A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
22958Visninger
AA

7. 6.

Harrys P.O.V

"Køre du med eller ej?" Spurgte jeg Louis om, for sidste gang inden jeg gik ud i gangen. Vi skulle ud med billetter og backstagepas til Alethea og hendes lillesøster jeg endnu ikke havde navnet på.

Louis nikkede til mig, og det fik mig hurtigt til at forlade ham siddende i sofaen, og selv gå ud i gangen hvor jeg begyndte at tage mine sko på. Da jeg havde mine sko på, svang jeg min sorte jakke omkring mig, og mærkede efter om jeg havde bilnøglerne.

"Billetterne ligger inde på bordet i en kuvert! Tag den med, jeg går ned og venter i bilen." Jeg vidste virkelig ikke hvorfor jeg havde så travlt, men jeg følte mig bare som om vi skulle så hurtigt af sted som overhovedet muligt. For der var bare et eller andet ved Alethea.

Jeg ved ikke hvad der havde tiltrukket mig til den her blondine af en pige. Men jeg kunne bare mærke at der var et eller andet over hende som jeg kunne lide. Måske var det hendes flabede side, hendes attitude som om hun hadede alt ved os, eller noget helt tredje.

Men en af tingene var klart hendes flabede side, og hendes udseende. For det var ikke fordi hun på nogen måde så grim ud, hun var flot. Lækker i visse sammenhængender. 

Men det ville være noget af en udfordring, for hun var bestemt ikke samarbejdsvillig. Måske var det grundende til det jeg havde gjort på restauranten. At jeg ligefrem bad om hendes adresse for at køre ud med billetter til hendes lillesøster.

Louis havde efterfølgende spurgt hvorfor jeg havde spurgt om den, men jeg havde ingen god forklaring. Virkelig ingen, hvilket bare fik ham til at kigge skeptisk på mig.

Han havde skam også flere gange spurgt ind til det, hvorfra jeg overhovedet kendte hende. Og hver gang svarede jeg at det var da vi skrev autografer - men det var bare som om han ikke rigtigt troede på den. Som om han troede noget helt andet.

Jeg gik ud af døren, for jeg havde sagt til Louis at jeg ville vente dernede og hvis jeg allerede var væk når han lettede røven så ville han skynde sig. Så godt kendte jeg ham altså.

Da jeg kom udenfor, trak jeg med det samme den sorte fjernbetjening til bilen op, og trykkede på låsen der var åben, hvilket ville sige at den låste bilen op.

Med hurtige skridt var jeg henne ved den sorte Range Rover, og havde sat mig ind i den for at vente på Louis. Og det varede ikke længe før han kom ud iført sine vans, og hans 'killers' T-shirt. Han havde ingen jakke på, hvilket man heller ikke behøvede i det her vejr.

Han fik hurtigt sat sig ind i bilen, og med det samme han havde spændt sig fast startede jeg den, så vi kunne komme til at køre. Jeg havde allerede trykket adressen ind i morges, så jeg skulle bare følge GPS'en nu.

Jeg ved ikke hvor længe vi kørte i stilhed, hvor der ikke kom en eneste lyd fra nogle af os. Men det var i lidt tid, og det plejede der aldrig at være. 

"Hvad er det nu hun hedder?" Spurgte Louis om, for tredje gang de seneste par dage, men han havde haft alt muligt andet at tænke på. Eller også tænkte han kun på Eleanor som han snart ikke havde set i noget tid - han savnede hende.

Jeg kunne dog ikke afholde mig fra at komme med et lille suk før jeg kort vendte hovedet mod ham, og så tilbage til vejen igen for at vi ikke skulle køre galt. "Hun hedder Alethea."

"Det lyder så specielt." Sagde han, og tyggede lidt videre på navnet. Jeg nikkede bare til ham, og kunne ikke gøre mig andet end enig. Navnet var specielt. Ligesom jeg kunne føle at hun var.

Vi sad i en behagelig stilhed, hvor radioens musik stille røg ud af højtalerne i bilen. Der var ingen lyde, i hvert fald ikke indtil at GPS's stemme bad os om at dreje hvilket jeg gjorde og straks kom til en villavej hvor det første hus åbenbart var det man skulle ind i.

Jeg kørte hurtigt bilen ind på parkeringspladsen der var ude foran huset, og spændte så mig selv op så jeg kunne komme ud af bilen. Med det samme jeg var ude, kastede jeg hovedet forover, rodede i mit hår så det sad bedre og til sidst lod en hånd tage mit 'pandehår' ud til den ene side. Præcis som jeg altid gjorde.

"Når man skal gøre indtryk på damerne." Louis lød alt for kæk, og jeg rystede bare smilende på hovedet af ham. Det var så typisk ham at komme med sådan nogle kommentarer.

"Ja, det er jo ikke os alle der holder os til en." Sagde jeg bare i et drillende tonefald, imens jeg gik hen til Louis der holdt en kuvert med to backstage pass, og to billetter til koncerten i England, om tre dage.

Det var faktisk også meningen at mig og Louis skulle mødes med de andre drenge så vi kunne synge, men vi havde aftalt vi kom lidt senere. For vi skulle jo lige aflevere det her, og vi kom endda på uanmeldt besøg.

"Tror du hun lukker os ind?" Jeg vendte mig om og kiggede spørgende på Louis, der bare trak på skulderne og gik helt op til døren, som den lille sti førte op til.

Han stod lidt og så på den mørkebrune dør, før han lod en knytnæve ramme træet tre gange, og så gik han ellers to skridt tilbage så vi igen stod side mod side.

Vi var faktisk næsten lige ved at gå igen, fordi vi havde ventet i så lang tid, da vi hørte en skramlen ved døren og lidt efter blev den åbnet af... Alethea.

 

Aletheas P.O.V

Jeg sad hjemme i sofaen med min mobil fremme, og surfede lidt rundt på nettet da der ingenting var at gøre derhjemme. Absolut intet! Og det værste var nok at jeg var her med Ann, alene. Hvilket ville sige at hun troede at hun kunne være sej nu, og kunne bestemme det hele.

Men det kunne hun bare ikke, for jeg bestemte. Jeg var den ældste, desværre havde hun ikke rigtigt fundet sin tjener plads endnu - jeg havde ellers prøvet frygtelig mange gange at få hende til at gøre som jeg bad om.

Hvilket faktisk fik mig til at overveje at invitere en helt masse seje venner, bare for at få hende til at føle sig som en loner. Men seriøst, så ond en søster var jeg ikke.

Så derfor sad jeg bare med fjernbetjeningen i hånden, og sappede lidt frem og tilbage mellem kanalerne da en skikkelse viste sig i døren til stuen, og straks fangede min opmærksomhed.

"Hvad?" Spurgte jeg om, uden overhovedet at bekymrer mig om mit hårde toneleje. Men det gjorde Ann tydeligvis, for hun lagde straks armene over kors og så surt hen på mig - men jeg kunne ikke være mere ligeglad.

Hvilket hun nok også ret hurtigt fattede noget af, for hun sukkede bare og lod hendes arme glide ned langs siden endnu en gang. "Der holder en sort bil ude i indkørslen. Men jeg tør ikke se hvem det er." Mumlede hun næsten flovt.

Og hvis det ikke var fordi det var min lillesøster ville jeg nok have gjort lidt nar af personen - for hvem er bange for at kigge ud af et vindue? Min lillesøster, tydeligvis.. 

Jeg nikkede dog til hende, smed fjernbetjeningen fra mig i sofaen og rejste mig op fra min ellers så behaglige siddeplads.

Ann smilede tilfreds til mig da jeg fik forbi hende, og løb så nærmest hen til sengen. Og hvis det ikke var fordi jeg selv så den sorte bil, bare glasruden i vinduet, så ville jeg have haft troet at det kun var fordi hun ville have min siddeplads.

Men bilen der var foran mig var alt for stor, og alt for dyr til at være nogle af vores naboers og eftersom at vi ikke have nogle venner i den omgangskreds med sådan en bil, medmindre de havde fået ny, så havde jeg ingen idé om hvem det var.

I hvert fald ikke indtil at Harry trådte ud af bilen, hvilket med det samme fik mig til nærmest at springe ned på gulvet for ikke at blive opdaget. Hvis han nu ikke så mig, ville han bare skride igen, ikke?

Jeg ville i hvert fald ikke bare springe op og åbne døren, hvis nu det var at de ville skride. For jeg ville faktisk helt undgå dem, de var lidt en pistilens at have efter sig.

De må åbenbart have været nået op til døren, for der gik ikke særlig lang tid før de havde banket på. Tre gange, for jeg talte det. Og ligesom jeg havde håbet at Ann ikke havde hørt det kommer hendes stemme inde fra stuen af. "Åbner du ikke?!" Råbte hun højt, og panisk for om drengene havde hørt det skyndte jeg mig op fra gulvet.

Jeg rettede hurtigt mit tøj, som i øvrigt bestod af en tyk trøje med skrift på og nogle normale sorte bukser(link i kommentaren), før jeg gik hen til døren og trak ned i dørhåndtaget.

Ualmindeligt langsomt fik jeg åbnet den, og dem som jeg havde håbet var taget hjem stod foran mig og smilede som nogle der var sindsyge. Og fordi jeg virkelig ikke havde lyst til at snakke med dem, slap jeg dørhåndtaget vendte ryggen til dem, for at se om Ann var på vej herud. 

"Ann! Det er til dig!" Råbte jeg, og drejede så hovedet så jeg igen kunne se på dem. Jeg sendte dem et irriteret smil, som de ikke havde nogen anelse om om det var til dem, eller til Ann der ikke var særlig hurtig til at komme ud i gangen.

Men da jeg hørte at hun kom, gik jeg hurtigt væk fra døren og lod hende komme forbi mig. Da hun så på mig sendte jeg hende bare et stort smil, men rystede på hovedet af mig. 

Som jeg havde forventet hørte jeg lidt efter et hvin, og som jeg troede at jeg ikke skulle være der mere blev mit navn endnu en gang kaldt på. Af hvem ved jeg ikke, for så meget hørte jeg ikke efter. Men jeg kunne forestille mig det var Harry.

Jeg kom hen til døren igen, og kiggede for første gang rigtigt ud på drengene. Harry havde en grå t-shirt hvor der på lommen stod 'lover'. Til T-shirten havde han nogle sorte busker, og han så ærligt talt ikke dårligt ud. Og som overtøj, som burde være frygtelig varmt, havde han en sort jakke.

Louis havde en sort T-shirt hvor der stod 'killers' på, og til det havde han også nogle sorte/mørkeblå bukser. Han havde nogle blå vans, og hans bukseben var smørret op hvilket bare så sødt ud på en eller anden måde.

"Her er billetterne." Afbrød Harry min kiggen på dem, og jeg tog hurtigt imod dem, og hævede så mine øjenbryn. Jeg gad dem virkelig ikke, de var arrogante og troede de ejede hele verden. Præcis ligesom deres kære ven.

Jeg kiggede dog kort ned i kuverten hvor de havde lagt to billetter.. Og to.. Backstagepas? Jeg tog dem op i min frie hånd og drejede dem en enkelt gang, men mere nåede jeg ikke før de nærmest var blevet revet ud af hånden af mig. Det var af ingen andre end Ann.

"OMG!" Sagde hun, og kiggede bare på dem med store øjne. Vendte og drejede dem, og kiggede så kort hen på drengene. "Så kommer jeg til at se jer en gang til." Sagde hun næsten med grødet stemme, og lagde så billetterne ned i kuverten, jeg stadig holdt. 

Harry nikkede til hende, og det skulle han ikke have haft gjort hvis han ikke ville have et kram. For få sekunder efter var hun i armene på ham, og han grinede bare af min latterlige lillesøster der ikke kunne styre sine følelser.

Han lagde armene omkring hende til en tæt omfavnelse, og jeg stod bare og så lidt skeptisk på ham. For tænk nu hvis han var pædofil, og rent faktisk.. Kunne lide det, lidt mere end hvad godt var.

Det var garanteret derfor hans ven, Louis, var med. For at holde ham fra at tage hende, lige her og lige nu. Og det var nok også grunden til at han selv ville komme med billetterne og ikke bare sendte dem.

"Var der andet I ville?" Spurgte jeg så, og lagde mine arme over kors. Brevet jeg stadig havde i hånden, blev lagt mod min arms underarm så det ikke blev krøllet på nogen måde. 

Louis som han hed, fik et overdrevet stort smil på læberne, og han var hurtig til at nikke til mig. Imens at Ann langsomt trak sig fra Harry. Hendes øjne var næsten helt blanke, og man kunne se hvor meget det her betød for hende - men alligevel ville jeg fucke det op, fordi jeg ikke ville se dem igen.

"Nu når du spørger så pænt.. Så vil vi faktisk gerne have noget te." Sagde han, og uden at spørge gik han op forbi mig. Jeg stod bare og så måbende efter ham, da han rent faktisk bare gik ind i huset. Ann fulgte efter, og efterlod mig med Harry, som også var gået ind med stoppede i gangen.

"Luk munden du fanger fluer." Sagde han grinede til mig, fordi han nok syntes at han var så sjov. Men selvom det på ingen måde var sjovt, lukkede jeg bare min mund og så irritereret hen på ham.

Når de var her, så skulle jeg nok sørge for at det ikke blev den bedste tid de havde fået. Jeg skulle sørge for at de ikke ville komme igen, om jeg så skulle have besøg af nogle venner.

 

♀♀♀

 

Okay, jeg fik ikke venner på besøg. For de kunne ikke komme. Hvilket bare var lort, for jeg havde næsten ikke lavet andet end at løbe rundt efter Harry og Louis hele dagen. For Ann snakkede hele tiden med dem, og bad mig hente alt muligt.

Og som den dejlige storesøster jeg var havde jeg gjort det, men kun fordi at jeg så en anden gang kunne bruge den at hun skulle gøre alt for mig - for nu havde jeg jo gjort det for hende.

"Mere te?" Spurgte jeg ironisk om, da Louis tømte te-kanden. Jeg lagde armene over kors, og lænede mig lidt mere tilbage i sofaen.

Louis grinede, og rystede så på hovedet. Han tog noget af vores sukker, der ellers stod så fint i vores porcelæns skål. Den var cremehvid med noget blåt mønster lignede på siden. Det var den eneste ting jeg syntes var sød af alt det ragelse min mor altid slæbte med hjem fra ferier i udlandet.

Jeg så hen på fjernsynet igen, hvor Ann så noget fjernsyn. Jeg vidste ikke hvad det var, og da Ann ikke så det tog jeg fjernbetjeningen, der ellers lå pænt ved hendes side, og skiftede kanal. Jeg skiftede hen til MTV hvor der kørte Plaine Jane. 

"Hey!" Sagde Ann da hun endelig fandt ud af at jeg havde skiftet fra det lorteprogram hun så. Hun lagde ligesom mig, når jeg var irriteret, armene over kors og så muggent hen på mig.

"Jeg så det der." Sagde hun så, hvilket automatisk fik mig til at nikke. "Du det ja, og nu ser jeg det her." Svarede jeg hende flabet, og kiggede igen hen på fjernsynet. Hun var skide irriterende hele tiden at tro hun bestemte det hele.

Et suk lød fra hende, før hun lænede sig frem og hviskede et eller andet til en af drengene. Men eftersom at jeg ikke var opmærksom på dem, hørte jeg hverken hvad hun hviskede eller så hvem hun hviskede til.

Men jeg burde nok ikke være så koncentreret på fjernsynet for få sekunder efter blev jeg løftet op fra sofaen, og fordi jeg var panisk når folk løftede mig vred jeg mig i hans greb. Også selvom jeg kunne se at det var Harry der bar mig, jeg kunne kende hans krøller.

Han lagde mig forsigtigt ned på gulvet, og jeg kiggede bare surt op på ham, for eftersom at han havde ødelagt mit hår og havde fået min trøje til at krybe lidt op af maven, så havde jeg også ret til at være sur på ham.

Jeg lå lidt bare, og så op på ham. Han stod med et flabet smil på læben, og da han kort lod hans blik glide ned over mig, smilede jeg bare. Jeg var ikke typen der var genert over min krop, eller ikke nød opmærksomheden. Jeg elskede opmærksomhed! Det var en del af mig.

Jeg satte mine arme i gulvet, og satte mig så op hvor jeg derefter kiggede flabet op på Harry. "Kan du lide hvad du ser?" Spurgte jeg om, hvilket fik Louis, der tydeligvis havde fulgt med i vores samtale henne fra sofaen, til at bryde ud i grin.

Og fordi han grinede, og fik Harry til at grine, kom jeg også til at grine. Og sådan stod vi bare og grinede i lidt tid, imens at Ann så fjernsyn.

En telefon, der ikke var min, ringede ude fra gangen af og Harry var hurtig til at gå derud. Jeg stod og så lidt efter ham, indtil at jeg kom i tanke om at det var ham jeg kiggede efter.

Og jeg burde ikke kigge efter ham. Så jeg vendte hurtigt blikket væk fra gangen, og smuttede hen til sofaen og så ind i fjernsynet igen, hvor at Ann allerede havde skiftet tilbage til hendes børne program.

Harry kom efter lidt tid tilbage, og gjorde tegn til Louis om at de skulle gå, og jeg troede rent faktisk at de ville skride uden at sige noget som helst. Og bare lade os være fuldkommen fra nu, selvom jeg faktisk havde haft det fint nok med dem. Ikke godt. Men fint nok.

Men da Louis kom ind i stuen igen, denne gang med sko på, og trådte hen til Ann for at sige farvel kunne jeg regne ud at jeg heller ikke slap. Så som jeg havde forventet kom Harry hen til mig, da Ann var optaget og han smilede lidt til mig.

Jeg ved ikke hvordan jeg skulle beskrive hans smil, måske flirtende. Ja, det var nok det rigtige ord. Han prøvede sig frem med et flirtende smil, og inden i kunne jeg ikke lade være med at fryde mig. Harry Styles, prøvede at flirte med mig, og ikke omvendt.

Han lagde hans arme omkring mig til et kram, og jeg var hurtig til at gengælde det. Og fordi jeg lige havde set hans smil, og fordi jeg kunne lide at give drenge en form for tro på at jeg kunne lide dem, kunne jeg ikke lade være med at tage min mund tæt på hans øre og hviske til ham. "Vi ses big boy." 

Da han trak sig væk fra mig, så han spørgende på ham, men jeg sendte ham bare et sukkersødt smil og så hen på Louis der var færdig med at kramme Ann. Jeg gik hurtigt hen til ham, og krammede også ham farvel.

Jeg fulgte dem hurtigt hen til hoveddøren, og Louis var næsten allerede ude med det samme som om han havde travlt. Harry stod bare og så lidt spørgende på mig, men han rystede så på hovedet, hævede hånden til et vink og forsvandt så ud af døren.

Og det var først der jeg kom i tanke om at jeg rent faktisk skulle se Harry igen, det havde jeg jo ikke med i min tankegang da jeg sagde det til ham!

Fuck!

 

♀♀♀♀♀♀♀♀


Så kom der lige et til kapitel, og undskyld for den lidt lange ventetid, men jeg syntes bare i fortjente et laaaangt kapitel, og sådan her blev det altså!

Og lad mig ligefangirle en gang, fordi jeg elsker jer så meget! Jeg syntes det er utrolig at I har givet så mange likes og favoritlister allerede manner! Hold kæft jeg elsker jeg alle sammen, jeg håber virkelig i nyder den her historie ligeså meget som jeg gør!

I redder virkelig konstant min dag, hver gang jeg er nede skal jeg bare gå på movellas og se jeres dejlige kommentarer, det betyder virkelig alverden at I giver at bruge tid på min historie! :-)xx

Men hvad tror I så at der sker? Nu skal de jo snart til koncert, og hun dummede sig nok lidt med den kommentar ikke? Hun kan jo ikke klare at være sammen med ham, fordi hun kommer til at tænke på dadada dam, Zayn! 

Men, ja, slut herfra!

Amalie. xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...