A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
23371Visninger
AA

20. 18.

Alethea's P.O.V

Vi havde bare ligget og set film hele aftenen, og rent faktisk ikke gjort særlig meget andet end lige netop det. Jeg havde hver gang vi havde skiftet film, startet en samtale med Niall, da Zayn åbenbart ikke var meget for at råbe ind over andre, for at føre en samtale.

Men heldigvis så var det ikke underligt jeg hele tiden snakkede med Niall, for Harry gik altid i gang med en samtale med Louis, hvilket faktisk var en smule mærkeligt af ham. Altså.. han burde snakke til ham.

Det gjorde han bare ikke. 

"Yndlingsslik?" Spurgte jeg Niall om, eftersom jeg vidste han var glad for mad. Det skulle jeg måske bare ikke have haft gjort, for med det samme så han helt fortabt ud. Og sådan helt ude i vildmarken, hvor man slet ikke vidste hvad man skulle gøre eller sige, før at det var det rigtige.

"Spørger du Niall om det?" Kom der overrasket fra min side af, og det var efterhånden første gang at Harry snakkede til mig, imens vi sad og så film. Jeg vendte mit ansigt om imod ham, og nikkede forsigtigt til ham. For altså, hvad kunne jeg ellers have spurgt ham om.

Vi havde jo snart været de fleste spørgsmål igennem, eftersom vi lavede 20 spørgsmål, og det havde vi så gjort efter hver pause. Og vi havde efterhånden set 4 film, eller sådan noget.

Så det var efterhånden en del spørgsmål det var blevet til.

"Ja, hvad skulle jeg dog ellers spørge om?" Spurgte jeg, og fangede min underlæbe i mellem mine tænder. Harry grinede en smule af mig, og lagde sin hånd på mit knæ, hvorefter han gav det et lille klem.

"Hvordan kan du det?.." Kom de bebrejdende fra Niall, der afbrød Harry ingen han svarede mig. "Kan hvad?" Det kunne være jeg lød dum, men kunne hvad?

"Hvordan kan du spørge om hvad mit yndlingsslik er? Der er så meget godt!" Han så sig let omkring, som om han var en i vildrede med sig selv, og virkelig ikke vidste hvad han skulle gøre.

Dog trak jeg bare på skulderne af det, og tog fat i noget nede i skålen. Før jeg selv havde set hvad jeg havde fået fat i, var Niall igen på banen. "Der er vingummier, lakrdiser, chokolade, labre laver, bolcher, you name it - og så beder du mig om at vælge?!"

Rent faktisk lød han næsten oprevet, hvilket bare var sødt af ham. Sådan virkelig sødt, hvis jeg skulle være helt enig, men jeg nikkede bare til ham, for at se hvordan han så ville reagere.

Han tog hænderne op i håret, og pustede hans kinder op. Hans blik faldt på alt det usunde der var på bordet, og det blev ved med at flakke i mellem dem.

"Jeg ved det ikke.." Mumlede han tvært. "Jeg kan virkelig ikke vælge" Han så op på mig med bedende øjne, for vi havde aftalt at man ikke måtte sige 'jeg ved det ikke', men det var tydeligvis et stort problem at komme med noget, så derfor nikkede jeg bare til ham og lod ham slippe.

Men kun for at se den glæde der nu viste sig i hans ansigt. Folk var da også så nemme at gøre glade.

Misforstå det ikke, det var rart jeg ikke skulle rende i hoved og røv på ham, for at gøre ham glad. Heller ikke at det var noget jeg havde synderlig meget lyst til. Altså.. bare nej.

Louis som havde fået rejst sig fra hans flade, og bevæget sig over imod filmene, stod nu og kiggede på dem, og prøvede at finde ud af hvilken en vi skulle se. Det var i hvert fald sådan han så ud, så det var også det jeg formodede at den lille knægt lavede.

Niall derimod, han havde tager popcorn'ene og sat i hans skød. Det var efterhånden hans anden pose, eller noget. Men det måtte han selv om. Det var trods alt bare ham der blev tyk.

Jeg kiggede dog ikke rigtigt på ham mere, i stedet for røg mit blik hen til Zayn, der mødte hans med det samme. Hvilket ville sige at han havde siddet og kigget på mig, også.

Et smil skulle til at plante mig på hans læber, fordi han rent faktisk havde siddet alene hele dagen, og jeg havde bare gjort så ingen af de andre havde snakket til ham. Jeg frydede mig over det indvendigt, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at vise det.

Hans blik var nemlig ikke særlig glad, det var mere ramt af sorg. Men hey, hans bedstevenner var der trods alt heller ikke for ham. De valgte mig frem for ham.

Han følte som jeg havde følt.

"Kan jeg snakke med dig?" Zayn kiggede gennemtrængende på mig, imens han sagde det. Han mente virkelig hans ord, og det var virkelig mig som han gerne ville snakke med.

Derfor nikkede jeg også bare til ham, og fulgte med ham ind i køkkenet, hvor han havde sat kursen hen imod.

Man kunne næsten høre hvordan chokket var kommet da ordende havde forladt Zayn's mund. Men jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke selv var overrasket for det var jeg virkelig.

"Hvad er det du prøver på?" Spurgte han bebrejdende, og det fik mig til at stivne.. For hvor dumt det end lød, så var jeg jo kun ude på hævn. men det kunne jeg jo ikke bare lige sådan sige til ham.

 

♀♀♀

 

Zayn's P.O.V

Jeg sad med blikket på Alethea, som jeg havde gjort det meste af dagen. Siden hun kom og besøgte Harry henne ved studiet. Men der var et eller andet over hende i dag, at hun bare skulle være irriterende. For hun havde lige stoppet mig i at snakke med Niall, og hun sad selv og kørte samtalen med ham nu.

For femte gang eller noget.

Lige nu havde hun lige spurgt om hans yndlingsslik, hvilket egentlig var underligt. For normalt vidste alle folk, alt omkring om, så at hun ikke vidste at han ikke kunne vælge, var virkelig underligt.

Men der skulle vel altid bruges noget nyt, og nyt var godt. Bare ikke når hun gjorde så jeg ikke kunne få indført et ord i nogle af samtalerne.

De andre drenge måtte virkelig tro jeg var langt nede, siden jeg ikke snakkede med dem. Men jeg ville bare ikke en gang prøve, for jeg vidste at det ville blive sådan at Alethea ville afbryde og starte en samtale op med personen, i stedet for mig.

Det var underligt hun gjorde det, og jeg vidste egentlig ikke rigtigt hvad hun havde gang i. Men jeg ville gerne vide det.

Jeg kiggede derfor bare på hende, og egentlig ville jeg næsten have givet op med at fange hendes blik, men lige i det sekund jeg skulle til at overveje det, så kiggede hun hen på mig, og jeg borede mit blik ind i hendes, for at hun ikke fik lov til at fjerne det.

Hun så mig lige ind i øjnene, og jeg vidste ikke rigtigt hvordan jeg skulle forklare hvordan hun så ud.. Hun lignede.. En der var glad, men inderst inde var hun ikke.

Derfor ville jeg gerne vide hvorfor. Meget gerne, rent faktisk. Så det var også grunden til at jeg rejste mig fra stolen, og hævede mit ene øjenbryn imens jeg kiggede hen på hende, som hun sad der, ved siden at Harry.

"Kan jeg snakke med dig?" Spurgte jeg om, som om der intet var sket de sidste mange par uger, men måske var der i virkeligheden heller ikke det. Måske havde det hele bare været en fejl. Det havde det i hvert fald fra min side af, jeg var ked af alt hvad jeg havde gjort tidligere.

Men det var ikke det jeg havde bedt hende om at komme derud for, det var ikke for at sige undskyld. Det var for at spørge hvad hun havde gang i?

For hun fik alle til at lade være med at snakke med mig, hvilket på ingen måde var normalt. Heller ikke for hende.

"Hvad er det du prøver på?" Selvom jeg utrolig gerne ville have haft lydt utrolig sur, og bebrejdende, så var det som om noget holdt mig tilbage, og i stedet for bare trak mig hen til køkkenbordet hvor det var at jeg satte mig op.

Alethea blev en smule mere hvid i hovedet end før, og hun spændte musklerne i hendes skuldre, og arme. Det fik mig til at se forvirret hen på hende. For der var tydeligvis et eller andet bag det hele, på den måde hun reagerede på mit sprøgsmål. Ellers ville man ikke reagere sådan.

Men det var helt vildt underligt... For hvad havde jeg gjort?

"Jeg.." Hun kiggede ned på gulvet, og lod ikke som om hun ville fortsætte hvad det var hun skulle til at sige. Hun så enormt tænkende ud, men bare ikke nok til at hun ville fortsætte.

igen rynkede jeg min pande, og så forvirret hen på hende. Jeg fattede virkelig ikke hvad der nu var galt, hvad var det, som jeg tydeligvis hele tiden gjorde?

"Hvad er det?" Spurgte jeg en anelse nysgerrigt, og blev ved med at fokusere hen på hende, men hun blev bare ved med at kigge ned i gulvet, hvilket irriterede mig en smule. Men jeg ville ikke være provokerende. Det havde jeg allerede lovet mig selv at det var slut med.

"Alethea.. Svar mig nu." Mumlede jeg, og kløede mig akavet i mine nakkehår, eftersom at hun ikke havde svaret mig efter nogle minutter, men vi bare havde stået i en alt for akavet stilhed imens.

"Zayn.."

 

Alethea's P.O.V

"Zayn.." Tøvede jeg, og lod endelig mit blik glide op på ham igen. Han sad henne på køkkenbordet, med benene hængende frit i luften.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. Der var så meget. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige sandheden eller hvad, for jeg vidste ikke helt om jeg stolede på ham. Men hans blik sagde bare at jeg skulle stole på ham. Det var bare svært.

"Det er ikke noget." Sagde jeg endelig som svar, hvilket bare fik ham til at se endnu mere forvirret ud end han i forvejen så ud. Med et ryst på hovedet, hoppede han ned fra køkkenbordet, og så lidt hen på mig med et skeptisk blik i hans øjne. 

De sagde det hele. Han talte sandt, jeg kunne stole på ham. Men jeg ville ikke. Eller, jeg kunne ikke få mig selv til det. Tvivlen var stadig gemt nede i mig.

At han havde taget mine venner fra mig, vendt dem om imod mig, én efter én. Jeg hadede ham som pesten, og det gjorde jeg vel stadig.

 

Jeg sad med min mobil fremme, hjemme hos mig selv. Jeg havde ikke modtaget særlig mange sms'er på det seneste, men jeg var også ligeglad nu. Jeg havde alligevel en aftale med Roe i aften. En aftale som havde været aftalt i nogle uger efterhånden.

Jeg valgte hurtigt at spørge hende hvor vi skulle mødes henne, da vi havde valgt at vi skulle på café, inden vi tog i biografen, og derefter tog hjem til hende. Jeg havde nemlig købt biografbilletterne, så hun valgte at give et sted og sove, morgenmad og middagsmad næste dag. 

Hvilket jeg selvfølgelig havde takket ja til.

'Hey Roe.
Er du klar til om en halv time?c:
It's gonna be epic!'

Jeg var ikke mange sekunder om at sende den, og imens jeg ventede på at hun skulle svare mig, så gik jeg hen til mit spejl for at kigge på mig selv. Jeg havde allerede gjort mig klar, eftersom jeg ikke havde haft noget at lave hele dagen.

Så jeg var allerede beklædt i den babygrønne sweater, og nogle sorte bukser. Jeg havde taget en sort lang halskæde, ned over min trøje, bare for at gøre det lidt mere.. Spændende at se på.

I utrolig lang tid havde jeg set frem til den her dag, for Roe og jeg, vi hyggede os altid ekstremt meget. Det var faktisk lidt utroligt at vi ikke så mere til hinanden, men vi havde bare begge to så travlt, men vi havde kunne klemme den her aftale ind.

Min mobil gav en lyd fra sig, og lige inden jeg tjekkede den, smilede jeg til refleksionen i mit spejlbilled: Det skulle jo nok blive en god aften. En Zayn fri aften, jeg havde jo efterhånden fået nok af ham. Hvordan han altid skulle være der med mine venner.. Hvordan han troede han styrede det hele.

Urgh, jeg kunne blive så sur på ham. Så at få mine tanker helt væk fra ham, var nærmest en befrielse.

'Omg.. Havde vi en aftale?
Ej.. Jeg er så ked af det, men jeg tror jeg er nød til at aflyse den..
Du ved Zayn.. han inviterede mig ud i aften, er faktisk på vej ud af døren nu.
En anden god gang, ikke? Møs.'

Mit blik gled flere gange hen over beskeden. Flere gange lod jeg den passere, og selv da jeg fjernede den fra mit blik, stod alle bogstaverne stadig klart for mit indre.

Hun droppede mig for Zayn.

 

Zayn kiggede hen på mig, med et undrende blik. Han stod lidt, før han tøvede. "Seriøst.. Jeg gør dig jo ikke noget. Jeg vil bare vide hvorfor jeg ikke må snakke med mine venner?"

Han så hen på mig, med et dømmende blik. For første gang i aften, dømte han mig rent faktisk. 

Og hvis det ikke havde været fordi jeg ikke krympede mig under andres blikke, så havde jeg krympet mig her. Men det gjorde jeg heldigvis ikke, så jeg var ikke svag overfor ham. Det var virkelig det sidste jeg ønskede at være overfor ham.

"Lad mig nu bare være.." Jeg slog afværgende ud med hånden, men eftersom at han var kommet tættere på mig, end jeg lige havde regnet med, var jeg lige ved at ramme ham i hovedet, med min hånd. Heldigvis nåede han lige at fjerne hans hoved, før han fik den lige i smasken.

"Alethea, stop nu.. Fortæl mig sandheden!" Han lød hård, for han ville nok gerne havde det svar med det samme, men jeg vidste bare virkelig ikke hvad det var at jeg skulle svare ham.

Jeg tog fat i min hårtot, før jeg lod mulighederne glide igennem mit hoved. Enten skulle jeg sige sandheden, eller bare sige jeg ikke havde lagt mærke til det.

Det var at være ond, eller ikke ond. Så var det bare hvilken en jeg valgte at være i aften, jeg var så meget i tvivl.

Dog hældte jeg mest til den ene.

 

♀♀♀♀♀♀♀♀

 

HEY VENNER! SÅ KOM DER ENDNU ET KAPITEL!

og nu kan jeg desværre sige, at den her snart slutter. Der er nok omkring, to kapitler tilbage.. Eller sådan noget, måske endda tre, hahah, det kommer an på hvor meget jeg kan få det hele til at fylde.

Og så fik jeg mine 205 likes, yaaay! JEG ELSKER JEEER!!!!!

MEN HVORDAN TROR I AT HUN SVARER HAAAM?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...