Undskyld ventetiden - Et essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2013
  • Status: Igang
Du har sikkert selv prøvet det. At vente på noget eller nogen, at stå i kø, at blive utålmodig...
"Hvordan reagere vi på ventetid? Hvad venter vi på? Hvorfor venter vi?" er nogle af de spørgsmål, der præger dette essay.

4Likes
1Kommentarer
8814Visninger
AA

1. Undskyld ventetiden - Et essay

 

Et år er den tid, jorden er om at komme en gang rundt om solen. En dag er den tid, jorden er om at dreje rundt om sig selv. Dagen er delt ind i 24 timer på 60 minutter, og et minut er 60 sekunder. Tiden løber hele tiden og kommer videre. Den kan strømme hurtigt forbi os eller risle så uendeligt langsomt. Nogle gange føler vi, at der er oceaner af den. Andre gange truer den med at tørre ud.

Nutidens menneske har det med at dele deres tid op i kasser. De vil udnytte hver eneste dråbe af tiden. Det er nøje planlagt med at tage bilen til arbejde, sidde ved computeren på kontoret. Måske tager man et smut forbi kopimaskinen, for ved halvfiretiden at få fri. Så kan man komme ud og købe ind til aftensmaden, der skal indtages klokken nitten med familien.

Vi holder os til vores faste vaner og livsmønstre. Vi vil ikke forlade den rislende bæk og bevæge os væk fra den trygge, snoede linje. Det er derfor, det påvirker os så meget, hvis der er kø ved kopimaskinen. Ventetiden er ikke planlagt. Man er ikke parat til at drukne i den. Den er ukendt, og det gør, at vi ikke ved, hvad vi skal stille op med den.

Det er som at være en lille dreng, der for første gang er ude for at gøre et ærinde for sin mor. Han har fundet varerne i butikken, men han er virkelig nervøs, da han går op til kassen. Det virker så fremmed for ham. Han bliver bange. Han bliver bange for det ukendte, bange for at trænge sig på.

Vi kan ikke bestemme over tiden. Det er noget, mennesket i dag har svært ved, da vi har så meget frihed. Vi har frihed til selv at vælge, hvad vi vil beskæftige os med. Frihed til at vælge, hvad vi vil spise, hvordan vi vil se ud, og om vi vil have børn, selvom vi ikke har nogen at få dem med!

Når man bliver udsat for ventetid, er der som regel en, man venter på. Det kan være kassedamen i supermarkedet, der skal skynde sig lidt. Det er svært at give roret, på vores dyrebare båd, til et andet menneske. Vi vil gerne bruge vores frihed til at styre alting selv. Ventetid føles som frihedsberøvelse for nutidens menneske. Ikke kun fordi den er ukendt, eller fordi vi ikke kan styre den, men også fordi vi får påført den af andre.

Nogle mennesker stivner ved køen til kassen i supermarkedet og går dybt ind i sig selv. De lever ikke længere i nuet, men er på en sejltur ind i deres sind. De lader tankerne flyde, lader deres inderste drømme opfylde dem og opløfte dem til en lykketilstand. Ventetiden bruges til at udforske sig selv indefra. I ventetiden finder man ud af, hvad der er ens inderste drømme.

Alligevel bliver mennesket glad ved at blive afbrudt af kassedamens ”undskyld ventetiden”, og at det nu er den næstes tur. Men har mennesket ikke brug for de små ture ind i sig selv? Brug for at komme nærmere og finde ud af, hvem man er, hvad man ønsker? Jeg tror, det er en vigtig del af det, at være et menneske.

Når vi venter, hvad er det så, vi venter på? Er det kun på at få lov til at komme til kopimaskinen. Er det kun på at blive betjent ved kassen i supermarkedet. Venter vi kun på, at maden bliver færdig, så vi kan spise med familien. Eller er ventetiden i virkeligheden mere end det? Mennesket bliver udsat for ventetid konstant. Hvis ikke det er kopimaskinen, kan det være bussen, der er forsinket. Jeg mener, at livet er en lang ventetid på døden.

Døden er som afslutningen på en ventetid, på samme måde som en plads forrest i køen er. Vi ved døden vil indtræffe på et tidspunkt. Derfor prøver mennesket at få så meget som overhovedet muligt ud af ventetiden. Vi vil leve, opfylde vores inderste drømme. Jeg mener, det er dem, der kommer frem til os, når vi venter. Det er det, vi så gerne vil opnå, inden vores ventetid på døden er forbi. Inden der bliver sagt ”undskyld ventetiden”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...