A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
23002Visninger
AA

4. 3.

Aletheas P.O.V

Jeg stod komplet stille, chokeret over at det virkelig var ham. Og over at han overhovedet kunne kende mig, jeg troede aldrig de ville kunne se at det var mig, som i pigen fra tidligere. Men hans smil afslørede det hele. Han kunne kende mig.

Irriteret over situationen rev jeg fat i Tiff's arm og hev hende længere ind i mængden så jeg kun kunne håbe på at han ikke kunne finde os. Men Tiff var lidt uenig i min action. 

"Hvad laver du?" Råbte hun for at overdøve musikken, og slog så irriteret ud med armene. Hun var sur over at jeg rev hende væk fra dem. hun vidste udmærket godt hvem de var, men hun vidste ikke jeg havde mødt dem tidligere.

Jeg lænede mig frem mod hendes øre for at hun kunne forstå hvad jeg sagde. "Hør nu på mig Tiff! De drenge, eller ham der Harry der, ikke? Jeg mødte dem tidligere. Jeg skulle inde og få deres autografer for min lillesøs. Men ham der, han spurgte om mit navn, og det er ikke fordi jeg har lyst til at tilbringe resten af aftenen med ham! Og slet ikke hvis min søster finder ud af det!" Vrissede jeg halvhøjt til hende.

Hun fattede min nok ikke for ingen kendte min baggrund. Ingen vidste jeg kendte ham den anden fra bandet, ingen vidste at jeg havde kendt ham. Ingen udover dem der gik i min klasse dengang. 

Tiff fnyste af mig, men alligevel overgav hun sig og lod mig trække hende med. Desværre var det for sent, for selveste hr. Harry stod kun tre meter fra os nu, og kunne se lige hvad vi lavede.

Jeg sendte Tiff et irriteret blik, for hvis det ikke havde været for hende, så var vi væk nu. Men jeg var ikke typen der bar nag, så i stedet for at blive rigtigt sur tog jeg hendes hånd og gjorde tegn til at vi skulle danse sammen. Hvilket også var grunden til at vi var kommet derop.

Måske, måske ikke var dansen også en måde ligesom at sige forsvind Harry. Jeg er i gang med at more mig, for jeg lægger ikke skjul på at der måske blev vrikket lidt mere med hofter og røv end normalt.

Og der blev måske også gået lidt mere ned i knæ, og måske blev der lidt mere, hvad siger man? Sexede bevægelser. Og måske.. Ej, ved du hvad, du har fået nok detaljer nu.

Pointen er at det burde få Harry til at forsvinde, og lige som jeg troede at han forsvandt, blev der lagt to hænder på min hofter bagfra, hvilket fik mig til at dreje mig rundt. Harrys krøllede hår kom til syne som det første.

Jeg lagde min hånd på hans brystkasse, og fik bakket ham en smule væk fra hvor jeg før stod. Faktisk hen til baren, hvor jeg fik skubbet ham ned på en stol, og kun for at jeg så kunne vende ryggen til ham og forsvinde ud på dansegulvet.

Det var altid bedst at være kostbar, mamas words, you know.

Mit blik gled rundt efter Tiff. Min skat. Men hun havde forladt mig, til fordel for en eller anden fyr som hun stod og dansede tæt med. Den ko, alligevel.

Ej det mente jeg ikke - men hun kunne altså godt tilbringe aftenen sammen med mig. Jeg var hendes veninde, hendes bedsteveninde for fanden da også. 

Sukkende kiggede jeg omkring efter Kasper eller Ted, men de var virkelig ingen steder at se overhovedet. De var væk, og jeg forstod ikke hvorfor. Jeg var trods alt cool at være sammen med, jeg var sådan en alle ville være sammen med.

"Det ser ud som om du leder efter nogen." Blev der sagt i mit øre, og selvom jeg virkelig fik verdens størstechok viste jeg det ikke. Jeg vendte mig bare rundt, med et alt for kækt smil om læberne. Også selvom det var Harry der igen havde fundet pladsen ved mig.

"Og det har du helt ret i fister." Jeg prikkede ham en gang på skulderen, fordi jeg bare følte for det. Og det var sejt at prikke, og lige da jeg skulle til at tage min hånd til mig igen tog Harry fat i mit håndled.

Han hev mig lidt tættere på ham, og kiggede mig ned i øjnene. Jeg holdt bare øjenkontakten, jeg orkede ikke at afvise ham mere. Han så jo godt ud, og han ville nok være et godt one night stand, han havde jo nok prøvet det mange gange.

"Denne gang får du ikke lov at smutte." Sagde han så jeg kun lige kunne høre det, og jeg hævede bare begge øjenbryn og trak på skulderne. "Det er heldigvis aldrig noget du kommer til at bestemme."

Jeg bed mig i underlæben, fordi jeg vidste hvilken virkning det havde på de fleste drenge. Og det hjalp vist også på Harry, for han tog fat i mit håndled, og hev mig videre hen til en eller anden sofa hvor der sad to andre drenge. To drenge fra tidligere.

Uden at Harry hørte det fnyste jeg, for det var ikke fordi jeg gad hans slæng, og slet ikke hvis han skulle være der. Harry rev mig med ned i sofaen og sad med et kækt smil omkring hans læber, imens de to andre drenge havde deres opmærksomhed vendt mod os.

"Drenge det her er.. Alethea." Han kunne huske mit navn, jeg blev næsten helt smigret. Men da alle kunne huske mit navn var det ikke noget særligt som sådan. Og alligevel - det var Harry. Fra One Direction!

"Alethea det her er drengene. Du kender nok deres navne." Jeg bed mig nervøst i læben, for jeg kendte ikke deres navne. Og Harrys smil blev ikke mindre af den grund. Han slog armen ud og pegede på den første dreng. 

Han havde en hvid t-shirt på. Nogle sorte normale bukser. Hans brune hår var gemt væk i en hue. Han havde gråblå øjne, og et sødt smil. "Det er Louis. Min roomie." Startede harry ud med.

Og det var ikke fordi at drenge ikke kunne bo sammen, men helt seriøst.. De måtte have en kæreste, medmindre de var sammen. Altså, sammen sammen. "Altså hvis man har det venskab så fair nok." Mumlede jeg en smule foraget over at de var sådan. 

Louis, som han hed, brød med det samme ud i en kæmpe grinetur, som jeg ikke tog mig særlig af. Jeg sendte ham bare en irriteret blik, før jeg vendte opmærksomheden mod den næste dreng. "Navnet er Niall." 

Hans stemme var anderledes. Hvorfor? Måske accenten. Men hvordan skulle jeg vide det, jeg sendte ham bare et smil og lod hele mit blik overfalde ham.

Hans lyse hår, som den eneste tilstedeværende sammen med mig, lagde sig om hans ansigt og stod godt til hans blå øjne. Han havde også et sødt smil, og hvis man kiggede godt efter kunne man skimte en bøjle på dem. Hans overkrop var beklædt i en rød polo trøje, og bare nogle normale hvide bukser.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og eftersom at de havde præsenteret sig så kunne jeg ikke spørge om det en gang til. I stedet for gik jeg hen til Harry, og eftersom han fyldte det hele satte jeg mig bare på hans skød - uden tilladelse, men fuck det.

"Det er en rigtig pige du har fået fat på der var?" Spurgte Louis ind til, og hans smil blev straks større. Jeg kiggede bare irriteret over på ham, og skulle lige til at lange ud efter ham.

"Jeg prøver bare at være lige så piget som dig." Et irriteret smil kommer frem på mine læber, og et 'orrh' kommer fra de andre drenge.

I hvert fald indtil de bliver afbrudt af en dreng, som jeg kender alt for godt. Hans sorte hår der stryger over hans ansigt, de brune øjne der skærer ind i mine. Det eneste gode, er det alkohol han har i hænderne. Nok til os alle sammen, gange to.

Han sætter bakken med alkohol, og sætter sig så ned i den sofa med Niall og Louis. "Hvad siger i 'orh' til?" Siger han med et smil i stemmen, og lader hans blik glide hen på Harry og jeg.

"Louis der blev disset for groft." Griner Niall, og Louis kommer bare med en utilfreds lyd jeg ikke kan andet end at fryde mig over. Men det ser ikke ud til at Zayn overhovedet hørte svaret fra Niall, for hans rynkede bryn ser klart ud til at han tænker over noget.

"Er du ikke hende pigen fra tidligere? Hende der ville have en autograf, til sin søster - som egentlig var til dig selv?" Hans flabede smil var ikke til at tage fejl af - og hvis han var klog ville han have tørret det af for længst.

"Er du ikke ham drengen, der havde munden fuld af lort?" Mit smil var mindst lige så flabet, og han holdt sin kæft. Igen fik jeg lukket munden på en dreng, og jeg kunne ikke andet end at fryde mig.

En latter bag ved mig, afslørede at resten af drengene ikke tog det så slemt. Men det var ikke det eneste tegn, for lidt efter mærkede jeg en hage mod min skulder. "Bare giv ham søde." Hviskede ingen andre end selveste Harry i mit øre.

 

♀♀♀

 

Jeg ved ikke rigtigt hvad der skete. Jeg havde virkelig regnet med et one night stand, men efterhånden som aftenen havde udviklet sig endte det bare med at jeg fandt ud af jeg skulle med Harry og Louis hjem og sove. Og ikke på den måde.

Vi skulle hygge med en film, og slik og chips og sådan noget. Jeg ved ikke hvorfor, men de sagde det var lidt af en tradition på en fredag aften. Så derfor lå vi nu i deres sofa, men tæpper og madrasser nede på gulvet.

Filmen der blev afspillet på fjernsynet hed vist: Die Hard 2.0. En ren klassiker som alle normale mennesker skulle have set - hvilket vil sige jeg ikke havde set den.

Så jeg fulgte for en gangs skyld med, og det ved jeg ikke rigtigt om jeg skulle. For han var lige nået dertil hvor helikopteren fulgte efter manden i en lastbil. Og det var spændende.

"Hop ud af den bil, du dør jo mandemenneske!" Sagde jeg måske en anelse for højt! Men ærligt havde jeg altid været et af de mennesker der snakkede til film. Kommenterede på dem, og folk fik nøjeren af mig.

"Hvis jeg skal være ærlig tror jeg ikke filmen lytter til dig." Sagde Louis stolt, som om han lige havde fundet ud af en ny gåde, der kunne medgøre at al forurening i hele verden stoppede.

"No shit sherlock." Sagde jeg bare, og fulgte endnu en gang med i filmen. Den var efterhånden ved at være utrolig god. 

Harry og Louis snakkede lavmælt sammen, hvilket bare irriterede mig da jeg rent faktisk prøvede at følge med i filmen. Og de fattede brik af et koldt blik. Så jeg skubbede til Harrys skulder, for jeg lå lige ved siden af ham og det var lettest.

Endnu en gang fattede de ikke noget, og blev ved med at ligge og snakke. Og jeg kunne forbande min hjerne langt væk, eftersom at den syntes at en samtale som deres var vigtig. Men skide værd med det. Eller nej.

"Zayn.. Var han ikke meget stille?" Hviskede Harry henkastet, og eftersom at jeg kiggede hen på dem, kunne jeg se at Louis han nikkede tøvende til hans spørgsmål. 

Og hvis jeg skulle komme med et godt spørgsmål ville det være om Zayn mon vidste det var mig? Eller hvad. Om han var helt og aldeles blank, som han nok var.

Jeg satte hænderne ned i gulvet, og rejste mig op fra madrassen som jeg lå på. Drengenes blik røg med det samme hen på mig, og jeg sendte dem bare et smil.

"Altså.. jeg vil bare have noget vand.. Hvis I ellers deler ud af sådan noget?" Af en eller anden grund følte jeg for at være flabet overfor Louis, måske fordi han også var det overfor mig, og det ligesom bare var sådan?

Harry grinede bare, mens Louis sendte mig et drillende blik. "Ikke til dig nej. Men du kan jo eventuelt gå ned og spørge underboen om du ikke må få noget af hans?" 

"Jeg kunne jo også lade være." Sagde jeg og gik ud i køkkenet. Og eftersom mit blik ikke kunne finde et med blikket, og jeg ikke gad lede, så valgte jeg bare at læne hovedet under vasken og tage noget vand.

Da jeg havde rukket færdigt, lod jeg min arm glide hen over min mund, så de resterende vanddråber blev tørret væk. 

Jeg drejede mig rundt, og fik et kæmpe chok som jeg denne gang ikke kunne skjule. Jeg tog mig til brystet, og en dyb udånding forlod mig ved synet af Harry der stod lige foran mig med et skævt smil, så hans smilehuller rigtigt kunne ses.

"Hey." Mumlede han med hans hæse stemme, og jeg kunne ikke lade være med at bide mig svagt i underlæben. Ren refleks - siger vi da bare.

"Hej Harry." Harry smilede bare lidt ekstra, og pegede så med hans tommelfinger ind i stuen, nok for at få mig til at vide at han ville sige noget om stuen derinde om lidt.

"Louis er gået i seng. Og jeg ville bare sige at jeg nok skulle sove på sofaen så kan du tage sengen." Jeg rystede på hovedet. En ting var at de lod mig sove her, men jeg skulle ikke bare tage deres senge. Eller seng, så jeg tog fat i hans hånd.

Han så lidt ned på vores hænder, og jeg begyndte at trække ham ud fra køkkenet. Men jeg stoppede op ude i gangen, da jeg kom i tanke om jeg ikke vidste hvor hans soveværelse lå, eller jeg vidste ikke hvor andet end stuen og køkkenet var.

Jo faktisk også badeværelset, men det gælder ikke som et rigtigt rum. Men Harry forstod vidst min tøven for han gik forbi mig, og trak mig videre ned af den lille gang og ind på et værelse, med en uredt seng. 

Ellers var der ikke det store i værelset, ikke udover to sengeborde. Et på hver side af sengen. En dør ud til noget jeg ville gætte på var et toilet, og så stod der et bord og en stol i den ene side af værelset. En reol kom også til syne op af væggen, med døren på.

Harry kløede sig akavet i nakken, hvorfor vidste jeg ikke. Men det fik mig til at smile en smule, og hive ham ned i sengen. "Jeg har intet imod at dele seng." 

Jeg havde sørget for at dæmpe min stemme lidt, og smiler der viste sig på Harrys læber var ikke til at tage fejl af. Han tog fat i min hånd, og hev mig ned til ham. Han lå ned, mens jeg selv sørgede for at sætte min på hans skød, med overkroppen mod hans, dog sørgede jeg for at holde mig selv oppe ved at have hænderne i madrassen.

"Og det er du sikker på?" Mumlede Harry, og det fik mig straks til at nikke. Selvfølgelig havde jeg intet imod at dele seng med ham. Det var selveste Harry Styles, ikke?

 

♀♀♀♀♀♀♀

 

Så kom trejde kapitel.. Ikke det mest spændende, men der kom du lidt mere ind på deres forhold, som de har indtil videre. Fx. Alethea og Louis, der har et meget flabet forhold hvor de kan finde ud af at tage røven på hinanden. Harry og Alethea har det nok lidt mere.. Behageligt? Og så er der Zayn.. Puha! Ikke fordi det har den bedste start.

Men hvad syntes I? Er det godt indtil videre? Hvad kan jeg gøre bedre?

OG TUSIND TAK FOR ALLE LIKES OF FAVORITLISTER ALLEREDE! FANGIRLING!

Amalie. xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...