Everything Has Changed [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 15 okt. 2013
  • Status: Igang
Efter ethvert seksuelt misbrug, er der en følger. Det kan være depression, skizofreni, cutting, spiseforstyrelser eller noget helt femte. For 18-årige Primdall Loveless er tilfældet lidt anderledes. Hun er blevet seksuelt misbrugt af hendes far siden hun var 12, og som for alle andre, har det taget hårdt på hende. Dog har Primdall fundet sin egen måde at klare sig igennem livet - hun snakker ikke. I 3 år har Primdall helt undladt at snakke med andre, selv efter hun er flyttet i sin egen lejlighed har ingen igen hørt hendes stemme. Men da lejligheden overfor Primdalls bliver optaget, vrimler det pludselig med unge verdenskendte drenge. Louis Tomlinson er flytte ind, og bliver ikke kun lidt fascineret af den intetsigende pige, men måske lidt mere end hvad godt er, for en verdenskendt som allerede har en kæreste.

98Likes
133Kommentarer
6097Visninger
AA

10. Look After You

PRIMDALL’S P.O.V

 

Da jeg vågnede den følgende morgen, efter den bedste natsøvn jeg længe havde haft, uden mareridt, havde jeg det forfærdeligt. Trods jeg burde være taknemlig for en nat uden mine mareridt, så havde jeg aldrig følt mig dårligere en jeg gjorde der.

Jeg svedte som en gris, mit mavesyre var faretruende tæt på at flyde ovenud, og Louis stod på indersiden af min pande med en kæmpe hammer og hamrede en forfærdelig hovedpine frem, mens Eleanor sad ved siden af ham, men endnu en hammer og hamrede med dårlig samvittighed og skyld.

Solens stråler fik de hvide vægge på mit værelse til at fremstå blændende, og Louis formåede at hamre hårdere på indersiden af mit hoved.

På gulvet flød det med tøj, fra min tøjkrise i går aftes, og da jeg så Eleanors tøj i mængden, satte jeg mig op med det sammen. Det dummeste jeg overhovedet kunne gøre, for Louis hammer var lige vokset til dobbelt størrelse og det sortnede for mine øjne et kort øjeblik. Og så kom den kvalmende fornemmelse.

Jeg fik mig viklet ud af dynen, og faldt nærmest ned på gulvet, inden jeg styrtede ud på badeværelset… Hvor Liam stod og plaskede vandt i ansigtet…?

Jeg nåede kun at kigge forskrækket på ham i omtrent to millisekunder, inden min mavesyre fandt vej op gennem mit spiserør og landede i toilettet. Man kunne så diskutere hvor meget mavesyre der egentlig var, for min mave var fuldstændig tom, og kun en meget lille smule vand kom op, selvom min mave blev ved med at krampe sig sammen.

Tårerne sprang frem i mine øjne, som jeg stod og hostede for at få det indhold, som ikke var der, i min mave op, til det til sidst gjorde ondt i maven og kradsede i ganen.

Liam som af en eller anden grund, befandt sig i min lejlighed, fik mig ned at side med ryggen op ad væggen, mens han rullede ud i toilettet og fandt noget toiletpapir, som jeg kunne tørre min mund og øjne i.

Jeg havde det rædselsfuldt. Meningen med at jeg havde drukket mig så fuld i går, havde været at jeg ikke skulle kunnet huske Louis’ og mit kys – men det var det eneste jeg kunne huske klart, til gengæld kunne jeg intet huske efter, at jeg gik op i baren.

”Hvordan har du det?” spurgte Liam, og satte sig på hug foran mig og lagde hænderne på mine knæ. Det gav en beroligende følelse, selvom alt indeni mig var ved at springes af panik og skyld.

Jeg trak på skuldrene og lod ham hjælpe mig op at stå. Han blev overraskende ved med at holde ved mig, måske fordi han kunne fornemme at det snurrede og sortnede for mine øjne, på grund af den manglende mad i min mave, og udmattelsen.

Han holdte om mig hele vejen ind i stuen, indtil han havde fået placeret mig i sofaen, så han var sikker på at jeg ikke ville falde. Tænk at han kunne mærke det.

Selv satte han sig i stolen overfor, mens han lænede sig forover, med albuerne støttende på knæene. Han kiggede lidt ned, inden hans urolige og bekymrede blik landede på mig. Det var som om han vidste det hele bare ved at kigge på mig, med sine gennemsøgende brune øjne, og et kort sekund var jeg bange for at han vidste, hvad jeg havde gjort mod Eleanor.

”Primdall, jeg ved at du har haft en hård og virkelig forfærdelig opvækst, og at du ikke rigtig benytter dig af at snakke… Men jeg ved også at det ikke var det, som gjorde at du havde behov for at drikke dig fuld i går, bare sådan lige pludselig. Jeg forlanger ikke at du skal fortælle det til mig, men du skal vide, at du er mere end velkommen, hvis du vil.”

Jeg bed mig i tungen, for at forhindre tårerne i at titte frem, men alt flød over og tårerne væltede ud som et vandfald.

Liam lød så oprigtig, han var flink, men jeg havde også kun kendt ham i under fireogtyve timer. Jeg havde ikke tænkt mig at fortælle ham, at jeg havde kysset hans bedsteven, som allerede havde en kæreste. Han ville hade mig.

Jeg trak benene op under mig, og gemte mit oversvømmede ansigt. Min mave gjorde ondt, Louis og Eleanor bankede stadig med deres voksende hamre, og jeg hadede mig selv – både for den efterhånden mange gange nævnte begivenhed i går og for at være så fucking selvmedlidende.

Jeg blev en anelse overrasket, og så alligevel ikke, da jeg kunne mærke Liam sætte sig i sofaen ved siden af mig, og lægge armene om mig.

Da mine tårer langt om længe hørte op, og jeg begyndte at finde det en anelse akavet, at sidde sådan med endnu en verdensberømt stjerne, satte jeg mig ordenligt op og forsøgte at smile taknemmeligt til Liam.

Jeg havde nogle spørgsmål jeg var nødt til at få svar på. For jeg kunne absolut intet huske fra efter jeg bestilte den første drink i baren. Derfor greb jeg den lille notesbog, som lå på stuebordet og formulerede mit første spørgsmål, selvom jeg ikke rigtigt kunne finde ud af, om jeg havde lyst til at høre svaret eller ej.

’Hvorfor er du her, Liam?’

Liam smilede mildt, og rettede sig lidt op, så han kunne se ordenligt på mig. Dog ændrede hans ansigtsudtryk sig til et lidt mere nervøst et af slagsen.

”Altså, Zayn og jeg var ret urolige for dig, så vi blev enige om at, efter vi havde fået dig hjem i seng, at jeg skulle blive, bare for en sikkerhedsskyld.” forklarede han og gned signe hænder nervøst.

Først da han nævnte det ’at få mig hjem i seng’, blev jeg opmærksom på min påklædning. Kjolen fra i går sad krøllet og snoet omkring min krop, mit hår var uredt og en stor høstak, min mascara sad formegentlig i hele ansigtet på mig, det føltes i hvert fald klistret og jeg stank langt væk af bræk.

Jeg følte mig alt i alt, virkelig klam og ulækker og ikke mindst forfærdelig. Tænk at Liam kunne holde ud til at se og lugte til mig.

Jeg skrev endnu et spørgsmål ned og vendte bloggen mod Liam. Denne gang var hans ansigtsudtryk ikke nervøst, men derimod seriøst og bekymret.

’Hvor fuld var jeg?’

”Det var faktisk Zayn, der fandt dig i baren og da du kastede op ud over gulvet og kollapsede, ringede Zayn til mig. Vi prøvede at få svar ud af dig, men du var ukontaktbar, så vi forsøgte at få dig med ud i en taxa. Det lykkedes også til sidst, efter du havde kastet op ud over Zayn.” sagde han og trak meget svagt i smilebåndene. Dog kun et lille medlidende smil.

Jeg gemte mit overdrevet hæslige ansigt i hænderne. Jeg var ved at gå til af flovhed og skam. Hvorfor i fucking verden, havde jeg også drukket mig så fuld?! Jeg havde brækket mig ud over Zayn Malik, som fra One Direction!

Jeg syntes efterhånden at jeg havde dummet mig nok over for de drenge. Først Louis, så Zayn og nu Liam – hvad blev det næste?

Jeg vidste det ikke, men jeg vidste til gengæld med sikkerhed at jeg ikke havde lyst til at finde ud af det.

~Ô~

Jeg havde fået mig et voldsomt tiltrængt bad, og da jeg kom ud igen, duftede der dejligt af typisk britisk brunch – Spejlæg, bacon, salamipølser, baked beans og ristet brød.

Efter jeg var kommet mig sådan nogenlunde over de pinlige sandheder, havde Liam, som så sød som han nu var, insisteret på at lave mad til mig og passe mig op, nu da det var førstegangs og førsteklasses tømmermænd. Dog havde jeg nægtet at spise før jeg havde fået mig et bad, og fået noget rent tøj på, selvom jeg var svimmel og havde i maven, af underernæring.

Jeg var bare hoppet i det første og mest afslappede, jeg kunne finde i mit klædeskab og de uanede mængder tøj på mit gulv. Alt i alt var det blevet til et par sorte leggins og en hvid og lysebrun sweatshirt med bamser på, og så et par varme futter.

Mit hår var stadig fugtigt, men jeg orkede og havde ikke kræfter til at føntørre det, så det måtte lufttørre. Mit ansigt var bart og rent, og havde kun lige fået smurt lidt fugtlotion ind i huden. Dog kunne man ikke undgå at ligge mærke til de mørke rander under øjnene.

”Jamen dog! Se hvad et bad kan gøre! Du ser bedre ud nu, har du det bedre?” Liam var der med det samme. Han smilede venligt til mig og flyttede spejlæggene fra panden og over på hver sin tallerken.

Jeg smilede som tak, nikkede som svar på hans spørgsmål og satte mig på en stol, som Liam anviste til, mens han placerede en tallerken proppet med mad overfor mig og en for ham selv.

”Nå, men spis! Jeg håber ikke at jeg har fucket det helt op. Du ved, jeg laver ikke så tit mad, og siden det er dine varer, så håber jeg at du kan lide det.” sagde han smilende og gik i gang med at spise.

Jeg propped maden i mig. Jeg var så sulten at man skulle tro, det var løgn – og så smagte det virkelig himmelsk. Liam var dygtig til at lave mad, det måtte jeg give ham.

Jeg var færdig før Liam var nået halvvejs, og jeg ville ønske at der var mere, selvom jeg egentlig var mæt igen, men det smagte virkelig godt.

”Wow… Der var vidst en der var sulten! Smagte det godt?” grinede han, da han kiggede op, og så min tomme tallerken, hvor jeg næsten havde skrabet glasuren af.

Jeg greb endnu en lille blog, som lå på bordet.

’Det smagte fantastisk! Jeg er fuldstændig proppet! Tak for mad Liam, det var virkelig sødt af dig!’

”Jamen, det var så da så lidt! Jeg er glad for at du kunne lide det.” smilede han og spiste videre af sin egen mad.

~Ô~

Klokken var ved at være halv fire, da det ringede på døren. Jeg var stiv af skræk for om det var Eleanor, der kom for at hente sit tøj. Havde Louis fortalt hende hvad der skete til festen i går? Eller var det Louis?

Jeg var på randen af panik, men jeg blev nødt til at rejse mig og gå ud for at åbne døren, hvis Liam ikke skulle få mistanke. Så måtte jeg forsøge at rette op på det hele igen, hvis Eleanor vidste det.

Jeg forsøgte at kamuflere min angst, med et smil til Liam, inden jeg med rystende lemmer bevægede mig ud i entreen. Jeg tog en dyb indånding, før jeg åbnede og så… Zayn.

Hvad fanden lavede han her?! Burde han ikke være hjemme og pleje hans tømmermænd , og passe på Perrie?

Og så slog det mig. Han var kommet af samme grund, som Liam var blevet. Og jeg havde for mindre end et døgn siden brækket mig ud over ham, imens han blot havde forsøgt at hjælpe mig.

På rekordtid havde mit ansigt samme nuance som mit hår, og jeg lod en smilende og fnisende Zayn komme ind i min lejlighed.

”Hej Primdall. Jeg ville bare lige tjekke op på om du var okay, efter i går hente Liam med hjem.” smilede han og tog han sko af.

Jeg nikkede forlegent og fulgte gjorde gestus mod stuen, hvor Liam og jeg havde opholdt os, da han dukkede op.

Liam og jeg havde faktisk hygget os, på trods af mine lede og forfærdelige tømmermænd. Vi havde set tv og spist og stopmætte i alverdens småkager og drukket kaffe i litervis. Liam havde fortalt mig historier om ham selv om andre, om hans liv og hans karrierer, og jeg havde vist Pips frem, som Liam var ret begejstret for.

Liam havde fået mig til at glemme i går, og det var en befrielse.

Zayn hilste på Liam med et halvt skulderklap og halvt kram, og satte sig så i sofaen ved siden af ham, mens de grinede af mit ildrøde ansigt.

Jeg havde lyst til at grave mig ned i flovhed. Det var så pinligt!

”Jeg kan ligesom fornemme at du har fortalt hende om i går?” grinede Zayn og snuppede en småkage fra fadet på stuebordet.

”Jeps, og du vil ikke vide hvor flov hun var, da hun fik det at vide. Jeg tror hun sad i en halv time og gemte sit ansigt i hænderne.” fortalte Liam og grinede i kor med Zayn.

Jeg kunne ikke helt lade være med at smile, selvom det var dybt pinligt, var det alligevel lidt sjovt, selvom alt ved i går ikke var sjovt. Men at Zayn kunne grine sådan af det, lettede en smule på mine efterhånden tunge skuldre.

”Men det er godt at se at du har det bedre! Men jeg er nok nødt til at smutte igen… Jeg har lovet Perrie, at hjælpe med at lave mad til hendes forældre kommer på besøg i aften. Vil du have et lift Liam?” Liam nikkede og de rejste sig begge to fra sofaen.

Jeg smilede og fulgte dem ud i entreen igen, og betragtede dem tage deres sko på, da jeg kom i tanke om Eleanors tøj.

Jeg prikkede Liam på skulderen, og lavede tegn til at de lige skulle vente to minutter, inden jeg løb ind på mit værelse og samlede Eleanors kjoler, og andet tøj, i min favn og gik ud i entreen igen, hvor de begge stod påklædte og ventede høfligt.

”Wow, det må jeg sige Prim. Det var noget af en håndfuld.” smilede Zayn forbløffet over den enorme mængde tøj.

Jeg slap det og lod det falde på gulvet, og snuppede den blok og kuglepen, som lå på skohylden. Jeg havde altså en del blokke rundt omkring.

’Jeg ved i har gjort virkelig meget for mig, men kan jeg spørge om en tjeneste mere? Vil i aflevere det her over ved Eleanor og Louis for mig? Det er Eleanors og i keder dem en anelse bedre en mig.’

”Selvfølgelig vil vi det! Og tusind tak for en hyggelig dag, det var rart at lærer dig lidt bedre at kende!” smilede Liam og krammede mig farvel, inden han samlede tøjet op fra gulvet.

”Vi ses Primdall, og tak for småkage! Held og lykke med tømmermændene.” sagde Zayn og krammede mig. Jeg skrev hurtigt en sidste besked ned.

’Selv tak! Og tak for al jeres hjælp, det var virkelig sødt af jer begge to! Vi ses, og hils omkring jer.’

De smilede begge to, og forsvandt ud af døren.

Jeg åndede lettet og udmattet ud. De var så søde alle sammen, men gud, hvor var mit liv lettere før der flyttede kendte mennesker ind i bloggen. Før jeg mødte One Direction. Problemet var at de alle sammen var for søde.

Nogle måske lidt mere end ’bare’ søde.

 

Look After Yoy ~ The Fray


___________________________

Dette kapitel er ikke rettet, det baklager jeg! 
En anden ting jeg beklager, er at i igen skulle vente så længe, men jeg har meget lidt overskud lige i tiden, men jeg arbejder på det og jeg håber at jeg kan få et kapitel klar forholdsvis hurtigt! 

Dette kapitel er måske en anelse kedeligt, men der skal jo også lidt indhold med. Dog er Zayn og Liam lidt mere med. Håber i kan lide det? :)xx
Sangen som høre til titlen på kapitlet kender i måske? Louis Tomlinson, mine damer og herre, har nemlig lavet et cover på sangen. I kan finde det på YouTube hvis i ikke allerede har hørt det, det er fantastisk! :)

Del - Like - favoritser - kommenter meget gerne! :)

- Sofie :)xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...