorfor tror I at Harry ikke sagde hej? :-)

Amalie. xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...