Black rose

Kionna har altid levet et fattigt liv. Det eneste hun ejede var hendes slidte kjole og den sorte amulet med en rose på. Hun lever af at være stjæle og denne evne hjælper hende ind i et farligt fællesskab hvor man ikke kan stole på nogle. I et forsøg på at finde hendes fars morder og at gøre hendes afdøde bror stolt.

Ville være rigtig glad hvis i gad at smide en kommentar, da dette er min første 'rigtige' movella, som jeg skriver selv. Vil også gerne have kritik :)

8Likes
4Kommentarer
788Visninger
AA

6. Kap 5

Jeg vågnede pludseligt. Jeg følte mig underligt varm ved min ryg. Jeg prøvede at vende mig, men jeg blev stoppet af noget blødt. Jeg var lige ved at skrige da jeg opdagede at jeg stadig lå i Dyamis arme. Jeg ved vidste ikke hvorfor, men jeg regnede med at han var væk da jeg vågnede. Dyami åbnede øjnene på klem. Sikkert havde han bemærket at jeg bevægede mig. Han blinkede med øjnene og prøvede at fokusere. Et løfte med øjenbrynene, som symboliserede at han kunne genkende mig. Han grinte lidt. "Godmorgen". Han smilte et kæmpe smil. han havde ret. Det var en god morgen. Nogle fugle i nærheden af os, sang deres morgensang. Solen lyste ned gennem de lysegrønne blade, og alting så så rart ud. Jeg kiggede lidt rundt. Der var stadigvæk lidt gløder tilbage i bålet. Jeg satte mig. Jeg blev med det samme overrasket da en bevægelse lige ved siden af mig, gjorde det samme. Ræven kiggede på mig med store øjne. Den blinkede med det samme med øjnene og lagde sig så igen. Den blev ved med at kigge på mig. "Jeg ser at din lille ven er blevet", sagde Dyami mens han satte sig op. Han kiggede på ræven lidt, og forsatte så; "Jeg tror den er tam". Han rakte ud efter den, men han havde åbenbart taget fejl. Ræven bed ud efter hans fingre inden han nåde at røre den. "Wow, wow, wow... Lille ven da. Prøv du Kionna". Han smågrinte lidt, som om at han regnede med at den lille gøre det samme mod mig. Men igen tog han fejl. Jeg rakte en hånd hen imod ræven, og stedet for at bide efter mig, rullede den om på maven som en lille hundehvalp som ville ages. Jeg agede den på maven. Ræven vred sig lidt fra side til side. Man kunne se at den nød det. Jeg kiggede op. Dyami stad og stirrede. "Jeg har kun hørt rygter om det, men troede ikke på dem. Kionna jeg tror du har fundet dit sjæleven".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...