A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
22950Visninger
AA

13. 12.

Aletheas P.O.V

Jeg vågnede i sengen hjemme hos Harry. For sjovt nok kunne jeg godt huske at jeg havde været der natten over, også selvom jeg nok var blevet lidt meget fuld. Meget, meget fuld.

Men jeg havde hygget mig med Harry, sådan i lang tid. Jeg havde dog sovet ud nu, men Harry sov stadig. Så derfor rejste jeg mig stille og roligt fra sengen, sørgede for det ikke knirkede imens jeg gik hen efter mit undertøj som lå på gulvet. Jeg fik trukket det på, inden jeg fortsatte hen til hans skab.

Han havde vel intet imod at låne mig en T-Shirt, og jeg ville ikke vække ham for at spørge omkring det. Det ville bare være dumt, og egentlig ret tarveligt. Jeg fik derfor bare fat i håndtaget til lågen, og åbnede den så forsigtigt som overhovedet muligt. Men eftersom at det åbenbart var et rimelig gammel skab, - eller det vidste jeg intet om - men det knirkede, så jeg fik travlt med at se hen på Harry, og se på om han stadig sov.

Da han bare fortsatte med at ligge ned, uden at gøre nogle ændringer i måden han sov på, kiggede jeg igen ind i skabet. Mit blik gled ned over de mange lag tøj, da han jo havde røven fuld af penge, havde han heller ikke ligefrem lidt tøj. Jeg greb fast i den første T-Shirt jeg så, og trak den så over hovedet.

Inden jeg forlod værelset, som Harry stadig sov i, fik jeg lukket skabslågen, og taget min kjole op i min favn. Jeg gik ud fra værelset, og fik lukket døren ind til værelset så stille som overhovedet muligt. Denne gang lykkedes det også uden at det knirkede.

Med et lettet suk, satte jeg kurs mod toilettet, og jeg vidste hvor det var da jeg rent faktisk havde været her en gang før. Så jeg gik ned af gangen, og forsvandt ind af døren til toilettet. Jeg fik låst den, bare for en sikkerheds skyld, og gik så hen til toilettet hvor jeg fik taget mine underbukser ned så jeg kunne tisse.

Da jeg var færdig, fik jeg tørret mig, taget mine underbukser op på min numse igen, og gik så hen for at børste tænder. Da jeg stod foran spejlet, kunne jeg ikke være andet end glad for at jeg gik herud som det første, for min mascara sad udover det hele. Mit har var fucked, eller måske også det man kalder 'bollehår'.

Jeg kørte frustreret min hånd igennem mit hår, og forsøgte at få styr på mit ustyrlige hår. Jeg overvejede at opgive efter lidt tid, for det var virkelig utæmmeligt. Jeg forsøgte mig frem med noget vand på fingrene, og lod så mine fingre glide igennem håret, men heller ikke det hjalp.

Det var først da jeg stort set havde opgivet, at jeg så det sorte håndtag, der tilhørte en hårbørste, oppe på øverste hylde af  et skab han havde derude. Irriteret over at jeg ikke havde set den noget før, tog jeg fat i børstens håndtag og begyndte at rede mit hår så godt jeg kunne.

Ikke fordi det blev meget bedre, for mit hår blev bare elektrisk, og blev stort. Men i det mindste forsvandt de fleste filtretotter. Så jeg lagde børsten hvor jeg havde fundet den før, og tog mig så af min mascara der var ud over det hele.

Jeg tog vand på min finger, og kørte forsigtigt min finger ind under øjet. Jeg gnubbede så meget jeg kunne, og eftersom at det hjalp, fik jeg til sidst taget det væk. Jeg gentog det samme over ved det andet øje, og til sidst havde jeg fået det væk fra begge mine øjne, så jeg ikke gik rundt og lignede et omvandrende lig . 

Mit blik landede en sidste gang på mig selv, før jeg besluttede at gå ud fra badeværelset. Jeg var faktisk sulten, og havde virkelig brug for noget at spise. Egentlig håbede jeg også på at Harry var stået op, for så kunne han lave maden til mig. Det ville jeg få ham til, om jeg så skulle torturere ham før at han gjorde det, så måtte det være det jeg var nødt til at gøre, simpelthen.

Derfor fik jeg også noget af et chok da jeg hørte andre stemmer ude fra køkkenet af. Stemmer som jeg havde hørt før, men ikke var Harrys. Jeg rystede på hovedet for at få dem til at forsvinde, men de blev der.

Så det kunne altså ikke være min fantasi der legede med mig.

Jeg fortsatte ud mod køkkenet, og uden rigtigt at tænke mig om, åbnede jeg bare døren og vadede ind. "Oh, hej Har-" Niall, som stod foran køleskabet, med hans nakke der var drejet over skulderen så han kunne se hen på mig, var gået i stå med hans sætning.

"Hej Alethea." Rettede han sig selv, og fortsatte bare hans køleskabs udflugt, uden at lægge yderligere i at jeg var her. Lalleglad over at han ikke lagde mere i det, fortsatte jeg hen til køleskabet hvor han stod, og fordi jeg ville have noget mad, men var for doven til selv at lave det, lagde jeg sødt min hånd på hans skulder.

"Niall?" Startede jeg sikkert ud, med en sukkersød stemme. "Hvis jeg nu er rigtigt sød igooos?" Jeg fik hans opmærksomhed, og han kiggede lidt skeptisk på mig.

"Vil du så ikke lave mig noget morgenmad?" Jeg satte hurtigt et sødt, og lidt overdrevet smil på, hvilket bare fik ham til at grine. Han nikkede til mig, efter at han havde tænkt lidt, og fordi jeg var glad for det klappede jeg mig lykkeligt i mine egne hænder imens jeg så glad hen på ham.

Jeg ville have sagt, 'Jeg elsker dig, Niall', men det ville bare være så forkert, når jeg aldrig havde snakket med ham sådan rigtigt. Det var faktisk ret mærkeligt, for det var som om vi havde snakket sammen, nu hvor han godt ville lave morgenmad til mig.

Dog klagede jeg ikke, jeg gik bare ned til den nærmeste stol. Som faktisk stod utrolig langt væk fra mig, og jeg var doven, og lalleglad på en eller anden måde, samtidig. Hvilket ikke gav nogen mening, men jeg kunne ikke gøre for det, sådan var det bare nødt til at være.

Jeg var så travlt optaget af min egen mad, at jeg ikke en gang havde tænkt over om hvorfor han var herinde. Havde han brudt ind i sin egen bedstevens lejlighed.. For at stjæle mad?

"Hvordan er du kommet ind?" Fik jeg spurgt, efter nogle sekunders tøven. For det lød egentlig ret dumt, for det var nok en logisk forklaring på mit dejlige spørgsmål, som alle i hele verden gerne ville blive stillet af mig. Fordi det var jo mig der stillede spørgsmålet.

"Jeg har en ekstranøgle, og vi havde aftalt med Harry at vær-" "-Vent nu lige lidt.. Vi?" Mumlede jeg spørgende, efter at have afbrudt hans talestrøm. Han nikkede bare forbløffet til mig, som om han aldrig i sit liv var blevet afbrudt før. Men det var løgn i hans buks, for alle mennesker var blevet afbrudt. Det var en byrde man måtte lære at leve med, og det havde jeg for den sags skyld. 

Men vi, blev ved med at køre tilbage i min tankegang, for det ville sige at de andre drenge også kom. Eller også ville de bare være nogle andre som Niall, betegnede som vi. Men jeg tvivlede stærkt på det. Inderst inde håbede jeg på det, men jeg vidste bare det ikke var sådan.

"Ja, vi." Konstartede han, og så lidt mere forvirret ud end han allerede var. "Men jeg.. Jeg har ikke andet tøj med, jeg.. Fuck!" Udbrød jeg frustreret, da vi klart indgjorde at en hvis herre kom. En hvis sorthåret herre. En hvis Zayn Malik, ville komme her, og jeg sad bare i en fucking T-Shirt og undertøj.

Jeg nåede dog ikke at blive mere utilfreds før en søvndrukken Harry havde stillet sig i dørkarmen ind til køkkenet, et skævt smil var placeret på hans læber, så smilehullerne tittede frem fra deres skjul. Jeg sad lidt bare og kiggede hen på ham, indtil ordet 'vi' kom frem i mine tanker igen, og jeg fik hurtigt rejst mig op fra stolen. Uden at få min morgenmad endda.

"Harry, hvorfor sagde du ikke de kom!" Sagde jeg bebrejdende til ham, da jeg kom hen foran ham. Min finger pegede hen mod Niall, der stadig stod som en forvirret, blond, Irsk dreng, der ikke vidste hvad han rigtigt lavede i den her situation.

"Jeg havde glemt det. Men hvorfor er det sådan en stor ting, de vidste du tog med mig hjem i går." Mumlede han træt, imens han kørte en hår igennem hans krøller. Jeg havde lyst til at sige til ham at det var på grund af Zayn, men det ville være dumt, og akavet. Og jeg duede bare ikke i akavede situationer, så derfor lod jeg være, og i stedet for gik jeg bare lige forbi ham, for at smutte ud på toilettet hvor min kjole stadig lå.

Jeg ville ikke være her mere, jeg ville bare hjem. Inden Zayn kom. Han skulle ikke have en ting til på mig som han kunne begynde at mobbe mig med, eller mobbe og mobbe. Men som han kunne bruge imod mig når han ville. 

Så da jeg kom ud på toilettet, greb jeg min kjole, kiggede mig en sidste gang i spejlet, for det var vigtigt at se godt ud, og gik så ud igen. Jeg gik med målrettede skridt mod døren ud til gangen, og nåede lige at tage min jakke ned fra knagen da døren gik op til lejligheden.

Fordi jeg ikke var vant til at andre folk bare kunne komme ind, hoppede jeg chokeret nogle skridt tilbage, og tog mig til hjertet. Jeg var overhovedet ikke parat til det her, på ingen måde.

Louis var den første til at komme ind af døren, og da hans blik landede på mig, fik han bare et fjoget smil. Den næste der kom ind var Liam, der havde gang i en samtale med personen bag ham, som var Zayn, og derfor lagde ingen af dem mærke til mig. I hvert fald ikke før at Liam nær havde gået ind i mig.

"Ej, det må du undskylde." Skyndte han sig at komme med, men hans sætning døde ligesom ud da han så det var mig. Jeg vinkede akavet til ham, og tog min jakke jeg havde i hånden, ned så den skjulte lidt for mine bare ben. Men de andre havde allerede set dem, for de kiggede bare lidt akavet på mig.

Stemningen var en smule trykket, og da Liam bare blev stående, valgte jeg at gå forbi ham og hen til mine sko. Jeg sørgede for at min jakke skjule mine underbukser, så meget som den nu kunne i hvert fald.

Jeg skulle lige til at putte min fod ned i min sko, da jeg kom hen til dem, men blev stoppet af Harrys stemme. "Går du allerede?" Spurgte han om, og jeg vendte mig om med en ærget grimasse. Jeg skulle jo lige være skuespilleren til topkarakterer her, hvilket jeg faktisk var ret sej til. 

"Desværre ja." Sagde jeg, og trak på skulderne. Hvorfor jeg trak på skulderne vidste jeg ikke rigtigt, men jeg gjorde det, og det fik mig bare til at se lidt mere sej ud. Det er i hvert fald det jeg ville fortælle hvis jeg skulle genfortælle den akavede episode, som egentlig stadig var der.

Louis viste sig i døren, med underlæben stukket ud imens han så hen på mig. Jeg vidste virkelig ikke hvad han var ude på, men han havde gang i et eller andet. Man kunne se det på ham. "Ej, bliver du ikke?" Louis' stemme fyldte rummet, og fik resten af drengene til at tie stille og lade al opmærksomheden lande på mig.

Normalt ville jeg elske fire drenges opmærksomhed, men lige nu hadede jeg det. Jeg bed mig i læben, for at se mere tænkende ud, men inderst inde bandede jeg egentlig bare Louis så langt væk som jeg overhovedet kunne. Den nar!

"Jo, selvfølgelig bliver jeg." Fik jeg sammentykket mumlet, og fik så taget min sko af igen. Louis smilede stort til mig, og jeg rullede bare øjne af ham. Han var skide irriterende, og alt for rapkæftet hvis man spurgte mig lige nu. Han var bare en værre ged, der fik mig til at vise mig i underbukser foran fem drenge - hvem fanden gør sådan noget?

Jeg hang min jakke op på knagen igen, og gik lige taget mig sammen. Jeg tog tre dybe indåndinger, for ikke at ligne en nervøs spasser i hovedet, før jeg gik ind til dem. Jeg skulle være mit selvsikre jeg, for der var intet galt med mig eller min krop. Jeg var lækker, like always.

Der var allerede højmeldt snak inde fra stuen af, men jeg satte ikke kursen derind. I stedet for gik jeg ud i køkkenet, hvor Niall ikke stod mere. Men der var en sandwich på bordet, og det var nok mig så jeg gik hen og tog den.

Jeg tog en enkelt bid af den, før jeg gik i gang med at undersøge både skabe og skuffer for en tallerken, og da jeg til sidst fandt en, fik jeg sat min sandwich på den og gik så hen mod stuen. Jeg stoppede op foran den halvlukkede dør, og stod lidt bare og lyttede til deres samtaler. Men de små mennesker talte for lavt, til jeg egentlig kunne høre dem.

Det fik mig til at tænke på om de mon vidste at jeg stod herude og lyttede, eller hvad? 

Med min hofte fik jeg åbnet døren helt, og fordi jeg brugte min hofte var bare fordi jeg var sej, okay. Jeg fik åbnet døren helt, og drengenes blik lå allerede på mig, men jeg tog mig ikke af det. I stedet for gik jeg bare hen til sofaen, og satte mig ved siden af Harry, fordi det var bare det mest naturlige.

"Er det den sandwich der stod ude på.. Bordet?" Spurgte Niall om, med det samme hans blik var landet på den. Jeg kiggede ned på den, og tog den op for at tage en bid. Han lød nemlig til at være helt forvirret over at jeg havde taget en bid af den. Stakkels forvirrede lille dreng.

Flabet, valgte jeg at tygge den først før at jeg nikkede til ham. "Jeps, og tak fordi du gad lave den til mig." Jeg nikkede en enkelt gang som et tak, men fik bare en hovedrysten tilbage. Denne gang var det min tur til at rynke næsen, selvom jeg så dum ud.

"Det var min sandwich, jo!" Konstaterede Niall, og så bare ned på den. Jeg tog den endnu en gang op i hånden, og tog endnu en bid af den. Jeg tyggede bare, og ignorerede egentlig bare at han sagde det var hans, for lige nu var det min. Det var mig der spiste af den.

Der var stadig stilhed over stuen, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule akavet. Kun siddende i underbukser imellem fem drenge, hvor kun 3 af dem havde kærester. Men altså, det skulle vi ikke tænke på, for selvom de havde kærester, så var de stadig drenge. Og det gjorde mig utryg.

Og i sær Zayn, der flere gange havde haft sit blik nede omkring mine ben, jeg havde selv set det! Jeg vidste tard'en ville bruge det imod mig. 

 

♀♀♀

 

Jeg sad stadig hjemme hos Harry, og havde endnu ikke fået lov til at gå. Den var endda snart 17, og jeg ville bare hjem og have noget tøj på. Jeg sad jo stadig bare i underbukser, men efterhånden lagde drengene ikke rigtigt mærke til det mere.

Med et suk lænede jeg mig tilbage i sofaen, og tog så fat i min mobil, som lå ved siden af mig, eftersom at jeg havde været ude og hente den.

Der var ingen besked på den, så Kasper var ligeglad med mig. Jeg skulle nok fortælle ham at han skulle tage sig sammen, om det så skulle være med både knytnæve og knæ, så blev det sådan! Han skulle da ikke bare glemme mig, den lille lort.

"Hvad sidder du og skærer grimasse af?" Kom det kækt henne fra Zayn, som egentlig bare havde været irriterende hele dagen og kommet med alt for flabede kommentarer. Og fordi han havde det kække smil, så vidste jeg bare at det her ikke var for at være sød mod mig. Men fordi han frydede mig over at jeg ikke var tilfreds, og jeg var virkelig i skodhumør i dag. Så det skulle nok ikke være nu at han skulle begynde på noget.

Jeg lagde min mobil fra mig, og kiggede så igen hen på Zayn. "For en gangs skyld, så hold din kæft!" Vrissede jeg af ham, og opmærksomheden fra alle drengene blev ledt hen på mig.

Måske var det fordi jeg faktisk ikke have sagt et eneste ord til Zayn, og lige pludselig var jeg sur på ham. Men de vidste jo heller ikke meget bedre, de troede kun lige vi havde mødt hinanden. Men de skulle bare vide, hvad for et fjols han var dengang. De skulle bare ikke vide det fra mig af.

"Wow, easy." Sagde han igen, og egentlig så alt hvad han gjorde lige nu pissede mig af. Så jeg fnyste bare af ham, og rejste mig op fra sofaen, uden at mit blik forlod hans.

Jeg gik ud mod gangen, og så at Harry havde rejst sig for at følge efter mig, men lige nu var jeg lidt ligeglad - jeg skulle bare hjem. Og det skulle være nu. Jeg ville ikke være i rum med Zayn mere.

Måske lød det som om at han bare lige havde sagt det der, men Zayn havde været irriterende og flabet hele dagen. Og mit humør var nede, eftersom jeg var fanget inde i lejligheden, så jeg kunne ikke bare smile, og lade som om jeg også syntes det var sjovt. 

Derfor tændte jeg af på Zayn, bare sådan uden videre. 

Jeg kom ud i gangen, og skyndte mig hen efter min jakke. Jeg trak den på, og heldigvis var det en lang jakke, så den gik ned over min numse, og lidt ned af mine lår. Så det lignede egentlig bare jeg havde meget korte shorts på, så det var fint med mig.

Hurtigt fik jeg presset min fod ned i min ene sko, og derefter fik den anden, den samme tur, bare i den modsatte sko. Jeg tog fat i min taske, og lige som jeg skulle til at gå ud, hørte jeg en rømme sig bag ved mig. 

Jeg fik drejet mig hoved så jeg kunne se at det var Harry der stod der, og fordi jeg intet havde imod Harry, så sendte jeg ham bare et smil og stoppede for at vide hvad han ville. 

Han kom hen imod mig, og gengældte mit smil, som jeg lige havde sendt ham. Da han var henne ved mig, tog han fat i min hånd, og tog den op så han kunne kysse mine knoer. "Hvad gik det ud på?" Mumlede han lidt efter, og slap så taget og min hånd igen. 

Mit svar blev bare et skuldertræk, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Harry, nikkede bare på hovedet til mig, og gik så lidt tættere på mig. Hans hænder fandt pladsen på mine hofter, og han lænede sig frem mod mig.

Med et smil på mine læber, lænede jeg mit hoved mod hans, og lod vores læber mødes i en kort kys. Jeg smilede over hele femøren, da jeg trak mig væk fra ham igen. Og lidt efter mærkede jeg hans hånd nede i min lomme. Det fik mig til at se lidt sjovt på ham, men han grinede bare af mig.

"Farvel." Fik han mumlet, og åbnede så døren for mig så jeg kunne smutte ud. Jeg tøvede ikke et sekund med at forsvinde ud gennem døren, jeg nåede dog lige at vinke, før jeg gik ud og ventede på elevatoren.

 

Harrys P.O.V.

Jeg havde virkelig ingen idé om hvad det var der lige var sket. Jeg havde godt lagt mærke til Zayn's kække kommentarer til Alethea, men jeg havde virkelig ikke troet at hun sådan ville flippe ud på ham som hun gjorde.

Imens jeg tænkte over det, stod jeg bare lidt ude i gangen og så på den dør som hun lige var smuttet ud af. Jeg havde sørget for at have lagt en seddel i hendes lomme, om hun lagde mærke til det vidste jeg ikke.

Stille begyndte stemmerne inde fra stuen igen at lyde, så jeg valgte at gå derind. Zayn sad bare med et kæmpe smil klasket lige på læberne, og jeg kiggede bare hen på ham. Jeg lavede et lille tegn der bad ham om at komme hen til mig, og det fik ham også til at rejse sig, og komme hen imod mig.

Jeg vendte ryggen til ham, og gik ud i den lille gang, igennem den, og hen til døren ude i køkkenet. Zayn fulgte efter mig hele vejen, og jeg stoppede ikke før jeg nåede køkkenbordet. Jeg hoppede op så jeg sad på det, og kiggede så hen på Zayn.

"Hvad sker der imellem jer?"

 

♀♀♀♀♀♀

 

Endnu et kapitel, små basse musser, dejlige mennesker.

Tror i Zayn afslører noget, or whaaat?

JEG ELSKER KIRSTINE, HUN ER DEJLIG! 

Like, hvis i syntes om den! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...