A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
22961Visninger
AA

16. 15.

Anstødende scene forekommer i dette kapitel...

Alethea's P.O.V

Harry havde fået mig med ind på hans værelse, og det var virkelig ikke fordi at han var synderligt glad for det. Eller det så det i hvert fald ikke ud som om, hans øjne nærmest lynede på mig. Og for fanden, jeg vidste ikke hvad jeg havde gjort?

Så hvis jeg ikke havde siddet foran ham, havde jeg klart flippet ud, kastet et eller andet ind i væggen og skreget ned i puden. For jeg kunne virkelige ikke klare at folk var på den måde. Folk elskede mig jo, og Harry var ingen undtagelse, på nogen som helst måde!

Derfor krydsede jeg bare armene, og så hen på ham da han lukkede døren i, så den gav et klik fra sig. Han vendte sig om mod mig, så jeg kunne se på hans ansigt i stedet for hans ryg. Selvom jeg var lidt ligeglad, nu kunne jeg bare se vreden i stedet for. Måske skulle jeg bede ham om at vende ryggen til mig igen? Så kunne jeg i det mindste se nogle muskler arbejde lidt.

"Hvad fanden skulle din besked til for?" Vrængede jeg ud, skød hoften en smule frem, og skiftede min vægt over på det andet ben. En snobbet attitude kom frem, fordi jeg efterhånden var vant til det, efter alle de bitchfights jeg havde været i. Mine øjenbryn skød jeg i vejret, som prikken over i'et.

"Hvorfor siger du ikke bare at du ved det! Du behøver ikke alt det der skuespil foran mig. Drop det dog Alethea!" Jeg lod min tunge kører over min underlæbe, før jeg lagde mit hoved på skrå og sendte ham et forvirrende blik. Jeg vidste ærlig talt ikke hvad drengen fablede om.

"Skuespil? Ved hvad? Hvad fanden snakker du om?" Han slog irriteret ud med armene, og lignede en bombe der kunne sprænge hvert øjeblik det kunne være, eftersom at jeg ikke vidste hvad han snakkede om. Men jeg var helt på bar bund, hvilket bare lignede at det irriterede ham.

Men hvad fanden kunne jeg gøre? Drengen stod bare og beskyldte mig for at lyve overfor ham, og det gjorde han også i sms'en, det gad jeg fandme ikke finde mig i.

"Hvorfor fanden kender du Zayn fra?!" Han sagde det som om han havde gentaget sig selv flere gange, men det havde han ikke. Han var bare super frustreret over det. Og jeg.. Jeg var bare overrasket over det, så overrasket at jeg dårligt nok vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. Ikke på nogen måde vidste jeg det.

Derfor kiggede jeg også bare ud i luften, hvis han havde sagt noget den lille mide, så kom jeg efter ham. Det var helt hundrede at jeg gjorde det. Nu var det lige gået så godt, i min lille hævn mod ham. 

Men måske, hvis jeg skruede lidt op for skuespillet, og lod som om at Zayn havde løjet ham lige op i ansigtet, måske.. Måske ville de så begynde at hade Zayn, og så ville det hele gå meget bedre. Så ville alle vende sig imod ham, og ikke imod mig. Så ville jeg hurtigt have løst min lille plan, og så kunne jeg lade dem alle sammen være.

"Hvad?" Spurgte jeg dumt om, og lod så mine arme falde ned langs siden. Jeg valgte at se endnu mere forvirret ud en før, hvilket fik en rynke frem i Harrys pande.

Han havde garanteret ikke regnet med at jeg bare ville ligne et stort spørgsmålstegn. Men på den anden side, så havde jeg heller ikke regnet med at Zayn havde sagt noget. Så på en eller anden måde var vi jo helt lige.

Helt lige, intet andet end det.

"Hvor kender du Zayn fra?" Gentog han, stadig med hans rynke placeret i hans pande. Jeg kiggede bare på ham, og rystede lidt på hovedet som om jeg slet ikke kunne få hans ord til at give mening. Men det kunne jeg jo egentlig heller ikke.

"Jeg kender altså ikke Zayn. Kun fordi jeg har været sammen med dig." Jeg var mere rolig i mit tonefald, og lød som om jeg prøvede at forklarer ham det. Hvilket jeg jo også gjorde, så jeg lød som det jeg gjorde.

Hvilket egentlig bare lyder virkelig forvirrende.

"Men han sagde at I kendte hinanden." Jeg lavede mine øjne store, og min mund formede sig som et 'o'. Som om jeg virkelig var overrasket over hans ord. Men det var jeg egentlig ikke. Zayn var en dum mand, som ikke kunne andet end at spille skuespil overfor andre. 

Jeg gad godt vide hvordan hans kæreste kunne klarer ham, om han konstant spillede skuespil overfor hende, eller hvordan det var.. Eller om hun bare godt kunne lide idioter, for så havde hun en at slå på hele tiden. Det var jo klart det jeg ville bruge Zayn til hvis jeg kunne lide ham, så skulle han slås ned, konstant.

"Vi kender ikke hinanden.." mumlede jeg og gik hen imod Harry, som efterhånden var faldet en smule ned. En tristhed lagde sig over hans blik, og jeg mente det var nu jeg skulle slå til. "Måske har han løjet overfor dig Harry.. Måske.. Fordi han.. Fordi han gerne vil frem i lyset, og sætte os to i dårligt lys.."

Jeg holdt en pause, og kiggede hen på ham som om jeg også var såret. Det var jeg måske også, for at Zayn kunne finde på at sige det, det viste bare hvor meget han egentlig havde forandret sig. Hvilket ikke var særlig meget, overhovedet.

"Han var måske jaloux på os Harry.. Måske ville han, bare have der ikke skulle være noget imellem os.. Men det er der jo." Jeg lagde min hånd på hans skulder, og kiggede på ham. Han nikkede til mig, og så lidt væk fra mig igen. 

Han gjorde noget uventet, fordi at han kiggede væk, og jeg var overhovedet ikke klar på det. Men han tog fat i mine arme, med hans, og skubbede mig hen på sengen, dog så jeg stadig sad op. Et smil kom frem på hans læber, det første smile jeg havde set siden jeg kom ind.

"Der er bestemt noget imellem os." Sagde han til mig, hvilket fik en varme til at brede sig indeni mig. Selvom den varme ikke burde være der, det burde det virkelig ikke. Jeg forstod ikke helt hvorfor den var der.

Derfor rystede jeg den hurtigt af mig, og sørgede for at den ikke kom tilbage med det samme. Men det var en smule svært, for Harry placerede en hånd på min skulder, og skubbede mig så ned og ligge i sengen. Han satte sig på hug, og kiggede ned på mig,

"Helt bestemt." Mumlede han igen, hvilket fik mig til at smile, og fnise tøset af ham. 

Han satte hans ene hånd på højre side af mit hoved, hvilket automatisk gjorde at han kom til at ligge halvt ind over mig. Men han holdt sig selv oppe ved hjælp af hans knæ, og hans hænder. 

Et smil blev placeret på mine læber, da han forsigtigt lod hans mund glide ned mod min. Lige inden han ramte mine læber, hviskede han kort til mig. "Og det skal vi nok vise ham." Hans læber ramte mine, i et kort og hårdt kys. Jeg kunne ikke en gang nå at udvikle noget før han allerede havde trukket sig væk igen.

Dog trak han sig kun få centimeter væk, før han begyndte at kysse min kæbe. Han placerede små kys, ned af min kæbe, og ned over min hals. For at give ham mere plads, vendte jeg mit hoved til den ene side, så min hals blev længere. 

Som han blev ved med at placere små kys ned af min hals, kunne jeg mærke hvordan det påvirkede mig mere og mere, og jeg skulle lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til ham. For det havde jeg virkelig.

Jeg lod mine hænder glide op i hans hår, som han kom længere og længere ned mod min brystkasse. Mine fingre kørte ind i hans hår.

Vi vidste begge to godt hvor det her førte hen, så uden rigtigt at sige noget, men bare et blik på hinanden tog han igen sit hoved væk fra mig. Denne gang gjorde han så han kunne få hans trøje af. Jeg fik fri mulighed for at tjekke hans mave ud, og på trods af tatoveringerne så kunne det godt gå.

Hans hænder lagde sig nede for enden af min trøje, og han hev den af. Jeg lod ham gøre arbejdet, for at se om han overhovedet kunne finde ud af det ordentlig. Det var altid noget jeg tjekkede hos fyre, måske fordi jeg ikke gad gøre alting selv.

Hans blik gled ned over min krop, og hans øjne blev en smule mørkere. Det var tydeligt at se hans lyst i blikket, men jeg var ikke et sekund i tvivl om at han også kunne se min lyst.

Forsigtigt lod jeg min hånd glide op af hans mavemuskler, og op til de fugle som han havde på brystet. Jeg lod mine tænder fange min underlæbe imellem sig, inden mit blik gled ind i hans.

Uden et ord, lænede han sig ned mod mig igen, denne gang lod han hans læber ramme mit i et kys. Jeg gengældte hurtigt kysset, og efter nogle sekunder kunne jeg mærke ham presse på med hans tunge mod mine tænder. Hurtigt udviklede kysset sig, og det fik os begge til at få mere lyst til hinanden.

Det var i hvert fald sådan det føltes som, fra hans side af også. Så mon ikke jeg havde ret?

Af ren refleks lod jeg mine hænder glide ned til hans buksekant, for jeg orkede virkelig intet forspil i dag, det havde jeg ventet for lang tid på hvis man spurgte mig.

Så jeg fik hurtigt knappet hans bukser op, og hevet ned i hans lynlås, og sammen fik vi på en eller anden måde hans bukser ad, uden at afbryde kysset. 

Mine bukser fløj hurtigt den samme vej. Endnu en gang trak han sig fra mig, denne gang for at få en smule luft, det var egentlig ikke fordi det generede mig, jeg skulle jo helst ikke dø. Et smil fandt sin plads på hans læber, da han endnu en gang lod hans blik falde ned over min krop.

"Du er så smuk." Hviskede han, og denne gang var det min tur til at smile til ham. Jeg hav fat i hans nakke, og pressede hans hoved ned mod mit igen. Jeg ville bare gerne have noget nu, jeg kunne snart ikke holde det ud længere.

Så lige så snart vores kys igen havde udviklet sig, fik jeg hevet hans boxershorts af ham. Han var dog ikke helt så hurtigt, og valgte i stedet for at drille mig en smule. Han kørte hans hånd ned foran mine underbukser, og lod blidt hans fingre presse sig mod stoffet.

Jeg løftede min hofter lidt under bevægelsen, hvilket bare fik et alt for frydende smil til at blomstre frem på hans læber. Han gentog det, denne gang lod han dog hans fingre glide længere ned mod min åbning ved underbukserne. 

Stadig uden på stoffet lod han hans fingre presse, hvilket fik et lille støn til at undslippe mine læber. "Forhelved Harry!" mumlede jeg lige efter stønnet, og kørte mine hænder op til hans skuldre. Han grinede bare fjoget af mig, men forstod heldigvis min hentydning.

Han tog fat i min underbukser, og fik taget dem af, med en lille hjælp af mig. Med et sidste blik der lå på mig, spurgte han mig om jeg var klar, hvilket jeg bare nikkede til. Jeg var mere end klar.

Da han pressede sig på, mod min åbning, fløj endnu et støn ud. Det var alt for lang tid siden at jeg havde fået noget, så derfor blev jeg måske lidt for let tændt. 

Jeg fik styr på mig selv, og slappede en smule af. I det jeg gjorde det, stødte Harry hårdt op i mig, så han kom ind, og det var næsten lige før at jeg kunne mærke tårene samle sig i mine øjne. Eller de samlede sig rent faktisk.

Han var stor, det var jeg klar over, men så stor vidste jeg alligevel ikke. Han kørte forsigtigt, til lige at lade mig vende mig til hans størrelse, hvilket nok også var godt. For jeg var seriøst ikke vant til folk der var store.

Mit blik gled op i hans, og han kiggede nok ned på mig for at se om jeg var okay. Jeg nikkede blidt, og lige efter mit blik, begyndte han at kører hurtigt ind og ud af mig, hvilket fik flere støn til at forlade mine læber. 

Det var tydeligt at se at han holdt sine egne inde, men jeg vidste ikke hvorfor. Ikke indtil han lænede sig ned over mig. "Louis er her også." Mumlede han, mod mine læber, før han kort pressede dem mod mine. Igen satte han farten op, og hvis det ikke havde været for hans læber der lå mod mine var flere røget ud af min mund.

 

♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀

 

Det er et kort kapitel, men jeg er syg, så det er sådan set bare fordi jeg er  syg i får det her..

Men det er ikke rettet igennem, so sorrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrry! ))))':

Syntes måske stadig det er en akavet scene, jeg beklager for den.. virkelig.. undskyld!

Men tror i stadig at Alethea er drevet af hævntørst, eller hvordan står det til med hendes følelser? og hvordan tror I at Harry vil reagere når han ser Zayn næste gang?
Savner at høre fra jer, venneeeeeeeeeeeeeeeer! )): <3

omg, jeg elsker jer

Og KIRSTINE! Hun er guuuuuud, ok <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...