Nameless

Santana er en lille by på 800 mennesker. I Santana bor nogle af Candria's mest velhavende og magtfulde mennesker. Og de vil altid have mere. Så det er lidt af et mirakel at Syndi stadig lever, men takket være hendes adoptivforældre tror alle hun er blond. Hun lever i konstant frygt for at hende bror er den næste der bliver henrettet i forbindelse med Cedric's lov. Hun er så bange at hun helt glemmer at det måske kan blive hende selv.

0Likes
1Kommentarer
132Visninger
AA

2. Kapitel 1

Hendes rødbrune hår fløj ned foran hendes øjnene igen og igen på grund af den vilde efterårsvind. Hun sad under det gamle egetræ på en sten som egentlig hørte til nede ved søen, men den havde været så rar at sidde på at hende og hendes bror havde slæbt den og en sten magen til op til deres hemmelige skjulested. Hun sad og pillede ved barken, mens hun stirrede ind i den gamle skov og håbede at han kom tilbage. At han bare glemte at sige han ville være væk en dag mere. Hun vidste godt at hans fødder nok aldrig ville betræde deres hemmelige sti, at han aldrig ville sætte et skævt kryds i et træ eller fløjte som hendes far igen. Han var væk. Alt for langt væk. Hendes "forældre" havde advaret hende om ham. At han opsøgt dem før, dengang han lige havde fundet hende, men de havde bare sagt at de ikke anede hvem hun var. Det var et mirakel at hun nåede ud til døren først og rent faktisk mødte sin biologiske bror. Hendes rigtige forældre havde bortadopteret ham da det vidste sig at han havde rødt hår, men det havde ikke nænnet at give hende væk selvom hun var rødhåret, så hendes hår blev farvet blond. Hun kunne faktisk blive skudt i panden fordi hun var rødhåret, men hende som holdte styr på denne del af byens dna-profiler holdte hånden over hende. Og dem som boede i den gamle egeskov havde intet til overs for myndighederne og ville aldrig tage dusøren når et menneskeliv ville blive taget. Hun satte sit hår op i en stram knold og slog sin hætte op. Selvom hun tog en genvej gennem Asyldra's have kunne hun ikke stole på nogen. I Santana ville folk gøre hvad som helst for penge.

Hun åbnede den underligt gule dør og gik indenfor og op ad trappen. Lige meget hvor meget hun hadede det her hus, blev det altid hjem når Cynthia nynnede. "Syndi? Er det dig? Hvor har du været?" Hun stoppede midt på trappen, og havde lyst til at slå på et eller andet i ærgrelse. Hun havde været så sikker på at hun ikke ville blive opdaget. Hun tog en dyb indånding, vendte om og gik ned for at se Brandon i øjnene. Han sad med sin kaffe og så glad ud. Uhyggelig glad. "Ja, far, det er mig. Jeg skulle bare over til Asyldra for at give hende sin plex tilbage." Hendes far troede ikke på hende, men hvordan skulle man ellers forklare at hendes sporingsenhed viste at hun havde været hos Asyldra hele tiden. For der var jo ingen der kunne hacke sporingsprogrammet, ifølge regeringen. Hendes far nikkede som for at sige det var okay, og Syndi vendte om og gik ovenpå. Hendes adoptivfar ville jo ikke kunne forstå det. At noget ved regeringen var forkert. At de alle sammen var korrupte. At de lod resten af landet sulte for selv at kun spise to hele pattegrise hver aften. Hun havde drømme om at flygte til landet på den anden side af havet. Landet hvor alle var lige.

Hun kiggede intenst på sit blonde hår. Nervøs for at et rødt hår ville afsløre hende. Men de var alle blevet blonde. Hun kiggede ned ad den gule kjole hun havde på. Den havde tynde stropper, en V-udskæring og stoppede lige over knæet. Hun smuttede i de gule høje hæle som stod for foden af hendes seng. Gul var borgmesterens farve og man skulle bære den for at vise at man elskede sin borgmester og Candria. Noget Syndi bestemt ikke gjorde. Hun tog en dyb indånding og åbnede døren. Borgmester Barnick havde sikkert taget sin søn Barry med for at prøve at smede hende sammen med ham. Hvis han havde det kunne hun se frem til at se to meget runde mænd stå nede i middagsstuen. Hun kunne høre en høj latter nede fra middagsstuen og gik med tunge skridt ned ad trappen. Hun var allerede inde i ad døren da hun opdagede at den latter ikke tilhørte Barnick. Den tilhørte Darren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...