A favor ♀ One Direction

Når man er storesøster til en kæmpe stor Directioner, og man selv er ved at være træt af konstant at høre om dem. Så er det nok ikke fordi man syntes det er utrolig fedt at skulle til en signing med drengene. Men sådan er det for Alethea Trims. Da hendes lillesøster bliver syg den dag, og bogstaveligt talt er nødt til at blive holdt tilbage for hun ikke tager med, så er Alethea nødt til at gøre hendes lillesøster den tjeneste. Men hvad sker der når hun så møder drengene? Og den ene af dem viser sig at være ret interesseret i hende, både på hendes flabethed, og person. Og når han så opsøger hende bagefter, efter at have fået hendes navn, hvad sker der så? Og vil Alethea overhovedet have noget med den her dreng at gøre? Eller vil hun bare smække døren i hovedet på ham? Og vigtigst af alt så kender hun allerede et af bandmedlemmerne fordi hun gik i skole med drengen - så hvordan vil han tage det? Og hvad med hende eftersom hun aldrig har brudt sig om ham.

325Likes
469Kommentarer
22968Visninger
AA

12. 11.

Aletheas P.O.V

Jeg var forvirret, lost og helt vildt chokeret. Jeg stod bad bare og gloede forfærdet hen på Zayn, for jeg kunne ikke helt finde hoved og hale i noget som helst. Han vidste det, han kunne huske mig. Men hvordan?

Med en dyb indåndig rev jeg mig fri fra Zayn og kiggede bare på ham med opspilede øjne. Og fordi jeg virkelig ikke vidste hvordan jeg skulle reagere løftede jeg bare fingeren. "Hold dig fra mig." Hvæsede jeg ud igennem mine sammenpressede læber, og vendte så ryggen til ham.

Jeg var stadig helt rundt på gulvet, for jeg fattede ikke hvordan han kunne vide det var mig. Han havde ikke vist nogen tegn på at han vidste hvem jeg var, ikke før nu. Men han burde ikke vide hvem jeg var.

Det burde han bare virkelig ikke!

"Alethea!" Jeg snurrede rundt ved lyden af en stemme der kaldte på mig. Men jeg kunne ikke se nogen, og forvirret over om det var en hallucination jeg hørte, eller om der virkelig var nogle der kaldte på mig, gik jeg alligevel videre og væk fra den store mængde af folk ude på dansegulvet.

Der var flere øjne der kiggede på mig, imens jeg skubbede og maste mig forbi dem. Brugte hvad jeg kunne for at møve mig væk fra den store mængde, jeg skulle væk.

Men jeg ville ikke forlade stedet, jeg ville blive her. Vise Zayn at jeg ikke var svag, for det var jeg jo ikke. Men det indblik havde han fået af min nu, og det måtte jeg lave om. Jeg måtte vise ham at jeg godt kunne klare at være i samme rum som ham, og jeg skulle sørge for at gøre hans karreirerliv ligeså slemt som mit skoleliv var, da han kom til.

Jeg kom ud fra den store mængde af mennesker, der ellers før syntes at have omringet mig og beholdt mit inde i en stor cirkel hvor jeg ikke kunne komme ud. 

Døren til toiletterne viste sig lidt længere fremme, og jeg satte hurtigt kursen hen mod den. Min slingren viste sig at være endnu værre end den var i forvejen, men jeg tog mig ikke af det. Jeg skyndte mig bare hen til døren, smækkede den op ved hjælp af mine hænder.

Da braget havde lydt, der garanteret lød endnu højere i mine øre. skyndte jeg mig ind gennem døren og hen til den nærmeste vask. 

Jeg satte mine hænder på hver sin side af vaskens form, og pressede mine fingre mod det hvide porcelæn. Mit blik søgte mit eget i spejlet, og jeg spændte i mine kæber. 

I lidt tid stod jeg bare og kiggede på mig selv, og prøvede at finde ud af hvad der lige var sket. Og som det hele faldt på plads, begyndte jeg at slappe mere og mere af, og grebet om håndvasken løsnede sig en smule.

Jeg kiggede endnu en gang mig selv i spejlet, før jeg kørte en hånd op til mit hår, tog lidt i mine krøller, så de sad lidt bedre og så vendte jeg ellers ryggen til og gik hen mod døren.

Denne gang valgte jeg at være lidt mere forsigtig med klubbens dør, så jeg åbnede den bare normalt og trådte ud hvor folk stod og dansede op og ned af hinanden, drak og snakkede højlydt for at kunne komme til at tale sammen for musikken.

Mit blik søgte rundt efter folk, og da jeg så nogle krøller sidde henne i den sofa hvor jeg forlod ham, kunne jeg næsten regne ud at hele banden var samlet derhenne stadigvæk.

Så uden at tøve yderligere sekunder, fik jeg gang i mine ben og satte kursen hen imod dem. Imens jeg gik, sørgede jeg for at se så selvsikker ud som overhovedet muligt - ikke at det var svært. For jeg var selvsikker, og så så jeg godt ud. Så det skulle nok gå godt.

"Hey boys." sagde jeg med en kasuel stemme, da jeg kom hen til dem. Jeg lod mine hænder ramme sofaens læder, og stillede mig så jeg lod mine hænder læne sig på sofaen.

De vendte deres opmærksomhed mod mig, og jeg lagde mærke til at Zayn kiggede lidt for smørret til mig, til at jeg kunne lade det ligge. Og derfor sendte jeg ham bare et vink med øjnebrynene, og lod mig så glide ned på sofaen, ved siden af Harry.

Harry sagde ikke noget til det, han sendte mig bare et smil, og så begyndte han ellers at optage den samtale de havde gang i før.

 

♀♀♀

 

Jeg var endt hjemme hos Harry, der var ingenting i det.. Endnu. Men jeg havde bare brugt en lille stemme til at overtale ham til at jeg måtte komme hjem til ham for i nat.

Det var faktisk ikke fordi det var så svært at overtale ham, han havde fået noget at drikke, og så var der ikke så meget der skulle til. Så jeg havde nemt ved at smørre ham om min lillefinger. Som jeg gjorde med stort set alle.

Men der var en grund til at jeg igen var begyndt at hænge ud med Harry. Jeg skulle bruge ham mod Zayn, lære ham at han ikke skulle begynde på noget som helst. Jeg vidste egentlig godt at han ikke havde gjort noget mod mig endnu, udover at kalde mig det navn jeg hadede allermest i folkeskolen.

Men han kunne finde på så meget, og det ville jeg ikke have skulle ske.

"Oh gud!" Klagede jeg mig med det samme jeg rejste mig op fra sofaen jeg ellers havde ligget godt på. En utrolig slem hovedpine havde fortaget sig i mit hoved, og jeg følte seriøst at jeg bare kunne falde og dø lige på stedet.

"Hvad nu?" Spurgte Harry med en bekymret stemme henne fra døren, og det fik mig til at kigge hen på ham med et træt blik, fordi jeg rent faktisk var træt og fordi jeg havde ondt i hovedet og så blev jeg også træt.

Jeg sendte ham en lille grimasse, på grund af smerten i mit hoved og tog så hånden op til mit hoved. "Du har ikke tilfældigvis nogle hovedpines piller, vel?" jeg bed mig svagt i læben imens jeg spurgte.

Et enkelt nik var det jeg fik fra Harry inden han vendte ryggen til mig og forsvandt hen mod køkkenet. Jeg sukkede tilfreds og lænede mig så lidt bagud, men fordi at jeg intet havde at læne mig op ad var jeg lige ved at falde på røven, hvis det ikke var fordi jeg havde nogle gode balanceevner, og nogle fødder der kunne bære mig fem skridt bagud så jeg ramte væggen.

Thanks god for that wall!

"Hvad laver du derhenne?" kom det henne fra døren, men eftersom døre ikke kunne tale, kunne det kun være Harry. Og det fik mig til at se op på ham, og ganske rigtigt stod han med et kæmpe smil om læben og med et glas vand i hånden, og garanteret også en pille.

Jeg skubbede mig selv væk fra væggen, og gik så hen til Harry der med det samme rakte mig glasset med vand. "Tak." Fik jeg lige sagt inden jeg fik pillen i den modsatte hånd. 

Harry sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte og så puttede jeg ellers pillen ind i munden, efterfulgt af noget vand til at skylle den ned med.

Da jeg fjernede glasset fra min mund, kiggede jeg igen hen på Harry der stod og så på mig. Automatisk kom jeg til at bide mig i læben, og det blik han sendte mig var da ikke helt uskyldigt.

Men han sagde ikke noget, han tog bare glasset fra mig, og skulle lige til at gå da jeg tog fat i hans håndled. "Hvem sagde jeg var færdig?" Spurgte jeg om med en lav stemme, der bare fik ham til at kigge på mig.

"Det sagde jeg." og så rev han sin hånd fri, med et alt for kækt smil og forsvandt endnu en gang ud i køkkenet. Jeg stod lidt og så efter ham, før jeg valgte at gå ud til den alt for flabede krølhårede dreng. Det burde kun være mig der var så flabet, men så heldig var jeg nok ikke.

Da jeg kom ind af døren til køkkenet så jeg Harry stå henne ved opvaskemaskinen og lige ved at sætte glasset ned i den. Jeg lænede mig op af dørkarmen, for at se endnu mere afslappet ud end i forvejen - hvilket nok ikke var svært.

"Men jeg lytter ikke til dig." Var mit eneste comeback, og jeg forbanede mig selv for at der skulle gå så lang tid før at det kom. Men altså drengen så jo ikke skidt ud, overhovedet.

Hans blik landede henne på mig, og det samme smil som før sad stadig smørret ud i hele fjæset på ham. "Men så er det godt nok ærgerligt at det er forsent at få glasset, var?" Imens han sagde det trak han på skulderne, og gik så hen imod mig.

"Du lyder nu ikke til at være ked af det." 

"Ikke det? Så må jeg nok hellere arbejde lidt med det." Jeg nikkede til ham, imens jeg per automatik kom til at bide mig i læben. Måske var det ikke per automatik, men mere fordi at jeg rent faktisk havde noget der skulle lykkedes med ham.

Jeg skulle nok sørge for at få Zayn til at få det lige så dårligt som jeg havde det dengang.

"Lidt? Du skal gå på skuespiller skole og alt muligt, hvis det nogensinde skal lykkedes for dig." Sagde jeg med et smil i stemmen, og det fik ham egentlig bare til at grine lidt.

"Desværre har jeg ikke tid, eller lyst til at arbejde med folk jeg ikke kender, lige for tiden." Mumlede han lavt til mig, da han efterhånden stod lige foran mig.

Jeg trak dog bare på skulderne, og lagde så min hånd på hans skulder. "Heldigt for dig.." Jeg stoppede mig selv, og lænede mit hoved op til hans øre. "Så er jeg en god lærer."

Da jeg havde hvisket det færdigt, trak jeg mig væk fra ham. Jeg lod dog min hånd blive på hans skulder, imens jeg gik rundt om ham så jeg til sidst stod bag ved ham, og med hans ryg med fronten mod min mave.

Jeg lagde min anden hånd på hans anden skulder, og stod lidt der indtil jeg endnu en gang lod mine læber finde vejen så tæt på hans øre uden jeg rørte det. "Så er du frisk på nogle enkelte lektioner?"

Uden at svare mig vendte han sig rundt så han stod med fronten mod mig, og fordi mine hænder kun lige rørte hans skuldre før og ikke lagde nogen vægt på blev de der i luften imens han drejede den halve omgang, så de fik bare den modsatte skulder at ligge på nu.

"Hvis der ikke kommer andre til timerne, end dig og mig." Han flirtede helt bestemt, og jeg kunne ikke lade være med forsigtigt at trække på skulderne for at drille ham.

"Hvem ved? Men handler livet ikke om at tage chancer?" Min drillende stemme var ikke til at tage fejl af, og det fik også Harry til at ryste svagt på hovedet. Men nok til at hans krøller bevægede sig i takt.

Han så lidt skeptisk på mig, og lagde så hans hænder på mine hofter. "Jeg tager ingen chancer med dig." Mumlede han og lænede sig så frem imod mig. 

Jeg vidste hvad han havde gang i, og egentlig var det jo min plan, så jeg kunne ikke holde det smil tilbage der viste sig på mine læber, lige inden han pressede hans mod mine.

Jeg lod mine hænder glide fra hans skuldre og om til hans nakke, hvor jeg forsigtigt begyndte at lege lidt med hans nakkehår. Hvilket bare fik ham til at smile lidt i vores kys.

Stille begyndte det at udvikle sig endnu mere, og han begyndte forsigtigt at tage mig op ved hans hofter. Jeg snoede mine ben omkring livet på ham, og forsigtigt, og uden at afbryde kysset, fik han os ned igennem gangen.

Da vi kom ned til døren, pressede han mig blidt op af den imens han fik åbnet den med hans arm, på en eller anden besynderlig måde, som jeg ikke helt opfangede fordi jeg havde for travlt med hans læber der var mod mine.

Før jeg vidste af det lå jeg i sengen med ham halvt ovenpå mig. Han holdt sig oppe ved han støtte hans albuer ned i madrassen, så jeg ikke skulle tage al hans kropsvægt.

Fordi jeg blev revet med af stemningen begyndte mine fingre forsigtigt og fumle med det nederste af hans trøje, og jeg hev den lidt længere op af hans mave. Harry forstod tydeligvis min hentydning, for han trak sig væk fra kysset for at hive hans trøje over hovedet.

Da han havde smidt trøjen, et eller andet sted hen i rummet, kunne jeg ikke lade være med at fokusere på hans mave, for den var altså god. Trods det øverste af hans brystkasse var bedækket med tatoveringer rundt omkring.

Med han kunne godt bære dem, så det så ikke en gang voldsomt ud.

"Du stirre." Sagde han i det han begyndte at tage hovedet ned mod mit igen. Jeg lavede bare en 'mh' lyd, for jeg kunne jo ligesom ikke benægte.

For jeg stirrede på hans mave, fordi den så faktisk ret godt ud, ikke at der var mere i det, hans mave var bare god. 

Hans læber der forsigtigt ramte min kæbe, og ned af min hals i små kys fik mig tilbage til det vi var gang i. Og jeg kunne ikke lade være med at nyde det. 

Hans hænder begyndte, ligesom mine, at fumle med det nederste af min trøje. Og jeg hev den hurtigt af, og ligesom med hans trøje landede den ude på gulvet et eller andet sted.

Jeg var egentlig ikke genert over at vise min krop frem, jeg var tilfreds med den. Så derfor smilede jeg bare da det var hans tur til at kigge. Men det smigrede vel egentlig bare.

"Finder du noget du kan lide?" Var det denne gang min tur til at sige, og han nikkede bare, før han endnu en gang begyndte at kysse mig ned af halsen. 

Jeg kunne ikke lade være med at dreje mit hoved en smule, så min hals blev længere og dermed flere kys til mig. 

 

♀♀♀♀♀♀

 

Okay, jeg vælger at stoppe den der, fordi jeg er en akavet person. Der ikke kan finde ud af at skrive akavede scener som disse, så bær over med mig.

Jeg ved godt det er lort, og jeg beklager, men jeg kan virkelig ikke finde ud af at beskrive sådan noget. Det føltes akavet at skulle skrive...... Sorry! )-:

Men jeg håber ellers I kan lide kapitlet. Jeg ved godt at det er lidt tørt, og kedeligt.. :-/

Men nu til en anden sag! 252 favoritlister! 158 likes! Omg, i... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, jeg har været på ferie, har ikke lavet et eneste kapitel, og alligevel er der lige kommet 40 personer mere der læser den! Tak alle sammen, det betyder meget!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...