A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
22963Visninger
AA

3. 2.

Aletheas P.O.V

Turen hjem havde forløbet godt nok. Der var stilhed i bilen, eller næsten for musikken den kørte hvilket var godt. Sådan kunne jeg nemlig bedst lide en køretur, uden snak og så bare med meget musik på. I hvert fald når jeg kørte med mine forældre - for de havde altid de underligste spørgsmål.

Min mor stoppede bilen ude foran huset, og lod mig hoppe ud, før hun kørte videre om til garagen. Det var altid sådan hu gjorde, sørgede for vi kunne komme af foran huset og kørte så selv derom. En underlig men dejlig vane.

Jeg trak min jakkes ærmer lidt længere ned over mine hænder da jeg frøs, selvom det kunne være komplet ligemeget for jeg var inde to sekunder efter.

Men inde jeg overhovedet nåede ind for døren var jeg allerede blevet overrumplet med et skrig der ikke kunne tilhøre andre end Ann. Hvilket faktisk bare ville sige at hun måtte have fået det bedre, for jeg ville ikke kunne skrige når jeg var syg.

"FIK DU DEN? Fik du den!? Fik du den?" Hendes plagende og bedende, men let paniske stemme fik mig helt automatisk til at sukke lidt. Jeg hadede små unger der var helt oppe i det overgearede felt. Det var virkelig det værste med små børn.

Men alligevel fik det mig til at trække CD'en frem, og give den til hende. Hun så på den med store øjne, og tog den i hånden. Hendes blik gled ned over siden på den, og et lille skrig faldt ud mellem hendes sammenpressede læber.

Hun stod og holdt tårene tilbage, det var tydeligt for enhver at se. Så i stedet for at forvente et svar tak fra hende lige nu, bukkede jeg mig ned så jeg var i hendes højde og lod hendes små arme omfavne min hals. De lukkede sig ved nakken, og holdt hende stramt ind til mig.

Man kunne tydeligt mærke og hører hvordan et lille hulk faldt ud af hendes læber, og hvordan hun blev ved med at knuge mig ind til hende. Det her var et af de øjeblikke jeg ikke kunne lade være med at elske min lillesøster, for vi holdt virkelig meget af hinanden når det kom til stykket. Der skulle bare være en god grund til at vise det.

Døren bag os blev åbnet, og min mors stemme fyldte hele rummet. "Jeg kan se at du allerede har givet hende den." Sagde hun tilfreds, og af lydende at dømme efter var hun begyndt at tage hendes jakke af. 

Jeg trak Ann helt ind til mig, for ærligt talt havde jeg ikke lyst til at svare min mor lige nu. Jeg havde travlt med et søster-søster øjeblik. Et øjeblik der efterhånden blev færre og færre af. Hendes fingre snoede sig ind i mit hår, bare for at holde mit endnu tættere og jeg kunne ikke stoppe det smil der havde valgt at sætte sig på mine læber.

"Tusind, tusind tak!" Hendes stemme sagde det hele - hun var helt oprigtigt lykkelig for at have fået den her. Ikke bare en glæde man skal præstere og få frem, som når man har fødselsdag og får noget af de man har skrevet på sin ønskeliste, men man egentlig ikke rigtigt ønsker sig.

Der lød ikke noget svar fra mig, i stedet for knugede jeg hende bare endnu tættere på mig, og holdt hende fast i et par sekunder mere før jeg trak mig væk fra hende. Dog holdt jeg stadig fast ved hendes skuldre så jeg kunne se på hendes ansigt.

"Var det sådan du ville have den?" Mumlede jeg mere eller mindre tilfreds over at have fået fat på en fangst der kunne få hende til at reagere sådan der. Det var sjældent at hun blev så glad, som hun blev der.

Hendes voldsomme nik afslørede hende før et ord kom ud af hendes mund, og det vidste hun også godt så hun tiede stille. Sådan helt stille, hun sagde ikke et ord. I stedet for trak hun sig væk fra mig med blanke øjne om mimede endnu et tak, før hun vendte ryggen til mig og strøg ind i stuen og kladte på vores far så han kunne se den.

Jeg havde rettet mig selv helt op, og var i gang med at tage både jakke og sko af på en gang. For altså det var bare sådan noget jeg kunne finde ud af. Og det var altså uden at ligne en komplet spasser, gange femhundrede. Bare lige så I også er sikre.

Da jeg havde fået min ene arm ud af jakken, stak jeg hånden ned i min jakkelomme for at få fat på mobil der gav en lyd fra sig. Hvilket ville sige at den ringede. Uden at se på hvem det var, tog jeg den op til øret så jeg kunne give en lyd fra mig.

"Yo. Du taler med Alethea." Jeg var altid lidt mere højrøvet i telefonen, når jeg præsenterede mig selv, end i virkeligheden.

"Ja, det ku' du sku' da ha' sagt dig selv." Det var Tiff, som egentlig hed Tiffany, men jeg kunne bedst lide at kalde hende Tiff. Det lød bare bedst i min mund, og det var også det hun foretrak mest.

"Hvad skal du i aften?"

"Not that much, ya know." Imens jeg talte i telefon, pillede jeg fraværende ved mine negle der efterhånden trængte til at blive klippet en smule. Jeg kunne ikke lide at have for lange negle, det var lidt for meget nogle gange.

"Nu skal du. Byen, dig, mig, Kasper og Ted." Jeg vidste jeg intet valg havde, så jeg gjorde mig hurtigt enig og lagde så på. Men jeg kunne heller ikke se nogen grund til ikke at tage i byen, det var altid morsomt. Sjovt. Skægt. Alt det der.

Jeg gik ud fra gangen med min telefon i hånden, jeg ville have været gået ind til mine forældre inde i stuen, men jeg stoppede mig selv i døråbningen. Jeg skulle alligevel ikke sidde i sofaen så det ville være dumt at gå helt ind i stuen.

"Mor, far? Jeg smutter i byen i aften." Sagde jeg uden at få noget svar fra nogle af dem. Jeg sendte dem et smil som de ikke så, fordi de begge to var alt for opmærksomme op fjernsynet der kørte foran dem.

Nu skulle jeg bare lige gøre mig klar. 

 

♀♀♀

 

Jeg ved godt jeg sagde jeg mere var til hullede bukser, sneakers og huer. Men i byen går det koncept ikke rigtigt, og det var også grunden til at den lårkorte kjole beklædte min krop. Den havde en blå top, der dækkede brystet og lidt ned af maven. Efter det overtog det sorte stof der var svøbt i store frynser ned ad.

Jeg lod min hænder glide ned over kjolen før mit blik gled op til mine inde i spejlet, mine øjne var let markeret med noget mascara, og noget eyeliner. Øjenskyggens farve var lidt mørkere end min hudfarve, men selve farven irriterede ikke outfittet.

Mit blik gled op på mit hår, som jeg ikke havde gjort så meget ved. Mine blonde lokker, havde jeg ladet være, og så havde jeg bare snoet et par tottet og samlet det omme i nakken. Intet specielt, men det gjorde det ligesom meget pænere.

Og på mine fødder havde jeg bare nogle enkle sorte stiletter, for det var næsten et must at have stilettet på når man var med mine venner og veninder. De var alle sammen så høje som, jeg ved ikke hvad. (Link i kommentaren til hendes outfit)

Min mobil der brummede henne fra bordet, stoppede mig i at kigge på mig selv. Så jeg sendte mit eget spejlbilled et sidste blik, før jeg gik hen til bordet hvor min telefon brummede videre. Og når den brummede var det en sms.

Jeg tog den op i hånden og låste den hurtigt op for at se hvem det var der skrev til mig. Et smil røg over mine læber da jeg så at beskeden den var fra Kasper.

Til: Aleteha

Fra: Kasper.

'Al.. Vi venter på dig, få fingeren ud.'

Jeg grinede let over beskeden, men skyndte mig så derefter også at gå ud fra mit værelse og ned af trappen. Der duftede af mad i hele huset, men det havde jeg ikke tid til et helt måltid. Men alligevel skyndte jeg mig ud i køkkenet, hvor de andre sad.

"Hvor skal du hen i den beklædning?" Som altid brokkede min far sig over mit valg af tøj, og som altid ignorede jeg ham bare og fortsatte hen til bordet hvor der var nogle stykker brød. Jeg greb det ene i hånden, og vendte så om igen for at gå ud i gangen.

Da jeg stod derude, tog jeg min læderjakke ned fra knagen og tog den omkring mine arme. Endnu en gang stak jeg hovedet ind af døren til køkkenet. "Som jeg sagde tidliger - Jeg tager i byen." 

Min mor kom med en brokkende lyd, men jeg gad ikke en gang høre på hende. Så jeg vinkede til dem, eller rettere til Ann. For hun var den eneste jeg gad lige nu, og så smuttede jeg ellers hen til hoveddøren. Jeg fik hurtigt åbnet den, og gået ud hvor jeg så smækkede døren i bag ved mig.

Kasper, Ted og Tiff holdt allerede i bilen og ventede på mig. Tiff åbnede med det samme vinduet omme bagfra hvor hun sad. Hendes smil var ikke til at overse. "You go girl! Sexy laaaady." En latter slap ud gennem mine læber, og jeg posede en gang for hende før jeg fortsatte min gang hen til bilen.

Der havde altid været et eller andet ved Tiff og mit's forhold der havde været overgearet. Vi kunne godt lide at give hinanden komplimenter på en meget overdrevet måde, vi var bare sådan overdrevet sammen. Tog os ikke rigtigt at sproget vi brugte mod hinanden. Men det kunne jo også være ligemeget når vi havde det fandes godt sammen.

Jeg kom hen til bilen og åbnede døren, så jeg kunne komme ind og sidde ved siden af de andre. Da jeg havde fået sat mig, lukkede jeg døren og spændte mig så fast ved hjælp af selen i bilen.

Mit blik gled hen på Tiff der havde sat sig til rette igen, og sad og kiggede ud af forruden. Hun så nu heller ikke værst ud. Hun havde en sort stram kjole på, men hun havde virkelig kroppen til den. På hendes fødder havde hun nogle sorte stiletter, med et lille spænde ud på hælen. Hun havde en lille sølvhalskæde på, og så var hendes røde hår sat op i en rodet knold. Alt i alt, så hun skide godt ud.

Kasper startede igen bilen, og begyndte så at køre. Og der slog det mig at jeg endnu ikke vidste hvor vi skulle hen, og det pinede mig. Jeg havde et eller andet med at vide hvor vi skulle hen. Jeg hadede overraskelser.

"Kapper, hvor skal vi hen?" Jeg lænede mig frem i sædet, og støttede mig selv ved at holde fast i sædet foran mig. Ted vendte sig om og så på mig, og det var nok ham der kom til at svare for det var Kasper der kørte bilen.

"Vi skal til den der klub inde i centrum.. Hvad er det nu den hedder, argh!" Han sad og knipsede, noget han altid gjorde når han havde det lige på tungen. Men jeg gad ærligt talt ikke hans knipsen, og så vidste jeg hvilken en han talte om, så jeg tog fat i hans skulder og sendte ham et lille smil. "Jeg ved hvad du taler om Teddy."

Han kom med et enkelt fnys, fordi han hadede når han blev kaldt Teddy, og det fik blot mig og Tiff til at grine af ham. 

"Så skal der partyrockes!" Skrålede Tiff, og fordi jeg vidste hvad hun ville sige efter andet ord, var jeg med på sætningen. Vi skulle virkelig bare more os i aften.

 

♀♀♀

 

Vi var inde på klubben, var kommet af med vores jakker og sad nu alle sammen oppe i baren. Tiff havde bestilt nogle foreskellige drinks, eller hun sagde bare fire drinks, så det var et mysterium for os at vide hvad vi fik.

"Skal du sove ude eller hjemme?" Spurgte jeg Tiff om med en drillende undertone. Hun bevægede bare sin øjenbryn hurtigt op og ned, for at se mere mystisk ud. Det var noget hun altid gjorde, og det fik mig til at daske til hendes skulder.

Hun svarede mig dog ikke, og inden jeg kunne nå at spørge igen havde bartenderen sat nogle glas foran os. Hans blik gled ned over mig og Tiff, og lidt efter sendte han os begge et flirtende smil. 

Og det betød at vi sagtens kunne få vores drinks gratis, så derfor så jeg hen på ham og bed mig lidt i læben. "Søde .." Jeg så hen på ham for at få fat i hans navn, og han fattede den vist hurtigt for hans ansigt listede sig op i et smil. Endnu et tegn på at jeg havde ham i min hule hånd.

"Patrick." - "Søde Patrick.. Jeg har altså ikke nok kontanter lige nu, men hvis nu jeg.. Hvornår har du fri?" Jeg kørte forsigtigt min finger op til min mund, hvor jeg kort kørte den over min underlæbe, før jeg lod den falde ned på bordet igen.

Og dum, og naiv som Patrick nu var gav han mig en tid han havde fri, og gav os drinksene på husets regning. Og lige så snart han var gået kom Kasper og Ted hen til os, med de største smil på læberne. De havde vist set hele sceneriet.

"Hvor bliver han skuffet når han finder ud af du ikke kommer Al." Jeg griner bare, og nikker så bekræftende til dem. Men på den anden side, så er det jo heller ikke første gang at der er en der bliver skuffet over mig.

Kasper og Ted sætter sig på en stol på hvor vores side. Kasper på min venstre side, og Tes sætter sig på Tiff's højre side. Jeg tog fat rundt om min drink da alle havde fået sat sig ordentlig ned, og så lod jeg ellers mit blik glide hen over dem.

"Lad det blive en god aften!" Sagde jeg inden jeg valgte at sætte glasset for munden og så ellers begynde at drikke. De andre gjorde hurtigt efter mig.

Hurtigere end vi havde regnet med havde vi drukket en masse. Og med en masse mener jeg virkelig mange drinks. Og endda måske en smule for hurtigt, men det sked jeg på.

Jeg rejste mig op fra den sofa som vi havde begivet os ned på, og trak Tiff med op. Hun vidste allerede hvad vi skulle, så der var ingenting jeg skulle sige til hende. Og det elskede jeg ved hende, vi kendte hinanden ud og ind.

Vi kom ud på dansegulvet, og var allerede godt i gang med at svinge hofterne da vi fandt den plads vi helst ville stå ved. Tiff ansigt lyste op, imens det ledte rundt i hele klubben og hendes blik stoppede på noget bag ved mig.

Jeg vendte mig om per refleks, da hun altid stoppede med at kigge når hun havde fundet en lækker dreng. Mit blik søgte hurtigt rundt, og ganske rigtigt stod der to drenge. De så rimelige attraktive ud, men da mine øjne ramte den ene af drengenes blik, ville jeg aldrig indrømme det.

Det var ham fra tidligere i dag. Her. Lige nu.

Ham med krøllerne, og han havde opdaget mig og var nu på vej hen imod mig. Jeg er død.

 

♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀

 

Så kom der lige andet kapitel der.

Går jeg for hurtigt frem, eller det tilpas? Og hvad med længderne på kapitlerne, for lange, for korte? Hvordan er de?

Hvad tror I så der sker nu?

Og tusind tak til alle dem der allerede har liket, det er så dejligt at komme ind og se at der lige er nogle nye der har liket hver gang! Det betyder alverden søde mennesker! xx

Amalie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...