Everything Has Changed [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 15 okt. 2013
  • Status: Igang
Efter ethvert seksuelt misbrug, er der en følger. Det kan være depression, skizofreni, cutting, spiseforstyrelser eller noget helt femte. For 18-årige Primdall Loveless er tilfældet lidt anderledes. Hun er blevet seksuelt misbrugt af hendes far siden hun var 12, og som for alle andre, har det taget hårdt på hende. Dog har Primdall fundet sin egen måde at klare sig igennem livet - hun snakker ikke. I 3 år har Primdall helt undladt at snakke med andre, selv efter hun er flyttet i sin egen lejlighed har ingen igen hørt hendes stemme. Men da lejligheden overfor Primdalls bliver optaget, vrimler det pludselig med unge verdenskendte drenge. Louis Tomlinson er flytte ind, og bliver ikke kun lidt fascineret af den intetsigende pige, men måske lidt mere end hvad godt er, for en verdenskendt som allerede har en kæreste.

98Likes
133Kommentarer
6093Visninger
AA

9. Girl At Home

Det først jeg gjorde, da jeg havde fået skubbet mig fra Louis, så han næsten væltede, var at storme hen til bordet, hvor der uheldigvis var kommet flere mennesker til. Perrie og Zayn var væk, men Liam, Niall, Harry, Eleanor og Joe sad og suttede i hvert deres sugerør til hver deres drinks og snakkede om et eller andet jeg ikke havde overskud til at finde ud af, hvad var.

Jeg ignorerede at Liam og Eleanor hilste på mig, og satte mig i stedet ned ved siden af Joe. Jeg kunne slet ikke kigge på Eleanor lige nu.

Joe protesterede da jeg tog hans drink og drak resten på i en mundfuld. Jeg skar ansigt af den grimme smag, som jeg ikke kunne sætte navn på, hvad var, men alt var bedre lige nu, end den forfærdelige smag af skyld, jeg havde for Eleanor, selvom hun ikke vidste noget endnu.

”Der er vidst en der er blevet tørstig, hvad? Hjalp det at få hældt vandet fra kartoflerne?” Jeg kiggede misbilligende hen på Niall, mens de andre grinede. Hvornår i alverden havde jeg fået såkaldte ’kartofler’? Igen den dreng havde virkelig drukket for meget, men jeg var så vred og skuffet over mig selv, at jeg ikke kunne smile af hans dumheder.

”Niall din klaphat, du kan slet ikke bruge den metafor i den her sammenhæng! Hun er en pige, ergo så har hun ikke en fucking pik med tilhørende og permanente nosser. Okay, hvis der er noget hun har, er det meloner og ikke kartofler. Det beklager jeg Primdall, men Niall her, har det med at tale før han tænker.” Harry Styles alle sammen, manden der taler før han tænker. Så kan i jo alle sammen gå hjem og tænke over, hvad det var han ikke tænkte over, før han udførte de fire sætninger.

”Harry, hold din mund! Du har fået for meget at drikke! Det må du undskylde Prim, han mente det ikke.” begyndte Eleanor, men var der noget jeg overhovedet ikke kunne klare lige nu, så var det at høre Eleanors lyse, fine stemme, som oven i købet undskyldte. Hvis der var nogen der skulle undskylde her, var det mig. Fordi jeg ikke selv havde sunket den scene før, rejste jeg mig uden så meget som at kigge på nogen af dem, og fandt min vej op til baren. Jeg pegede et på drikkevarekortet så bartenderen kunne forstå mig. Han nikkede kort og begyndte at blande en masse væsker fra forskellige flasker.

Fordi jeg var så desperat, var det som om at det tog ekstra lang tid før der stod en drink foran mig. Jeg smækkede en seddel på bordet, og begyndte at bælle væsken i mig. Det smagte forfærdeligt, men det skulle ned. Jeg havde ikke lyst til at kunne huske noget af i aften i morgen, så jeg skulle bare have en masse indenbords.

Hvordan kunne jeg gøre det? Hvordan kunne jeg finde på kysse en tilfældig person? Hvordan kunne jeg finde på at kysse Louis? Han havde en pige, en virkelig sød en, hvordan kunne jeg?

Den første drink var væk før jeg vidste af det, så jeg bestilte endnu en drink, og så en til. Jeg havde ikke styr på noget som helst. Jeg vidste ikke hvad klokken var eller hvor lang tid jeg havde siddet og drukket. Mit hoved snurrede, så jeg havde svært ved at fokusere og jeg var ikke sikker på at jeg kunne mærke min krop.

Det eneste der gik gennem hovedet på mig, var hvor forfærdeligt et menneske jeg var. Selvom det ikke havde været med vilje at jeg havde kysset Louis, så kunne jeg ikke benægte at jeg havde nydt det.

Mit første kys var altså blevet Louis Tomlinson – verdenskendt og optaget.

Jeg tog en tår til af min drink, og skar ansigt. Jeg var som nævnt ikke særlig kendt med alkohol og fester, så jeg anede ikke hvad jeg hældte i mig selv, men jeg vidste at for hver tår jeg tog, fik jeg det dårligere og dårligere. Både fysisk og psykisk. Selvbebrejdelse, skyld og følelser, som jeg ikke var meget for at indrømme, at jeg havde, for en, der nok aldrig ville tale til mig igen.

Det hele flød over. Mit I bæger var fyldt til randen, og jeg ventede egentlig kun på dråben, som ville det hele til at flyde over.

”Primdall? Hvorfor sidder du her helt alene?” Jeg vendte hovedet for at kigge på Zayn, da han satte sig på barstolen ved siden af, men bevægelsen fik det hele til at vende sig i mig.

Min mave trak sig sammen, og jeg nåede kun lige med nød og næppe, at få dejet rundt på stolen, så jeg ikke brækkede mig ud over Zayn, men på gulvet.

Jeg havde ikke styr på mine lemmer overhovedet, det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var det giftige stads, som kom op af min mavesæk og samlede sig på gulvet foran mig, i en stor sø.

Jeg kunne mærke et par hænder samle mit hår, og en hånd på min arm, for at støtte mig, da min mave trak sig sammen igen.

Tårerne sprang frem i mine øjne, og jeg mistede den sidste smule kontrol, og kræfter, jeg havde tilbage, og jeg sank forover og ned af barstolen.

Armene om mig strammede til og nåede lige at gribe mig, før jeg landede i mit eget bræk. Mine kræfter var opbrugt, det var udelukkende personen foran mig, som holdte mig oppe og fik mig placeret i barstolen igen.

”Primdall? Kan du høre mig?” jeg kunne ikke genkende stemmen, men jeg tror det lykkedes mig at nikke, for personen snakkede videre.

”Jeg ringer lige til Liam, så kan vi få dig ud i en Taxa, okay? Du skal hjem nu, Primdall. Hvor meget har du drukket?” spurgte personen, men blev ved med at holde ved mig, som om personen var bange for at jeg ville falde af stolen.

Jeg gav ikke noget tegn eller svar, jeg støttede mig bare op ad baren og forsøgte at fokusere på en plet i gulvet, men det var sværere end som så. Jeg havde ikke kræfter til at rette mig op, og det hele snurrede rundt.

”Argh, hvorfor tager han den ikke? Jeg prøver lige at rige til Niall, okay? Primdall, er du okay? Skal du kaste op igen?” jeg fik taget mig sammen og rystet på hovedet, selvom der var for mange spørgsmål på en gang, til at jeg kunne tage stilling til dem alle sammen.

”Er det Zayn bassen?” trods den høje musik, kunne jeg høre hvordan Niall råbte og grinede i den anden ende af røret, hvilket var ret utroligt.

”Ja. Niall, er Liam i nærheden af dig?” spurgte personen, som så viste sig at være Zayn, alvorligt, mens Niall fjollede i den anden ende.

”Jeps, skal du da snakke med ham? Vil du slet ikke snakke med mig? Den gjorde ondt Zayn mus, lige i hjertet.” bavlede Niall og grinte af sig selv bagefter.

”Niall, kan du ikke lige give mobilen til Liam?” bad Zayn lidt irriteret denne gang, og jeg kunne næsten se for mig, hvordan Niall sukkede irriteret og opførte sig som en femårig, da han skulle række Liam mobilen.

ZAYN’S P.O.V

”Hey, Zayn, hvad så?” denne gang var det Liam i røret. Jeg pustede lette ud, og tjekkede op på Primdall, som sad med hovedet mellem benene og svajede frem og tilbage.

Folk kiggede stadig på den pøl af mavesyre og alkohol, som lå på gulvet, og op på Primdall og så på mig. Nogle havde endda taget billeder, så det skulle ikke undre mig, hvis det var overalt på Twitter i morgen.

”Hey, Liam, jeg har brug for din hjælp. Primdall og mig er oppe ved baren, hun er fuldstændig væk.” råbte jeg, for at overdøve musikken, greb fat i hende, da hun var ved at vælte forover.

”Jeg kommer nu.” var det eneste han sagde, før jeg kunne høre en skratten, og Nialls glade og slørede stemme var i den anden ende igen.

”Ved du hvad, Zayn? Jeg kom til at tænke på… Hvis en kanin og en ko nu parrede… Ville det så blive en kanin med pletter og yver, eller ville det blive en ko med lange ører og lange fortænder?”

Jeg lagde på uden at svare, for helt ærligt så, var han bare dum at høre på, og jeg synes ligesom at jeg havde en person som måske var lidt vigtigere at tjekke op på. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan han i al verden, var kommet på det spørgsmål – men nu var det jo også Niall, så gav det hele mere mening.

Jeg tog om Primdalls spinkle arme, og prøvede at på hende til at sidde op, så jeg kunne se hendes ansigt, men hendes krop var fuldstændig slap. Tanken strejfede mig, at hun måske var faldet i søvn, men da hun pustede til det lange, røde hår, som faldt ned i ansigtet på hende, prøvede jeg igen at få hende op og sidde. Jeg blev nødt til at vide, bare lidt om, hvor meget hun havde drukket, før jeg kunne danne mig et billede af, hvor slemt det stod til.

Jeg kunne bare ikke finde ud af hvordan hun pludselig var blevet fuld. Tidligere på aftnen havde hun nærmest kun drukket vand, og måske en enkelt drink med indhold af alkohol. Hun virkede ikke som en der plejede at drikke eller feste, så det eneste der poppede op i mine tanker, var at der var et eller andet, der gik hende på. Jeg havde set hende græde før.

”Hey, hvad så? Hvad sker der? Og undskyld jeg ikke svarede, jeg har først set at du har haft ringet nu.” spurgte Liam bekymret, da han kom frem i menneske mængden. Han havde travlt med at tjekke Primdall ud, at han glemte at kigge sig for og nær havde trådt i Primdalls opkast.

”Liam kig dig for!” han kiggede ned og nåede at træde forbi, inden han satte foden i det klistrede stads. Da han kiggede op igen, var hans blik forvirret og bekymret.

”Er det hende? Jeg troede ikke hun drak?” han lignede et stort spørgsmålstegn, lidt lige som mig. Forskellen var bare at han lignede et, jeg følte mig bare som et.

Jeg prøvede igen at få hende op at sidde, og det lykkedes mig da også at få et glimt af hendes forpinte ansigt, men alkoholen havde uheldigvis stadig magten over hendes krop. Denne gang havde hun bare ikke kræfterne til at vende sig væk, før endnu mere af hendes mavesyre hang ud over mit tøj.

Liam gik over bag hende, for at støtte hende og holde hendes hår, og han ligefrem opfordrede hende til at komme op med mere.

Jeg skar en grimasse, og trådte væk inden endnu mere kom op og dannede pøl nummer to på gulvet. Det var bare for klamt. Jeg var smurt ind i bræk. Fuck hvor var det klamt! Men hun kunne ikke gøre for det, så jeg besluttede mig ret hurtigt for at tilgive hende. Men fuck hvor var det ulækkert!

Folk stod og gloede som om de aldrig havde lavet andet, og igen stod folk med mobilerne fremme. Jeg havde virkelig ondt af Primdall. Jeg gættede ikke ligefrem på, at hun havde brug for at blive stemplet, som pigen der brækkede sig ud over Zayn Malik.

”Er du færdig?” spurgte Liam og bukkede sig lidt for at tjekke om hun var ok. Hun nikkede svagt. Så skulle vi bare have hende hjem, og helst uden flere ulykker.

Mens Liam fik udspurgte Primdall, fik jeg fat i en af bartenderne, og forklarede ham om vores venindes lille uheld. Hvis der var noget jeg ikke orkede, så var det at tørre bræk op. Især fordi jeg selv også var en smule beruset, dog ikke særlig meget, men jeg var alligevel bange for, at jeg ville ende som Primdall, hvis jeg skulle ligge og tørre det op.

Bartenderen fandt hurtigt en spand og en masse servietter, og rakte mig det over baren. Jeg nikkede og smilede kort som tak, og skulle til at vende mig mod Primdall og Liam igen, da han afbrød.

”Jeg skal nok få fat i nogle, der kan tørre op. Det ser ud til at, i har nok at se til. Få nu pigen hjem i seng, jeg skal nok ringe efter en Taxa, hvis jeg kan få deres navn.” sagde han, som havde han læst mine tanker, og nikkede mod Primdall og smilede venligt.

”Oh, tusind tak! Og Zayn Malik. Det er virkelig sødt af dig!” takkede jeg lettet, og rakte Liam en af servietterne, så han kunne tørre hende om munden, og få det værste ud af hendes hår. Selv tørrede jeg det værste af mine bukser og min hvide skjorte, som så ikke var så hvid mere.

”Der er en der har ringet efter en Taxa, så jeg foreslår at vi får hende med ud.” Liam nikkede og lagde servietterne i en skraldespand, inden vi med fælles hjælp, fik Primdall op at stå.

Liam tog hendes hånd og fik hendes arm om sin nakke og en arm rundt om hendes liv, og fik hende, en smule besværet, med ud, mens jeg gik og holdte spanden ud for hende, hvis der kom mere. Dog ville jeg blive imponeret, hvis hun havde plads til mere i hende spinkle krop, for jeg syntes at hun havde klaret det flot indtil videre. Jeg lugtede i hvert fald ikke specielt godt.

Taxaen holdte der allerede, da vi endelig fik hende med ud. Den havde nok været i nærheden, da den blev ringet op.

”Zayn Malik?” spurgte chaufføren. Jeg nikkede og hjalp Liam med at få hende ind på bagsædet, uden at hun slog hovedet, selvom jeg tvivlede på at hun ville kunne mærke det – hun var fuldstændig væk.

Jeg lukkede døren for Liam, da jeg godt kunne se, at det måske kunne blive lidt af en udfordring, med en fuld, og næsten bevidstløs pige, siddende op ad sig. Selv hoppede jeg ind på passagersædet foran, og rakte Liam spanden, hen over sædet.

”Måske du skulle skrive en besked til Niall, så de ikke bliver bekymret. Eller måske Perrie, hun er vidst den der er tættest på ædru.” foreslog Liam, og jeg gjorde som han sagde. Niall ville sikkert læse en hel roman om køer og kaniner, hvis jeg skrev til ham, Harry havde jeg opgivet på forhånd, for han var ikke bare fuld, men totalt lam. Joes nummer havde jeg ikke, og Louis havde jeg næsten ikke set hele aftnen, så kun Gud ved hvad han havde indtaget. Så der var omtrent to muligheder tilbage, og siden det var Perrie og ikke Eleanor, som var min kæreste, så skrev jeg til Perrie.

~Ô~

Da vi stod foran Primdalls lejlighed, opstod det næste problem så. Siden at Primdall åbenbart ikke var den snaksalige type, og nok heller ikke havde evnerne lige nu, hvis hun havde været, så havde vi ingen anelse om, hvor vi kunne finde en nøgle til hende lejlighed.

”Prøv at kigge under dørmåtten, eller over dørkarmen.” forslog Liam og puffede til dørmåtten med foden. Jeg bukkede mig og kiggede, men der var intet spor af nøgler. Og ligeså heldig var jeg med dørkarmen.

Jeg tog mig til panden af udmattelse. Det var ikke lige det her jeg havde tålmodighed eller mest brug for lige nu. Det var nok rettere et bad og min seng.

”Kig i hendes taske, der er ikke andre muligheder.” Han nikkede ned mod en, nu, sovende Primdall, som lå i hans arme. Jeg gjorde som Liam sagde, og åbnede den lysebrune lædertaske, som hang om hendes skulder.

Og vupti – et styks nøgle.

Jeg lukkede hende taske igen, og låste døren til lejligheden op. Jeg kunne ikke lade være med at beundre hendes lejlighed. Den passede så meget til hende. Lys og feminin, med hvidmalede træmøbler og blomstrede malerier og en masse pastelfarvede nipsting.

Jeg gik i forvejen, og prøvede at finde hendes soveværelse, og fandt det da også for enden af gangen. Jeg kaldte på Liam, som lidt efter kom gående med Primdall i armene.

Han lagde hende forsigtigt i sengen, og hev skoene af hende, mens jeg selv fik hende viklet ud af hende skuldertaske.

”Jeg tror hellere vi må lade hende sove i kjolen. Jeg har ikke lyst til at give hende flere traumer.” konkluderede jeg og lagde dynen over hende.

Liam nikkede for sig selv, som om han stod og tænkte. Jeg havde også en ide om hvad, for helt ærligt - Primdall havde ikke drukket sig selv så fuld at hun brækkede sig ud til alle sider, alene, hvis der ikke var noget galt. Og vi kendte alle sammen hendes historie – eller i hvert fald i korte træk.

”Bare tag hjem i bad, for du stinker virkelig forfærdeligt. Jeg bliver, jeg tror ikke det er ansvarligt at lade hende være alene over natten.” endte han med at sige, og jeg kunne kun give ham ret.

Både i det ene og det andet.
 

Girl At Home ~ Taylor Swift

 

_________________________________

Hola!
Igen, undskyld for den langsomme opdatering. jeg ville gerne give jer en god undskyldning for at være så langsom, men jeg har ingen. Det har bare  været ren dovenskab.
Dog vil jeg gerne sige, at jeg virkelig har nydt at skrive dette kapitel, både fordi at man ser en, lad os kalde det, en ny side af Primdall, og fordi at vores alles fem ynglings drenge, kommer lidt mere med i historien. Og nok også fordi at jeg elsker at skrive om en lidt for fuld Niall ^^'
OG OMG!! OVER 100 FARVTRIOLISTER! I er en hel verden for mig! Seriøst, tak!
Og er der nogle af jer der er lidt oppe at køre over at vores drenge kommer til lille DK igen, hva? Jeg er i hvert fald! :) Og ikke mindst, er der nogle der regner med, at skulle ind og se dem? xx
Og så vil jeg gerne lige høre om i kan genkende de to par brune øjne, som er på billederne ovenover? :)

Del - Like - Favoritser - kommenter meget gerne!xx

- Sofie :)xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...