Hate or Love? - One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 13 dec. 2017
  • Status: Igang
Daisy er en mærkelig, sjov, smuk, sød og skør pige der går i 3g. Hendes bedste veninde og hende køre stilen men problemet er at Daisy hadder alle de snakke om One Direction som blandt andet kommer fra hendes bedste veninde. Hvad sker der når hun møder selveste hendes erkefjende (One Direction) på et toilet og ingen har chancer for at komme ud?

21Likes
12Kommentarer
715Visninger
AA

4. "Du er godt nok underlig Daisy"

Kapitel 3

"Du er godt nok underlig Daisy" sagde Liam og kiggede med et løftet øjenbryn på mig. Jeg skar tænder, hvorfor fik jeg hele tiden det at vide af andre folk? Det var ret belastende. 

"Nå, hvor kom vi fra?" spurgte jeg og ignorerede Liams ord. Jeg lod som om jeg tænkte mig godt om med et tænkende blik, så jeg sikkert så herre awesome og klog ud før jeg fortsatte. 

"Nåårrhh ja, i var på vej ud, det er rigtig nok, men hav et godt- dårligt liv" sagde jeg og gjorde for femte gang en fejende bevægelse mod døren. 

Jeg kunne godt bruge en lama ligenu, nu hvor jeg tænkte mig om. 

Den ville spytte på dem, haha. Måske skulle jeg prøve? Ej det var fem mod en. Jeg kiggede tænkende på dem, men HVIS nu jeg var rigtig sej og ninja-agtig ville jeg godt kunne overmande dem, jeg skulle bare løbe op af væggen og hænge fast i loftet og så hoppe ned på dem og løbe på deres hoveder, det er ikke så svært. 

Jeg hoppede lidt på stedet og gjorde mig klar til at løbe op af væggen da jeg pludselig blev afbrudt. 

"Okay vi skal nok gå, på en betingelse" sagde Harry og kiggede listigt på mig. Ad. 

MODER-LAMA red mig fra, hvad han har i tankerne. 

"Jeg for dit nummer" jeg skreg af forfærdelse og hoppede tilbage op af toiletdøren. Der blev helt stille ude på gangen af de ellers højlydte fans. 

Ad ad ad ad ad ad ad ad ad ad. Det var værre end man kunne forvente. Men nu måtte jeg lige spille lidt taktisk her, jeg kunne sige jeg ikke havde nogen mobil? Så kunne det være de bare gik. 

"Jeg har ikke nogen mobil, jeg tabte den i min mormors fiske-akvarium og fiskene åd den, såå desværre" sagde jeg. 

Hvad fanden var det? Det var ikke meningen jeg skulle komme med sådan en underlig forklaring, dammit. En mental lussing til Daisy. Niall og Louis var ved at flække af grin, ja jeg ved det jeg er sjov, mens de andre bare stod og gloede underligt på mig som om jeg var sindsyg. Men NÆ NEJ JEG VED DET ER JER DER ER SINDSYGE!!! 

TAG DEN!!! 

Sagde jeg det højt? 

Ups. 

Lama. 

Køer!

Men mest lama. 

"What the...." mumlede Liam, mens alle de andre var ved at dø af grin. Åh gud, det her var nederen. 

Og jeg skulle stadig tisse. 

Og de var røvirriterende og fattede ikke en hentydning. Faktisk var det ikke engang hentydninger jeg gav dem når jeg sagde de skulle gå. 

Røvhuller.

Moder lama vil komme efter jer! Bare vent. 

"Daisy, vi går ikke før jeg har fået dit nummer" sagde Harry og grinede ind i mellem. 

Ad. Han sagde mit navn, AAAAAAAAAAAD! 

Han kunne ikke bare sig mit navn sådan lige jo! Det er ligesom at stjæle jo. 

Jeg tænkte lidt over mine muligheder. Blive herinde og blive pint af fem drenge eller give mit nummer og ikke blive pint af fem drenge. 

Jeg kunne bare give et falskt nummer! JAajajajajajajaj! Du er så genial som man kan blive Daisy jo, Muahahahahahahahahhaha. Jeg prøvede at holde pokerface (hvilket nok ikke gik så godt, men lama altså) og nikkede så langsomt som om det ærgede mig. 

"Okay, 12345678" sagde jeg.

ÅH GUD! Det nummer er der sgu da ikke nogen der har. 

Hvad fuck Daisy. 

Men måske opdagde han det ikke?

Jeg kiggede håbefuldt på ham og så han havde hævet det ene øjenbryn. 

"Hvad?" spurgte jeg uskyldigt, mens mit blik flakkede rundt i hele lokalet. 

Hvorfor var jeg sådan en dårlig løgner?

Åh lama. 

"Ved du hvad? Vi gør det på en anden måde. Du for mit nummer og så skriver du en SMS med det samme så jeg for dit" sagde Harry og jeg kneb øjnene sammen og klappede tænderne hårdt sammen. 

Det her skete ikke. 

Dammit. 

Min eneste chance.

Måske skulle jeg bare gå ud og blive slagtet af Rebekka og Claire?

Nja. Jeg springer over. 

For helt seriøst jeg var blevet tævet af dem før og ellers ville de ydmyge mig overfor hele Zoo. Eller et eller andet sygt. Jeg burde egentlig melde dem. Men så ville de melde mig. Hmmf...

Okay jeg måtte bare give Harry mit nummer og aldrig svarer ham. Kan man blokere folk på ens mobil? 

Jeg måtte slå det op på Wikipedia. 

"okay, okay idiot" sagde jeg og kiggede snobbet på ham. Prøvede i hvert fald at se snobbet ud. Han smilede stort til mig, så stort at jeg var lige ved at brække mig. Jeg lod som om jeg stak en finger i halsen og alle andre end Harry flækkede af grin. 

"Buuurn" grinede Niall og Harry så en smule surt på ham. Jeg sukkede tungt og kiggede med et løftet bryn på Harry mens jeg fiskede min mobil frem og prøvede at tænde den. 

Nårh nej, den havde ikke noget strøm. 

HAHAHHAHAHAHA. 

Men på den anden side betød det de ikke ville gå. 

"Desværre, intet strøm" sagde jeg med et smørret smil og beviste til ham, at den ikke kunne tændes. Han ændrede ikke ansigtudtryk. 

"Så må du bare give mig dit efternavn" sagde han og løftede et øjenbryn. 

Jeg sukkede tungt, men kunne virkelig mærke hvordan min blære var ved at eksplodere så jeg gav op og besluttede, at jeg bare ville blokere ham på alt og aldrig svarer ham. 

"Jacklyn" sagde jeg "og gå nu!" hvæsede jeg og gav ham og de andre endnu et dræberblik, hvilket han bare smilede af. Gud en taber!

Ingen smiler over Daisys dræberblik, det er nogen der dræber. 

Seriøst. 

De dræber. 

De er ligesom en lama, kraftig og dødbringende men på samme tid listig. 

De var allerede på vej ud og jeg smilede tilfreds. 

"Hejhej Daisy" sagde Niall. 

"Hejhej, hav en dårlig dag" svarede jeg, men fik alligevel lidt dårlig samvittighed. Niall var sød nok. 

NEJ NEJ NEJ NEJ!!!!!!!!!!!!!!! 

Han var medlem af bandet og derfor en hjernevaskende idiot. Nemlig. 

Gud jeg troede lige et øjeblik jeg var blevet hjernevasket. Pyha. 

"Ses Daisy" sagde Harry og jeg stivnede. 

"Nej" svarede jeg hurtigt og han smilede bare. 

"Vi for se" 

"ja!" hvæsede jeg. 

Jeg skulle aldrig se ham igen. 

Jeg burde måske flytte til mars alligevel, så chancen for, at jeg ville se ham blev endnu mere mindsket. Jeg skulle bare lige købe nogle lamaer og køer først så jeg ikke blev ensom. Så ville jeg gøre det. 

100 procent. 

Da de åbnede toiletdøren skreg fansene så det lød som om, at de skulle dø eller noget. Jeg rynkede på næsen af afsky og skyndte mig at lukke døren efter dem, så ingen ville se mig. 

Da døren var lukket låste jeg den og skyndte mig over for at tisse. 

Jeg kunne hører de mange skrigende piger og One direskod der snakkede højlydt med dem. 

Ad. 

Jeg skulle aldrig se dem mere. 

På lamaære. 

***

Heldigvis fulgte Claire og Rebekka med da pigestrømmen gik, de var helt vilde, kunne jeg hører, og havde tydeligvis glemt mig, hvilket var yderst skønt. For det førte til, at jeg 10 minutter efter kunne ninjae mig ud af toilettet og videre ud i Zoo, hvor jeg søgte udgangen med mit falke (lama) blik. 

Og snart var jeg ude.

Først da jeg kom ind i bussen der kørte mig hjem og videre ind på mit værelse, hvor jeg forresten låste døren følte jeg mig sikker og jeg sukkede lettet op. 

Jeg tror jeg for trauma over denne oplevelse. 

Seriøst. 

Post traumatisk stress. 

Helt hundrede. 

Jeg skyndte mig at sætte min mobil til opladning så jeg kunne ringe til Lauren og da jeg fik tændt den så jeg, at der var 20 ulæste beskeder og 10 ubesvarede opkald. 

Jeg skyndte mig at ringe Lauren op og den nåede kun at dudde en gang før telefonen blev taget. 

"DAAAAAISSSYYY!!! HVAD I HELVEDE HAR DU LAVET???!" råbte Lauren ind i røret og jeg skyndte mig at fjerne telefonen lidt fra mit øre. 

"Min mobil gik tør fra strøm" svarede jeg angrende. 

"Jeg var låst inde på et toilet, med lor-" oh shit, hvad fanden lavede jeg. 

Så tæt på at sige det. 

"lorte håndvask" what? 

"okaaayyy..." sagde Lauren og jeg kunne forestille mig tydeligt, hvordan hun havde løftet øjenbrynnet. 

"Ja seriøst det var en sygt dårlig håndvask, alt for lille". 

Hvorfor skulle jeg altid uddybe når jeg prøvede at lyve? 

Jeg skyndte mig at fortsætte. 

"Og jeg kunne ikke komme ud fordi Claire og Rebekka stod udenfor og så gik min mobil ud af strøm da du ringede" sagde jeg. 

Hun var stille lidt tid og jeg regnede med, at hun ville komme med en eller anden belærende tale om, hvorfor jeg altid skulle irritere Claire og hvor dum jeg var og lama og lama, men istedet udbrød hun pludselig. 

"Du gætter ALDRIG hvem der var i parken idag!!" skreg hun og nu kunne jeg næsten høre hende hoppe og og ned på steddet i spænding. 

Jeg vidste hvem hun snakkede om. 

For Lauren ville kun blive så vild af en grund. 

Og grunden var hjernevaskende idioter. 

Og dem havde jeg ligesom mødt, så det var ikke så smart. 

Også bare fordi de var idioter. 

Også bare fordi lama. 

"Nej hvem? Cold play? haha. Hvad med Justin Bieber måske? Eller James bon?" Jeg talte hurtigt. 

Alt for hurtigt og jeg kunne også høre at Daisy var lidt forvirret, på hendes tavshed. 

"Daisy, du ved godt James Bond er en fiktiv figur ikke?" spurgte hun lidt efter og jeg kunne høre hun fandt det morsomt. 

Pyha det var lama på. 

Jeg burde begynde at snakke lama sprog. Ligesom smølferne hele tiden siger "Smølfe" kunne jeg hele tiden sige "Lama"! 
Det var den bedste ide jeg havde fået længe! 

Ej jeg fik hele tiden gode ideer, så det var ikke noget nyt. 

"ONE DIRECTION SELVFØLGELIG!" råbte Lauren pludselig og vækkede mig op fra mine geniale tanker. 

"åååhh... dem har jeg ikke set, har du set dem?" spurgte jeg, igen lidt for hurtigt og jeg klemte læberne sammen i irritation. Hvorfor var jeg så dårlig til at lyve? 

Heldigvis var Lauren så fortabt i tanken om One Direction, at hun knapt nok hørte, hvad jeg sagde. 

"Nej jeg så dem ikke." sagde hun med et suk. 

"Men det gjorde Rebekka og Claire derimod og de snakkede ikke om andet" mumlede hun irriteret og jeg stivnede. Claire og Rebekka, vidste de, at jeg havde været inde på toilettet, hvor One Direskod også havde været? Ja det måtte de gøre, men de havde tydeligvis ikke sagt det til nogen, for ellers var Lauren besvimet eller noget. 

De ville nok heller ikke sige det, fordi de troede det ville sætte mig i godt lys, hvilket det ikke ville. Nej for fanden da. 

Og de var nok også misundelige. 

Haha, bitches. 

"Nå nederen" sagde jeg, lidt desperat for emneskift. 

"Nå jeg må smutte, hejhej" sagde jeg hurtigt og Lauren hilste igen og lagde på. Sikkert drømmende om de fem børn hun ville have med Zayn og ja seriøst det havde hun sagt til mig. 

Ad bad. 

Jeg sukkede, nu handlede det bare at glemme alt om, at jeg nogensinde havde mødt One direskod. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...